Klik på bogen for at se den originale årbog som PDF

 

1986

Ringkjøbing by, du skønne ved fjord og hav

Finn Hougaard fortæller i denne artikel, hvordan det er at komme hjem til fødebyen efter 6 års arbejde som missionær i Liberia.

Min nu afdøde mormor havde en gammel lakplade med titlen: »Ringkjøbingvalsen«. Hvor mange af Årbogens læsere, der kender denne melodi, ved jeg ikke, men jeg har tit tænkt på den i de seks år, vi har været væk fra Danmark. Den har en enkelt lille sangstrofe i midten af stykket, og hvis ellers jeg husker ret - det er ihvertfald disse ord jeg selv synger - lyder sådan: »Ringkjøbing by, du skønne ved fjord og hav...« Om dette er et korrekt citat må de, der stadig har pladen korrigere, men det er dog sådan Ringkjøbing tegner sig i mine tanker og minder: Det var varmt den dag. Regnskyerne hang tungt over den liberianske jungle i de vestafrikanske troper. På vej fra køleskabet med en iskold Cola strejfede mine øjne centimeterbåndet på køkkenvæggen: »Så var der kun 24 dage til vi skulle rejse til Danmark - til Ringkjøbing.« Ved denne bekendtgørelse lød der et trestemmigt hyl fra Daniel, Benjamin og Kristina, for det betød, at nu kunne tøndepakningen begynde: Opbruddets tegn - dette skulle vi have med hjem - dette skulle sælges - dette skulle gives eller smides væk. Ringkjøbing by, du skønne ved fjord og hav ...

En græsk filosof sagde engang: »Man hopper ikke i den samme flod to gange.« Hele tiden er der forandringer. Det var sådan nogle af de ting, der for igennem én, da jeg i tredive graders varme og med sveden dampende ud af alle porer stod med hovedet nede i en tønde for at fylde den med vort jordiske gods eller mærkede klumpen i halsen bevæge sig opad, da jeg fik et knus på kinden af den gamle Ma Tumo, idet hun sagde: »Åh Pastor, hvorfor må du rejse ...« Opbrud, forandringer, hvad mon man står overfor nu?

Vi har været borte i seks år, dog med et lille kort ophold i Danmark i 1984. Men nu er det anderleds. Nu er vi kommet hjem for at blive. Min missionærkollega - flypiloten -sagde ofte nærmest i spøg: »Finn får ikke svært ved at komme til Danmark, han har jo »været der« det sidste halve år.« Noget var der vel om snakken, for når man vender hjem efter mange års fravær, er der mangt og meget, der skal bearbejdes. Da vi var hjemme i 1984 morede vi os lidt over hjemmedanskeres påklædning, frisurer og interesser. Nu er vi selv hjemmedanskere: Centimetermålet blev klippet helt ned for fjorten dage siden, hovedet er for længst kommet op af tønderne og Ma lumos knus og klem er nu kun et varmt minde om en befolkning så forskellig fra de mange hvide ansigter, vi allerede mødte i Amsterdams lufthavn. Men inden alt dette nye har de »små grå« været optaget af de forestående forandringer. Pilotens bemærkning var ment som en spøg, men dog alligevel med den gran af sandhed, der kunne siges med sanglinien: »I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme«, som vi nu skal forsøge at blive en del af igen - ikke blot som feriegæster - men som medarbejdere i et samfund, der er i en rivende udvikling.

Vi har vel alle enten læst om Georg Gearløs' tidsmaskine, hvor Onkel Anders og de tre nevøer pludselig dumper ned i en anden tid, eller set film, hvor hovedpersonen på få sekunder, når ud til en fjerntliggende galakse, og møder mennesker og ting, som er helt ukendte. Sådan noget i den retning er det for en missionær at komme hjem.

Det begynder lige fra starten: Hovsa, der var jo Røgind Kro (Rykindkro, som vi sagde). Og der er Schuberts Plantage. Minderne vælder op i én: Hulebygning, spejderløb med morsesignal fra skoven, julegran hos Kjeldsen i, nå ja, nu hedder det Æblehavens Camping ... Og så kigger man lige ud gennem bilens frontrude: »Hvem får først øje på Ringkjøbings vartegn fra øst?« Alle venter vi på, at de tre lysende ringe skal dukke op midt på vejen. Ja, lys så vi masser af fra gadelygter og de mange forretninger på det, der engang var de bare marker, men hvor var ringene?? Benjamin, som kun husker det svagt, gav tydeligt udtryk for sin skuffelse. Han så altså ikke Ringkjøbing først. Var vartegnet slukket eller...

Man hopper ikke i den samme flod to gange. Men det var nu en uventet forandring. Ja, Ringkjøbing er lunefuld selv om vinteren. Se nu bare her: Mit armbåndsur er gået i stykker. Det må være noget for Holger Johnsen, og bedst som man iler mod Tbrvet, får man at vide: »Urmager Johnsen, jamen det er jo hos bager Klokker !!!«

Det er de små tings forandring, der må læres, som da jeg stod foran fars gamle frisørsalon i Nygade - jeg mener Gågaden - det var en lidt mærkelig fornemmelse, for der har jeg vel nok mange gange løbet ind for at få varmen eller 25 øre til et stykke varmt »Cementbrød« fra bager Johansen i Nørregade.

I Monrovia gik vi ofte ind i de afkølede forretninger for at få »kulden«, og det kunne nok være, at man af og til trængte til at få afkølet blodet, som f.eks efter mødet med den pistolbærende politibetjent, som påstod, at jeg havde kørt over for rødt lys eller da en anden påstod, at jeg ikke havde blinket af, da jeg kørte ind til siden for at parkere bilen, altsammen små hverdagsbegivenheder, man lærte at leve med, også med en vis portion frygt, fordi man engang har gået på en gade og hørt hvislen fra et projektil affyret af en fuld politibetjent. Denne frygt sidder i os endnu, og vil for os nok først forsvindet i mødet med det danske politi. Men endnu har vi ikke mødt nogen. Vi ville ellers gerne, som nu den dag på Østergade, hvor jeg måtte gøre en kraftig undvigemanøvre med bilen for ikke at påkøre en modkørende cyklist.

Jo, indtrykkene er overvældende, når man går ned ad den julesmykkede Bredgade - som nu er Algade - hvor der efter sigende skulle være plads til alle - også fodgængere! - Så er det man husker sin drengetids turistvejledning: »Jo, du - eller De, hvis det var én med slips eller bare en voksen, der stod over for én - skal bare fortsætte til du kommer til Bredgade; det er den lange smalle gade lige før torvet, hvor der er en dejlig stor parkeringplads«. Men den med parkeringspladsen går jo ikke længere, men det kunne være en sikker måde på at få Ringkjøbings politi i tale.

Ringkjøbing by, du skønne ved fjord og hav. - Vi har været her knap to uger. Du har forandret dig. Mange af dine mennesker kender vi ikke. Nogle af dem, vi kendte, er her ikke mere, og det var særligt tydeligt, da vi i søndags gik til Højmesse i din smukke kirke midt i byen, hvorfra jeg som dreng, som afløser for Kragelund, med din fine klokke kaldte dine beboere op fra deres søde søvn. Vi manglede nogen. Men det var nu dejligt at høre orglets brusen igen, når man nu i seks år kun har lyttet til trommer og cha-cha som ledsagende instrumenter til salmesangen. Sæderne var dog blevet lidt hårdere! De var blødere, da jeg gjorde rent i kirken eller gik til gudstjeneste.

Man hopper ikke i den samme flod to gange. Det er dog en sandhed med modifikationer. Det er jo kun vandet, der flytter sig. Ringkjøbing har forandret sig, men alligevel den samme by Det er dejligt at være hjemme igen. Måske ser jeg Ringkjøbing som noget andet, end det den er, men sådan er det at være udenlandsdansker. VM-rusen sidder vel i blodet endnu. Men helt specielt var det at mødes med en lille flok danskere med Konsulen i spidsen med klaphat og det hele i biografen i Monrovia og på en kæmpestor skærm ser Jesper Olsen banke bolden i nettet bag Schumacher i det vesttyske mål. Når så kameraet zoomer ind, så hele skærmen er et stort Dannebrogsflag, ja, så skal der synkes en ekstra gang. Det er med sådanne følelser vi vender hjem, og det er ikke til at lave om på. Meget af os er blevet i Liberia. Vi har haft nogle dejlige år under tropisk himmelstrøg. Liberianeren tror, at det er himmelen at komme til USA. De liberianere, jeg fik med at gøre, begyndte ak og ve at tale om Danmark på samme måde. Jo, i det fremmede mærker man på en meget intens måde, hvorfra man kommer, og kan ofte ikke lade være at give udtryk for det.

Og så står man der pludselig. 10 timer med jetflyet, så er man væk fra det, som man lærte at holde af. Så er man væk fra de mennesker, hvis ansigter ikke forblev at være en ukendelig masse. 10 timer - VUPTI - tilbage til det man havde tænkt så meget på det sidste halve år. For seks år siden oplevede vi et kulturchock: Fra det rige vesten til det fattige og korrupte samfund i Vestafrika. Hvad venter os nu? Har forventningens glæde været den største? Det siger man jo ofte er tilfældet. Venter der os et tilbagegående kulturchock? Foreløbig er vi ikke blevet skuffet af »Ringkjøbing by«, du skønne ved fjord og hav«. Det er lige så dejligt, som vi havde ventet det. Tfcods forandringer - de kan jo være spændende - trods udvikling - den kan jo være en udfordring. Og så står der et nyt år foran os, og mit ønske skal være, at Ringkjøbing trods alt det nye, der sker, stadig må være den by, som jeg husker, stedet hvor man kan ånde frit og leve i et fællesskab af varme mennesker, der kommer hinanden ved.

Glædelig jul

 

1985

OKTOBER

1. Undervisningsminister Bertel Haarder har givet tilsagn om et besøg på Ringkjøbing Gymnasium engang i januar eller februar. Det bliver en fællestime. * Amatørarkæologer har givet Ringkjøbing Museum vished for, at der ligger en stor antagelig velbevaret jættestue i Velling. Det er så vigtigt et fund, at der allerede næste år skal foretages en større udgravning. * Forældrenævnet holdt borgermøde med 200 deltagere på Ringkjøbing Gymnasium. Flere mente, at der burde bygges et nyt fritidshjem i Alkjærområdet. * Byggeriets Realkreditfond, BRF, markerede i går inspektør skifte ved en reception på Hotel Fjordgården. E. Astrup Hansen fratrådte og VVS-manden Ole Søndergaard tiltrådte. 100 gæster deltog h.h.v for at sige farvel og velkommen. Ole Søndergaard regner med at skulle afhænde VVS-firmaet, som han i en årrække har drevet sammen med sin far. Astrup Hansen går dog ikke helt ud af billedet, idet han fortsætter som ejendomsvurderingsformand samt som medlem af Skyldrådet for Ringkjøbing Amt. * Kommunen holdt i går licitation over anlæg af cykelstier ved Herningvej. Der indkom 5 tilbud. * 2. Ingen kan være i tvivl om, at der nu er gang i byggeaktiviteten på Ringkjøbing Skole. Store kraner er kørt i position. Arbejdet ventes først at være færdig i februar. * Civilforsvaret, Region II, Århus, Ringkjøbing og Viborg Amter holder i disse dage en meget stor øvelse, hvor der skulle komme 3500 »flygtninge« til egnen. Øvelsen skal vare hele ugen og slutter af her i Ringkjøbing. * 3. Et nyt forlag startes nu her i byen. Det er typotekniker Peter Lindholm, der starter under navnet Lindholms Forlag. Det første produkt er bogen Ligsyn, der udgives 15. oktober. * Til Ringkjøbing Bibliotek indkom 50 tegninger i konkurrencen for 3-8 årige i børnebogsmåneden. Opgaven hed: tegn Alfons Åbergs mor. * Børnene fra Fritidshjemmet, der i efterårsferien er beskæftiget med at bygge en middelalderborg i mosen på den anden side af banen ved Holstebrovej. Fritidspædagog lage Holm er leder. * 4. Kommunen søger en ny forpagter til skovpavillonen i Schuberts Plantage. Stillingen har de sidste 5 år været varetaget af Annie og Kurt Grønborg. * Økonomiminister Anders Andersen taler mandag eftermiddag på Hotel Ringkjøbing. Hans emne er den aktuelle politiske situation. Arrangører er Ringkjøbing-Lemvig Kredsens Venstre. * 5. Den 17-årige Thomas Madsen, Kappelhøj 10, reddede sin mor og storesøster ud af deres brændende hjem. Tilfældig vågnede han kl. 5.30 og nåede at redde dem, inden han slog alarm til brandvæsenet. Huset blev meget medtaget både af ild og røg. * Fra turistkontoret i Ringkjøbing meddeles, at selv om de tyske turister svigtede i første halvdel af sommeren, blev det opvejet af skandinaviske gæster. Nu kan vi sidst på året se, at tyskerne alligevel kom, blot lidt senere. * Kommunen har i år solgt 22 grunde på Langelandsgade. Der er i alt solgt 41 grunde i år, og kommunen byggemodner igen grunde til parcel husbebyggelse. * Ungdomsgården har fundet en 20 fods klinkbygget båd, som man ønsker at købe til sejleaktiviteter. Ungdomsgården har selv afsat nogle midler til foretagendet, men vil også anmode kommunen om penge til formålet.* 7. Det er beklageligt, at så meget affald skylles op på stranden. Forureningen fra Blåvands Huk til Thyborøn er særlig slem, så det kniber at følge med med rensning. Det er så galt, at forureningen nu truer turismen. * Junior Chamber fra hele landet holdt møde i Herning. Mens dette stod på, tog damerne på tur til Ringkjøbing. Der var tilrettelagt et fint program. Efter en spadseretur i den gamle bydel, var der frokost på Hotel Fjordgården og efter dette holdt folketingsmedlem Kent Kirk foredrag. * Bilforhandlernes åbent hus i week-enden var langt over forventning. Der kom rigtig mange besøgende også længere væk fra, og der blev solgt mere end 100 biler.* De 4 bedst placerede pløjere i Ringkjøbing- og Ulfborgegnens Landboungdoms konkurrence kom alle fra Holmsland. Vinder blev Asger Krogsgaard med 89,5 points. * 8. Guldalderklubben var mandag eftermiddag gæster på børnehjemmet Schuberts Minde. Det er en årlig begivenhed, som der bliver set hen til med forventning. * 9. Ringkjøbing amtskommune arrangerer i samarbejde med Ringkjøbing erhvervsråd, Teknologisk Informationscenter et kursus om de mangeartede problemer, en iværksætter står overfor. * Ringkjøbing Teaterforening samlede fuldt hus til opførelsen af »Mus og Mænd«. * Ann Dalsgaard, der for 8 måneder siden overtog Bank Danielsens blomsterbutik i gågaden, har udbudt denne til salg. * 10. Forretningen Stop i Algade gennemgår en virkelig »Foryngelseskur«, som de selv betegner det. Forretningen bliver udvidet med den tidligere keramikbutik ved siden af og i gården bliver der tilbudsforretning, der skal hedde Pakhuset. Denne sidste del af forretningen skal være åben hele sommeren og så langt hen på året, som vejret tillader. To sønner Jens og Claus er kommet hjem og skal deltage i forretningen tilligemed svigerdatteren Suzanne. * Politiet holder åbent hus i denne week-end for at forevise Politigårdens nye lokaler. De håber der kommer rigtig mange »frivillige« gæster. * De registrerede revisorer afholder fælles orienteringsmøde for foreningsledere angående moms- og skatteregler. * 11. Der er for sidste gang holdt rejsegilde på bygningerne, der i sin tid var Højskolehotellets gamle saloner; der bliver nu lejligligheder og to butikker. Adressen bliver herefter Algadehaven. * 12. Vestjydske socialdemokrater får mandag besøg af tyske meningsfæller, der skal drøfte havets og fjordens forureningsproblemer. * Skolernes efterårsløb i efterårsferien blev en stor succes. Skolerne i kommunen sendte 2580 børn og lærere ud på den 10 km lange løbetur. * 14. Det går stærkt med at samle penge til en Lem-Hal. 280.000 kr. blev indsamlet i den første uge, og Stubmarkrace gav 5000 kr. Arrangøren af dette race var Hans Kolby Hansen. Han var så »beskeden« selv at komme ind som nr. 1. * Den engelske professor A.E. Wilder-Smith holdt i week-enden på KG-gymnasiet en række foredrag, hvor han belyste Darwins udviklingslære kritisk. Undervisere fra hele landet blev orienteret om disse forskningsprojekter. * Politistationens åbent-hus arrangement var en kæmpesucces. 300 interesserede benyttede sig af invitationen. Politiassistent Just Justesen foreviste EDB-anlægget og fortalte, at politiet forlængst var gået ind i EDB-alderen. * Handelsforeningens kvartalsmøde skal høre nærmere om Dankortet, som her i byen ikke er blevet det helt store nummer. * 15. I dag kan Gunnar Kjer fejre 25 års ansættelse ved polititet. I 1969 flyttede han fra København til Ringkjøbing, da han syntes, at hans børn kunne få en bedre opvækst her end i København. * En medicinsk overlæge og en sygehuslæge skal ansættes på sygehuset her. Det vil betyde, at de store sygehuse i Herning og Holstebro bliver aflastet en hel del. * 16. Ole Søndergaard har solgt sin VVS-forretning til Morten Krogsager, Kloster. Han er udlært i firmaet. Forretningen bliver i de hidtidige lokaler. * I år er 4 undsluppet fra Arresten. Det bliver der nu sat en stopper for, da den sidste flugtrute er ændret, så det skulle være umuligt at slippe ud. * På fredag er der stort børnemarked på Tbrvet, så børnene er travlt beskæftiget både med bagning og syning og meget mere til denne dag. * 17. A. Rasmussens Bogtrykkeri, der hvert år udsender den lokale telefonbog til borgerne, meddeler, at de første eksemplarer er uddelt. Resten vil blive uddelt de næste 14 dage i området fra Ulfborg i nord til Stauning i syd. * Kommunen vil igen i år rydde sne for pensionister. * Grand Café markerer sig i den kommende week-end stærkt som musikværtshus. Både lørdag og søndag er der levende musik af førsteklasses kvalitet. * Unge Hjem har møde på Borgen, hvor læge Jens Chr. Jensen, gynækolog på Herning Centralsygehus, holder tale over emnet »Livet før livet«. * Den lille P-Plads i Vestergade ved siden af den gamle handelsskole er for tiden ved at blive lagt om og asfalteret, så der bliver to brolagte indkørsler og 8. parkeringsbåse. * 18. Handelsforeningens skattejagt for børnene i efterårsferien blev en stor succes. 150 børn var mødt for at deltage. * 19. Ved børnenes marked på Torvet gik det varme brød som »varmt brød«. Der var 41 boder og udvalget var stort, fra kaniner, fuglekasser, penalhuse og m.m. Børnenes fantasi havde haft frit løb, og købelysten var stor. * Ringkjøbings vicepolitimester er fanatisk tilhænger af vildmarken i Lapland. Seks gange har han været på denne tur, og til sommer forlader han igen civilisationen og drager 2500 km mod nord. Denne gang ikke alene, med sig skal han have et hold på en halv snes ungdomsskoleelever. Flere spejdertropper har været med ham, og turen har undertiden været op i fjeldet langt over trægrænsen. * 21. I week-enden strøg Roklubben standeren efter et flot jubilæumsår. * Gågaden var lørdag formiddag lavet om til det første efterårsræs for små batteridrevne RC-biler. 16 mødte op til det spændende ræs. * Søndag eftermiddag vandt RIF's fodboldhold kampen mod Spjald. De rykkede dermed op til serie 1. Om aftenen samledes spillerne med koner og kærester til spisning i klubhuset og fejrede sejren på behørig vis. * 22. Den danske Mercedes-importør Bohnstedt-Petersen, Hillerød overtager med tilbagevirkende kraft fra 1. september bilfirmaet N. N. Møller & Søn Vs med afdelinger i Ringkjøbing og Skjern. * Turistchef Guri Kofoed mener, det er på tide, vi får et turistministerium. Hun begrunder det med turismens store indtjeningsmuligheder. * På Handelsforeningens kvartalsmøde kom Anne Grethe Bendixen med det fornuftige forslag, at kunderne blev spurgt om den meget omdebatterede lukketid. * 23. Stillingen som embedslæge ved embedslægeinstitutionen for Ringkjøbing Amt er blevet besat med læge Svend Erik Damberg. Han tiltræder 1. november. * Biblioteket indbyder i denne uge alle de 3-8 årige til børneteater; det er »Smil Jokum«, der bliver opført af »Mariehønen«. * Seks Ringkjøbingforretninger viste for en fyldt sal på Hotel Ringkjøbing, hvordan vinterens mode ville blive. Det fremgik af opvisningen, at sort ville være den overvejende farve.  * Elever fra 3.g fra Ringkjøbing Gymnasium skal på efterårsferie i Italien. Da det er 4. gang gæster man ikke Rom, men Syditalien. Lederen af turen er adjunkt Stig Martin Møller. * Ringkjøbing og Omegns Havekreds forsøger med et blad at skaffe bedre information til kredsens medlemmer. Bladet skal udkomme 4 gange om året. * 24. SU i Rindum havde en god aften med sang og humor. Der blev sunget fra Højskolesangbogen, og Venøpræsten holdt et humørfyldt foredrag om »Humorlivets nødvendige krydderi«. * 25. Gruppe 6950's fjerde efterårsudstilling på Rådhuset blev den hidtil største publikumssucces. Hundreder af kunstinteresserede har i de forløbne uger aflagt udstillingen besøg. Rådhushallen bliver flittigt benyttet til udstilling. På søndag er der fernisering på en udstilling med 18 billedtæpper af Tove Krogh Elkjær. * Turistchef Guri Koefoed havde for de tyske børn, der var med deres forældre på sommerhusferie på Klitten, arrangeret en H. C. Andersen oplæsning på tysk. Dette indslag i besøget vakte stor glæde både for børnene og de voksne. * 26. En tilfældighed førte til 25 år med legetøj i Ringkjøbing. Nanna og Normann Jochumsen boede i Norge og ønskede at flytte til Danmark. En tilfældig annonce ledte dem på sporet af en forretning i Ringkjøbing, som siden 1960 er blevet til den kendte Legetøjsforretning i Nygade. * Den 29. oktober stiftes en lokalforening af landsforeningen »Hjemmedød - en værdig død« Det er læge Jørgen Winther, Randers, der ved et møde lagde grunden til foreningen. * Viceborgmester Birgitte Hillersborg åbnede RIF's erhvervsmesse i Vesterhavshallen. Den er stor og veltilrettelagt med 32 stande. Foruden en mængde spændende nyheder i standene er der topunderholdning, ligesom der er en stor tombola med et væld af flotte gaver. RIF's messe var besøgt af 3000 store og små mennesker. * Ringkjøbing Sygehus havde i lørdags besøg af ni sygeplejersker, der var på det sidste og største elevhold fra 1960. * 29. Ringkjøbing-Garden, der i dag har 73 gardere i uniform, har ved sæsonens slutning spillet ved 31 arrangementer. Hver mandag er der eksercitstræning på Alkjærskolen. Gardens bestyrelse har glædet sig meget over den store opbakning, der er i kommunen. * Norsøværftet afleverede tirsdag sin nybygning nr. 179. Skibet, hvis navn er »Jaguar«, afleveres til Sønderjydsk Erhvervsinvestering, Aabenrå. Dette er den første af to til samme rederi. * Salget af lodsedler til det store julelotteri er begyndt, og en af de mest trofaste købere er E. Aaberg Hansen, Rudkøbing, som en af de første køber lodsedler for 50,00 kr. * Rebekkalogen »Klitrosen« har i dag 8 års fødselsdag. Dette markeres med en festlig sammenkomst med uddeling af gaver. Sygehuset fik et transportabelt TV samt en radio med båndspiller og hovedtelefon. Formanden for vanføreforeningen, Jens Finderup Schmidt fik en gavecheck på 5000 kr. til foreningens rejsefond.* 30. Ringkjøbing Brødfabrik lukker efter 58 års virksomhed. Indehaveren Jens Ibsen meddeler, at virksomheden er solgt til Magdalene Brød i Esbjerg. * Ringkjøbing Skakklub fik en fin start i holdturneringens første runde. Holdet vandt 6-2 på udebane over Esbjerg Skakforenings andethold. * 31. Dansk Arbejdsgiverforenings nye administrerende direktør Hans Skov Christensen talte til 60 lokale erhvervsfolk på Hotel Fjordgården. Hans konklusion var, ingen lønstigning, hvis ikke produktionen vokser * Peter Jessen fratræder pr. 31. oktober stillingen som børnehaveleder for at hellige sig musikundervisning i Ringkjøbing kommunale Musikskole. Det bliver de yngste han skal undervise, hvilket ligger i naturlig forlængelse af hans tidligere gerning.

Bryllup: 12. Laila Vedel Fors, Rindum og Kaj Andersen, Ringkøbing. * 17. Lis Gade Madsen og Ole Sig, Rindum. * Eva Ulfkjær Jensen og mekaniker Agner Jensen, Rindum.

Sølvbryllup: 8. Arne Kristensen og hustru Solveig, Smedegade 19. * 15. Jens Ibsen og hustru Ingrid, Holmene * Egon Rohde og hustru Edith, Vellingvej 17. * Henning Reffs og hustru Jytte, V. Strandsbjerg 50.

Fødselsdag: 4. Helga Sørensen, Damtoften 3, 70 år. * 8. Peter Bach, Strandvænget 10, 70 år. * Anders Kristian Lauridsen, Alkjærparken 72, 50 år. * 9. Ingeborg Kornø, Holstebrovej 25,90 år. * 17. Jørgen Jensen, Damtoften 1, 60 år. * 22. Kirsten Jeppesen. V. Strandgade 23, 75 år. * 29. Ditte Pedersen, Enighedsvej 6, 80 år.

Jubilæum: Kriminalassistent Gunnar Dalsgaard Kjer, Tjørnevej 9, 25 år ved politiet.

Døde: 1. Signe Korsholm Jørgensen. * 4. Ane Bagger. * 6. Kirsten Marie Svendsen. * 8. Flemming Bilgrav Andersen. * 12. Ernst Sørensen. * Chr Johansen. * 13. Niels P. M. Nielsen. * 25. Ragnhild Brix. * 29. Svend Erik Ibsgaard.

 

NOVEMBER

Arbejdsministeriet har ansat ingeniør Else Kristensen, Arbejdstilsynet, som chef for Arbejdstilsynskredsen i Ringkjøbing Amt. Udnævnelsen er sket fra 1. august. * Kommunens tekniske Forvaltning oplyser, at fyldpladsen ved Brændbakken i No holder åbent lørdag formiddag i november. Containerpladserne er stærkt overbelastede i tiden. * 2. En kæmpestor stime af fiskelignende dyr blev i aftenskumringen fredag set i fjorden udfor campingpladsen. Man gætter på, at det er marsvin. * Det radikale Venstre vil straks i den nye byrådsperiode stille forslag om en knallertbane, hvor de unge kan få afløb for de overskydende kræfter og spænding i fritiden. * Frisør Lone Anneberg startede sidst i marts frisørsalon i Algade i Ringkjøbing Banks nybyggeri. Nu et halvt år efter kan man fastslå, at hun har haft succes som selvstændig i Ringkjøbing. * RIF sagde fredag aften tak for sæsonen til klubbens ungdom med en fest, hvortil forældre var indbudt. 400 deltog i festen, der med dans varede til midnat. * Pastor Hillersborg har til bogen Vestjylland (Hardsysselfolk V) skrevet en lang og glimrende artikel, om hvordan det er som ny præst at komme til en vestjydsk by: Nogen tid varer det, inden man får bekendte og venner, man skal vel »ses an« som det altid har været skik. Men bliver man længe nok ændres dette og har man lært »byens sjæl« at kende, bliver man accepteret og befinder sig godt. * 4. Borgmester N. Skytte har været på Københavns Rådhus for at modtage hædrende omtale for gennemførelse af utraditionelt bevaringsarbejde i byen. Det skete i forbindelse med uddelingen af Kreditforeningen Danmarks Byfornyelsespris 1985. Hædersgaven er en smuk glasmosaik af Tbnning Rasmussen, og den vil blive hængt op i Rådhushallen. * Teaterforeningens formand Poul Erik Pilgaard oplyser, at Den jydske Operas opførelse i Vesterhavshallen af »LaPerichole« med Århus Symfoniorkester i »orkestergraven« blev som ventet en umådelig'festlig oplevelse. Det fremragende operakor gjorde sig også i høj grad gældende. * Firmaet Carl Wiese har overtaget naboejendommen, hvor installatør Aage Christensen tidligere havde forretning. * Plejehjemmets Venner har igen holdt loppemarked. Mange mennesker strømmede til både lørdag og søndag for at drikke kaffe og handle. Overskuddet blev endnu bedre end i foråret. * 5. På onsdag giver Københavns Messingblæsere koncert i Rådhushallen. De har tidligere været i Ringkjøbing til weekend seminar for egnens messingblæsere. Dette bestyrkede et venskab til Musik og Ungdom, som også er arrangør for denne koncert. * Idrætsforeningerne gør et kæmpestort socialt arbejde med frivillige ledere. Disse kunne bruge mere af deres tid på arbejdet, hvis de ikke hele tiden skulle ud for at samle penge ind. * Kunstmaler Jonna Sejg har underholdt i Guldalderklubben i mandags. Hun fortalte først om sin egen tilværelse og gik derfra over til ved tegning og spøgefulde indslag af, hvad en persons ansigt kan give udtryk for. Hun høstede stort bifald fra de ca. 100 tilhørere. * Klokker Ifextil i Algade holdt reception i anledning af udvidelse af lokalerne. Disse er nu blevet dobbelt så store, og mange gæster var med til at gøre dagen særlig festlig for indehaveren Ulla Klokker. * 6. Den første efterårsstorm har meldt sig med oversvømmelse i alle vestjydske havne og havnebyer. På Vejlby Klit har Falck måttet sende båd ud for at evakuere beboerne af sommerhusene. I Hvide Sande og Lemvig stod vandet helt op i gaderne (3 m over daglig vandstand) og i Thorsminde var der stormflodsberedskab. * 7. 200 deltog i Sparekassen SDS's garantmøde i Vesterhavshallen. Formanden meddelte, at de der sparer op stadig står bedre, når de skal låne. Sparekassens indlån på årsbasis beløber sig til 33 mio. kr. * Ungdomskomiteen havde i aftes ungdomspolitisk høring på Hotel Ringkjøbing. Efter høringen fastsloges det, at de unge formentlig snart får deres eget aktivitetshus. Dernæst var de unges store ønske, at de snart måtte få flere billige ungdomsboliger. * Skuespiller Carl Nielsen er igen på Hotel Fjordgården med sin Sommerrethy. Der spilles hver fredag og lørdag resten af november. * 7. Hee Sogns historie udgives i midten af december i bogform. Manuskriptet, der er på 432 håndskrevne sider er af Kr. Susgaard, No, overdraget til Hee Sogneforening, der bekoster udgivelsen og bogen trykkes i A. Rasmussens Bogtrykkeri. * 8. Ringkjøbing Bio har i aften danmarkspremiere på filmen »Ofelia kommer til byen«. Det er noget sensationelt, især da filmen for en stor part udspilles på Vestkysten, hvor flere lokale folk er statister. Biografejer Flemming Petersen håber naturligvis, at der til denne film bliver stort besøg. * Miljøministeren og Naturfrednings-lokalkomiteen er absolut ikke enige om dumping i fjorden. * 9. Fra 1. januar 1986 skal der som en forsøgsordning oprettes lokaludvalg ved sygehusene i Ringkjøbing Amtskommune. Lokaludvalgene skal bl.a. drøfte, hvordan pengene bruges bedst inden for det samlede sundhedsvæsen. Forsøgsordningen skal forløbig gælde for to år. * 11. 52 handicappede deltog i week-enden i et ridestævne i Ringkjøbing Rideklub. Stævnet bød på både dressur og spring. * 250 afsluttede sæsonen i Rindum SU med en familieaften lørdag. Festen blev holdt i ROFI-Hallen. * Lise Nyborg har åbnet en data-detailforretning i gågaden, hvor der tidligere var blomsterforretning. * Købmand Lau Højmark, Banegårdspladsen holdt lørdag sin anden vinsmagningsdag i Laugsbygningen. 125 deltog i arrangementet. * Astma og Allergiforeningen for Ringkjøbing Amt har møde på Hotel Ringkjøbing om erhvervseksemer og andre hudlidelser. Speciallæge i hudsygdomme Torben Nielsen, Holstebro, holder foredrag. Han beskæftiger sig daglig med disse vanskelige hudproblemer. * 12. Dansk Arbejdes salgs- og serviceseminar på Hotel Fjordgården trak stuvende fuldt hus. 250 erhvervsfolk havde tilmeldt sig kurset. Over halvdelen måtte vente til 4. december, når Dansk Arbejde arrangerer et nyt seminar. * 13. Ringkjøbing Kunstforening har haft generalforsamling og i formandens referat blev det pointeret, at foreningen kunne glæde sig over overvældende interesse i den forløbne sæson. Formanden, Anne Brodersen, havde et hjertesuk der gik ud på at få ønsker fra medlemmerne om, hvad der p.t. kunne interessere mest. Andre ikke medlemmer med gode ideer var også velkomne til at fremlægge disse. * 14. Dagplejen er for 1986 udvidet med 25 pladser; der er dog straks blevet gjort brug af dem. Samtidig er der udvidet med 20 tilsynsførende timer. * Ni mand og en kvinde fra politikredsen får i aften på CF-gården beviset på, at de er beredte til at hjælpe politiet i krigs- og katastrofetilfælde. * Fra nytår kan man på biblioteket låne musikplader på samme betingelser som bøger. * Et enigt byråd tiltrådte i aftes, at 25-års reglen for ydelse af lokale tilskud fjernes fra nytår. * Byrådet stillede sig i aftes velvillig til at gå ind i et privat projekt, så taget kan istandsættes på det 60 år gamle Tangs Hus i Museets have. * 15. I dag kan kommunaldirektør Jørgen Christensen fejre 40 års jubilæum ved Ringkjøbing Kommune. Han er en rigtig Ringkjøbingdreng, for som han siger, her er jeg født og opvokset, og jeg vil ikke bytte med noget andet sted i verden. Byrådet holder reception for ham i rådhushallen fra 10-12. * Lørdag eftermiddag bliver der sang- og klavermatiné i auditoriet på Det kristne Gymnasium, og der er gratis adgang for alle interesserede. * 16. Røde Kors i Ringkjøbing Kommune kan efter endt revision berette om en fremgang på knap 50% i årets Røde Korsuge. Nettoindtægten blev 56.933 kr. mod 38.350 kr. sidste år. * Nedrivningen af Ringkjøbing mejeri er startet. Arbejdet er efter licitation overdraget til et nedbrydningsfirma fra Haderslev. Der tales om et andelsprojekt på grunden. * Festlig, men også vemodig, afsked på sygehuset med sygehuslæge Orth. Det var hans sidste arbejdsdag, da han har sagt sin stilling op pr. 1. februar. Orth har siden 1. august 1964 været sygehuslæge i Ringkjøbing. Søgningen til afdelingen i de forløbne 20 år er blevet så stor, at der nu skal ansættes 2 sygehuslæger. Han bevarer dog forbindelsen til sygehuset, da hans kone er ansat som jordemoder. * 18. Den nye Beaujolaisvin årgang 85 kommer til Ringkjøbing torsdag aften. Blandt restauranter i Vestjylland er der konkurrence om, hvem der først kan have den til salg. Her i Ringkjøbing blev det Slippen. * Det nye Lindholms Forlag kommer allerede med en ny publikation. Det er romanen »Stærke bånd« af den unge amerikanske forfatterinde Dorothy Greenbaum. * Formanden for Mejeriernes Fællesorganisation, Thomas Jørgensen, holder foredrag på Hotel Fjordgården. Han vil tale om landbrugets muligheder set i relation til EF og verdensmarkedet. * 19. Skoleinspektør Busk-Jensen har i dag 60 års fødselsdag og 1. januar slutter han, efter 33 års virke på skolen. Han blev hyldet af eleverne, der kl. 8.30 overrakte ham elevgaven i skolegården. Børnene fejrede den store dag med en fridag, hvilket vakte udelt glæde. * Junior Chamber vil i 1986 udgive et hæfte med et samlet overblik over aktiviteter i kommunen fra 1. april til 31. december. Hæftet vil blive uddelt i 10.000 eks. i byen og omegnen. * 24 har lagt billet ind på den nye stilling som miljømedarbejder ved kommunen, der er 5 kvinder og 19 mænd alle med uddannelse i miljøbiologi. * Cafe Victoria genåbner med ny indehaver. Det er keramiker Susanne Råbjerg, og tirsdag åbnes der for servering med en reception og udstilling af Peter Hentzes tegninger, der udstilles for første gang. »Resultatet af kommunevalget her i byen blev, at byrådet fik 10 nye medlemmer og 5 gik ud. * 21. Stinne og Svend Halkjær har åbnet en forretning på hjørnet af Møllevej og Kongevejen. Det er med hårde hvidevarer og elartikler til personlig pleje ligesom forretningen får fast udstilling af Danica-køkkenet. I morges da de åbnede stod der 30 i kø for at erhverve en støvsuger til halv pris. Nogle havde stået siden kl. 4.30, så de trængte til at komme ind i varmen. Receptionen havde i dagens løb lokket 200 besøgende ind. * Ringkjøbing Skakklubs førstehold i mesterklassen, sejrede igen i anden runde mod Ølgod. * 22. Vasegården havde torsdag eftermiddag stor fest, hvori alle børnene deltog efter evne. Der blev serveret æbleskiver og saftevand m.m. Man spurgte, hvordan de dog kunne få råd til at feste, jo pengene havde de vundet som 2. præmie i festoptoget ved fjordfesten. Alle var enige om, at de havde haft en dejlig eftermiddag. * Dansk Arbejdsgiverforenings vestjydske lokalforening har haft generalforsamling på Hotel Fjordgården i aftes. Fra lokalformanden Hans Kolby Hansen lyder et hjertesuk: »Hvordan får I fat i arbejdskraft«. * 23. Ringkjøbing har haft besøg af 14 engelske lærere fra Buckinghamshire. De har besøgt skoler, gymnasier, tekniske skoler i omegnen og folkehøjskolen i Viborg samt flere virksomheder. De er fuld af lovord over, hvad de har set og mener, at de danske skoler er helt på toppen. Byen var de så begejstrede for, at de håbede at komme her på ferie med deres familier. * 25. Efter kommunevalget den 19. er et mangeårigt gruppearbejde mellem Venstre og Det konservative Folkeparti ophørt. I stedet bliver der gruppesamarbejde mellem Venstre og Det radikale Venstre, der tilsammen har 11 mandater og således kan besætte borgmesterposten. * 26. Musikskolens første koncert i Rådhushallen havde mere end 200 tilhørere. Der har aldrig før været så mange tilhørere til disse koncerter. * Dansk Typograf-Forbund, Ringkjøbing afdeling, har skiftet formand. Karsten Håkonsen afløser Hans Ove Hansen. * Borgmester N. Skytte tog i dag det første spadestik til boligforeningens 35 lejligheder og 9 ungdomsboliger ved Isagervej i Rindum. Der var spænding om spaden kunne holde til den frosne jord - det lykkedes. * Indtil i dag har 400 købt anparter i Tændpibe Vindmøllepark. * Byens juletræ, der er 11 m højt, er nu på plads på Ibrvet. Lysene tændes første søndag i advent. * 27. Den tidligere boligminister, direktør for Byfornyelsesselskabet Danmark, Helge Nielsen, har holdt foredrag på Hotel Ringkjøbing. Han fremhævede i sit foredrag Ringkjøbing, hvor det har ladet sig gøre, at styre arbejdet med byfornyelse og bevaring uden boligministerens medvirken. Byen har i år modtaget Kreditforeningen Danmarks byfornyelsespris, hvilket han mente var fuldt fortjent. Foredraget havde 35 tilhørere og var ledsaget af spændende lysbilleder. * Stenhuggersvend John Noesgaard Pedersen har fået bevilling som taxichauffør. Byen har hermed fået endnu en vognmandsforretning. * 28. Der var liv og glade dage på Alkjærskolen onsdag formiddag. CF, falck og politiet havde taget opstilling rundt omkring på og udenfor skolen og demonstrerede deres kunnen. Børnene fik lov til at erobre tankvognene og var ellevilde. * Efter kommunevalget er Hans M. Jensen blevet 1. viceborgmester, og Birgitte Hillersborg formand for socialudvalget. De øvrige poster er ligeledes blevet besat. * 65 medlemmer af SIDs Ringkjøbing afdeling deltog i aftes i en ekstra generalforsamling på Ringkjøbing Camping, hvor der skulle siges ja eller nej til en 500 kvm. stor fagforeningsbygning i Rindum. Den vil koste ca. 3 mill. kr. Alle stemte ja undtagen en, der undlod at stemme. * 29. I nat er der faldet så meget sne, at hele kommunens park af snerydningsmateriel er rykket ud fra den tidlige morgen. Trappesten og fortov måtte man selv ud til med kost og skovl. * Ringkjøbing Marchforenings sidste arrangement i år er julemærkemarchen. Som noget nyt vil Ringkjøbing Garden spille både ved startstedet og i skoven. * Ringkjøbing Menighedsråd har haft en længere drøftelse af en sag, der over hele landet har givet anledning til stor debat. Spørgsmålet er, om man skal gå over til alkoholfri altervin ved altergangen. * Kreditforeningen Danmark har pr. 1. december ansat Jens Lambæk, Rindum som vurderingsinspektør. * Kirkens julekoncert bliver i år d. 8. december. * Det nye byråd holder sit konstituer ende møde onsdag d. 11. december. * 30. Ringkjøbing Gymnasiums venner har holdt deres første ordinære generalforsamling. Taleren var Knud Sørensen fra Mors, der talte over emnet Land og Landsby. Han mente landboerne skulle på kursus for at lære byboernes særheder bedre at kende, ligesom byboerne skulle på kursus for at lære noget om landboerne. * Kunstindkøbsudvalget for Ringkjøbing kommune har 8500 kr. tilbage af det beløb, der er stillet til rådighed for 1985. Man ønsker at købe en skulptur af et hvilende æsel, udført af Henrik Voldmester i Husby. * Den tidligere Thrige-Titandirektør Steen Danø talte for 60 erhversfolk i Laugshuset. Han talte om hvorledes man skulle klare landets store balanceunderskud. * Rindum Menighedsråd købte i sin tid 800 kvm. jord beliggende op til kirken. Nu mener man imidlertid ikke, at der bliver brug for dette til kirkegårdsudvidelse og er gået i forhandling med kommunen om at overtage dette. * Ved den sidste familiegudstjeneste var kirken fyldt til sidste plads. Børnekoret sang og børnene bistod ved bibellæsning, ligesom de fremførte et lille julespil. Pastor Skydstofte holdt prædiken.

Bryllup: 3. Helle Poulsgaard og Holger Skargaard, Holmsland. * Eva Ulfkjær og Agner Jensen, Ringkjøbing. * 7. Ane Marie Jæger og Andre Lang, Ringkjøbing. * Anny Poulsen og Kaj Pedersen, Ringkjøbing.

Sølvbryllup: 1. Gustav Jensen og hustru Lis, Lindevej 9. * 12. Jørgen Pedersen og hustru Alice, Blomstervænget 11.

Guldbryllup: 22. Jens Peter Hansen og hustru Kirstine, Aldershvile.

Diamantbryllup: 5. Valdemar Nørgaard og hustru Kathrine, Kirksvej7.

Fødselsdag: 6. Kirsten Voldbjerg Sørensen, Ringkjøbing Plejehjem, 95 år. * 10. Katrine Rasmussen, Jagtvej 4, 65 år. * 18. Chauffør Arne Nielsen, Brogårdsvænget 28, 50 år. * 19. Skoleinspektør P. Busk Jensen, Herningvej 31,60 år. * 23. Ejvind Olesen, Drosselvej 8,60 år. * 25. Grethe Nielsen, Herningvej 41, 70 år. * 26. Ejendomsmægler Erik Bank Jacobsen, Tromsøvej 11, 50 år. * 28. Kristian Sørensen. V. Strandsbjerg 54, 60 år.

Jubilæum: 1. Gerda Agerbo, Østergade 3. 25 års ansættelse på Ringkjøbing Sygehus. * 15. Kommunaldirektør Jørgen Christensen, 40 år ved Ringkjøbing Kommune.

Døde: 2. Hans Jeppesen. * 5. Karen Lydersen. * 7. Kirstine Andersen, Aldershvile. * 9. Kirstine Marie Hansen. * 16. Laurids Mortensen. * Ilse Dyekjær Andersen. * 18. Rosa Blok. * 25. Mads Holm. * 28. Anne Kathrine Pedersen.

 

DECEMBER

2. Julemåneden startede med alle tiders julemarch, hvor over 200 deltagere var tilmeldt. Denne foregik i Velling-området. * 169 bilister med familie mødte, trods det dårlige vejr, til indskrivning til Nisseløbet, der søndag blev afviklet i sne og slud. * Susanne Rabjerg åbnede Cafe Victoria. Lørdag var der uformel reception og samtidig åbnedes en udstilling med tegninger af kunstneren Peter Hentze. Victoria har til huse i Bredahls gaard. * Det første nr. af bladet »Dig« er nu klar til udgivelse. Redaktør Leif Hansgaard oplyser, at bladet er beslægtet med Helse, men henvender sig fortrinsvis til unge. * KG's julebazar havde 400-500 besøgende. Der var god handel ved boderne. Rektor Mogens Kappelgaard bød velkommen, og til underholdning var der bl.a. film. * Ringkjøbing og Omegns Fjerkræklubs udstilling på Hotel Smedegården i Lem havde mange fine dyr med høj kåring. Besøget var desværre skuffende. * 3. Den første pengeautomat er taget i brug i Ringkjøbing Bank. Det er et tilbud til kunder, der ønsker hurtig betjening. * Socialdemokratiet har fundet frem til, hvordan de vil besætte posterne i det nyvalgte byråd. Sven Beiter bliver anden viceborgmester, Knud Hammer Sørensen bliver formand for teknisk udvalg. * 4. Borgerforeningens kasserer Ejnar Nielsen bliver deres nye bud. Han afløser Oluf Vestergaard, der har været bud i flere år. * 5. Den første Dankortterminal her i byen er opstillet hos købmand Morten Madsen og nu taget i brug. Dankortet skulle blive et populært alternativ til checks og penge. * Gæster fra Skive og Spøttrup, der har været med til rejsegilde på ældre boliger i Hover, mente, at de kunne lære meget af Ringkjøbings boligbyggeri. * Som noget nyt ved julekoncerten opfører Kammerkoret en ny julekantate skrevet i 1983 af organist Peter Møller. * Ringkjøbing Amts Museer har nu udsendt årbogen FRAM, der sendes til medlemmer. Der er også løssalg for interesserede. * 6. Vestjyllands Udviklingsråd udvider sin exportservice med 2 konsulenter, så eksportbistanden kan øges og gøres mere effektiv. * Murernes formand Bent Kristensen, Hee, oplyser at murerne har fuld beskæftigelse for første gang i en årrække. * Ringkjøbing Skole kunne torsdag holde rejsegilde på den ombyggede 64-fløj. Der har ellers været meget »blæst« om dette byggeri. * Det nye blad DIG har iværksat en morsom konkurrence nu op til jul. Det drejer sig om at holde skolerne i Tim, Lem, Ringkjøbing og de 2 gymnasier røgfri i 1 uge. Præmien er 100 kr. for første dag og dobbelt op de følgende dage. Det gælder både lærere og elever. Hvis bare en falder i bliver der ingen penge til elevkassen. * De blå spejdere holder julestue i Vesterhavshallen. Eftermiddagen byder på kaffe med hjemmebag, optræden, lotteri og Luciaoptog. Man kan købe ting til julegaver, fremstillet af pigespejderne. * 7. Nordsøværftet har sikret sig en millionordre. Det er bygning af et ROV-moderskib, der vil koste 50 mill. kr. Nybygningen bliver endnu mere spændende end skoleskibet til Thailand, der bygges i øjeblikket. Der er tale om det første specielt byggede skib for ROV (fjernstyrede robotter) og skal leveres til Hays Shipping på Rømø og det engelske datterselskab Commander Subsea Ltd. i Great Yarmouth. * Det nye amtsråd konstituerede sig i dag med Anton Kristensen som genvalgt amtsborgmester og N. Skytte som medlem af kontaktrådet for flyveruten Stauning-Roskilde. * Elektronikvirksomheden Conson, der har eksisteret i 5 år, arbejder med lysdæmpere. De er nu i firmaet kommet frem til en trefaset lysdæmper. * På sygehuset blev der fredag taget afsked med forstanderinden gennem 18 år, Fr. Agnes Rindom. Dette skete ved en reception hvor formanden for amtets sygehusudvalg, Rudolf Knudsen, Videbæk, overbragte amtsrådets tak for godt samarbejde gennem alle årene. Gavebordet bugnede og sygeplejerskerne havde forberedt forskellige overraskelser, bl.a. med et optrin med Agnes Rindom i elevuniform * Fhv. amtmand A. Bach er død. Efter en lang årrække som amtmand i Ringkjøbing Amt blev han meget optaget af den vestjydske natur, kultur og lokalhistorie, ligesom han var drivkraften bag fredningsplanudvalget for Ringkjøbing og Ribe amter. Han var også stærkt interesseret i Abelines Gård på Klitten og Strandgården på Husby Klit. Disse er i dag begge minimuseer af stor lokalhistorisk værdi. * 9. Den gamle vandmølle i Muldbjerg havde stort rykind, ca. 300, til julemarked. Der var mange dejlige ting til salg, og dette gik strygende. * Firmaet Pebas, søsterselskab til Soda Stream, kan efter 3 års udviklingsarbejde lancere en ny husholdningsmaskine. Der er tale om en nyudviklet ismaskine. * Ringkjøbing Plejehjem fejrer 20 års fødselsdag. Onsdag er der reception om formiddagen, hvor alle er velkomne. Torsdag er personale, beboere med ægtefæller og en række indbudte gæster inviteret til frokost. * Europas største vindmøllepark, Tændpibe, er nu en realitet. Det skete på en stiftende generalforsamling mandag. Initiativtageren er Vestas i Lem. Det skulle blive noget af en »folke«park. * 11. Den 31. december forlader driftsleder Børge Hindø sin stilling efter 40 år ved kommunen, både som leder af elværket og vandværket. Byrådet holder reception for ham den 16. på Hotel Ringkjøbing, for at takke ham for godt arbejde gennem årene. Det er navnlig det gode drikkevand, der har haft hans interesse. * Nordsøværftet har netop afleveret nybygning nr. 180. Skibets navn er Lion og er bygget til Sønderjydsk Erhvervsinvestering K/S Åbenrå og er en 299 BRT sheltercoaster. * 12. Kommunens tekniske forvaltning har ansat Sten Rønhave, Skærbæk, i en nyoprettet stilling som miljømedarbejder, udover hans kvalifikationer som biolog er han også dykker. * Vestjyllands Udviklingsråd har udvidet eksportservice med 2 eksportkonsulenter, Peter Sørensen og Kent Hansen. Det betyder, at vestjydske virksomheder for få tusinde kroner kan få bistand til at sætte gang i eksporten. * Ved et konstituerende møde i går blev posterne fordelt i det nye byråd. Knud Dalgård-Knudsen blev valgt som borgmester med 14 stemmer ud af 21. * 13. 19 virksomheder fik tilskud og lån på ialt 29 mill. kr., da Egnsudviklingsrådet torsdag tømte pengekassen for 1985. * Nordsøværftet har fået sin hidtil største ordre. Det er fire tørlastskibe til 150 mill. kr. Med denne ordre skulle beskæftigelsen være sikret til 1988. * 14. Tikjøbs Tømmerhandel er nu færdig med at indrette sig på Birkmosevej 15. Bygningerne blev overtaget 30. juni og fredag var Tikjøb klar til at vise det hele frem. Dette skete ved en reception, der var særlig godt besøgt. * Ringkjøbing Skakklubs hold i mesterklassen vandt det vigtige topopgør mod Nordthy i tredie runde. * 16. Formanden for Tændpibe Møllepark, Leif Engelsbak, meddeler, at 80% af anparterne er solgt siden generalforsamling 9. dec. og der er yderligere kommet 20 til. * Musikskolens koncert »en god times tid« bliver mere og mere populær. Denne gang var det musikskolens lærere, der gav koncert med omtrent 200 tilhørere. * Bestyrelsen for overjæger Jens Bjerg Thomsens Mindelegat er i færd med at færdiggøre en film om Vest Stadil Fjord. Til støtte for dette arbejde har legatet modtaget 15.000 kr. fra Ringkjøbing Kommune og Ringkjøbing Amtskommune. * Spejderne drog lørdag morgen i samlet flok til Kibæk efter juletræer. Disse blev i Ringkjøbing og Kloster solgt på rekordtid. * Arbejdsgiverne og ansatte planlægger i forening et efteruddannelses kursus. Der er nedsat et udvalg af repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening og handels- og kontorområdet. * 17. I 1986 har Ringkjøbing Amtsråd afsat penge til ekstraordinær vedligeholdelse på sygehusene. Det drejer sig om 8 mill kr. * Sadelmagermester Knud Erik Olsen, Vester Strandgade, holder op efter at have virket i branchen i 40 år. Han mener ikke, at der længere er brug for en sadelmager, hvilket han har været, siden han var 17 år. * Handelsforeningens PR-udvalg har den sidste søndag før jul sørget for nissemusik i gaderne og på Hotel Ringkjøbing er der arrangeret julestue i salen. Her bliver børnene underholdt medens forældrene går på juleindkøb. * 18.1 den sydlige del af kommunen, d.v.s. i Højmark, Velling og Lem er det store ønske en handicapbus. Der er indtil nu kommet 75.000 kr. ind, og det er halvdelen af prisen for én bus. * Boghandler Jens Holm udgiver en ny bog »Luftkrig over Danmark«. Sammen med tandlæge Anthonisen har de redigeret bogen, der er trykt i 1200 eks. Deraf er 710 eks. allerede solgt, så det lader til, at der også er interesse for denne. * Ifølge kommuneplanen får Sommerland West i Hee mulighed for at udvide. I Ringkjøbing skal der være mulighed for at opføre restaurationsvirksomhed på en del af lystbådehavn området. Der skal også være plads til udvidelse af sygehuset i tilknytning til de eksisterende bygninger. * 19. Kommuneplanen blev i går på byrådets sidste møde endelig vedtaget. Den blev vedtaget uden at der blev stillet spørgsmål til byplanarkitekten Claus Josefsen. »På borgmester N. Skyttes sidste møde i byrådet udtalte han sin glæde over, at de mange gode fortsætter var udviklet. Afmatningen i begyndelsen af perioden er vendt, og arbejdsløsheden i visse fag ændret til mangel på arbejdskraft. Til slut ønskede han det nye byråd held og lykke til at videreføre arbejdet til gavn, trivsel og glæde for kommunens borgere. * Onsdag kom Agners nye fiskefabrik under tag. Det blev fejret med et rejsegilde, hvor der naturligvis blev serveret smagsprøver på firmaets produkt - Fisk. * På byrådets lukkede møde blev den 43-årige driftsassistent, Erik Tvistholm, Ringkjøbing, blandt 8 ansøgere, udpeget til ny leder af den kommunale el- og vandforsyning. * Fra nytår er Sven Beiter blevet konstitueret skoleinspektør på Ringkjøbing Skole. * Lions Club har givet 25.000 kr. til indsamlingen til den nye handicapbus, der skal være fælles for plejehjemmene i den sydlige del af kommunen. Dermed er beløbet oppe på nær 100.000 kr. * 20. Amtsrådet ansatte i går på et lukket møde en ny forstander på Ringkjøbing Sygehus. Det er den 39-årige Kristen Grysbæk fra Esbjerg. Han afløser Agnes Rindom, der har beklædt stillingen i 18 år. * Søsætningen af Nordsøværftets nybygning nr. 188, skoleskibet til Thailand betegnes som et vindue til den 3. verden. Der var mange prominente gæster også til sammenkomsten i kantinen, hvor værftsarbejdere og gæster samledes. Direktør Bent Johansen holdt en kort tale, hvorpå Thailands vicestatsminister kvitterede med de få danske ord, han kunne. * 80 skolefolk og venner af P. Busk Jensen var samlet på Hotel Ringkjøbing torsdag for at hylde den afgående skoleinspektør. Gennem 11 år har han været konstitueret og mange var talerne, der takkede og hyldede ham for hans enestående arbejde gennem de mange år. Hans kommentarer om sig selv var »fra afdanket lærer til ung pensionist.« * 21. Vagtmandskabet hos politi og Falck holder vagt, mens vi holder jul. * På plejehjemmene kan de ældre indbyde familie og venner til julefest til stor glæde for begge parter. * Den 23. dec. klokken 17 spiller Ringkjøbing Brass Ensemble julen ind fra kirketårnet. * Som noget nyt fejres julen på Handelsskolen ved at indbyde børnene fra Rindum børnehave og Vasegården til festligt og fornøjeligt samvær. * Julemanden, der i disse dage færdes i Gågaden, har et juleønske: At vide hvad der får folk i julestemning. Han spørger forskellige, han møder, for at få klaring på spørgsmålet. * Ved en konkurrence, arrangeret af provinsbankernes forening, fik 3 elever fra Landbobanken præmier. Eleverne er Torben Bank Olesen, Ulla Nygaard og Poul Kristensen. * 23. Hovedgevinsten i Lions julelotteri gik til Bølling. Gevinsten er 15.000 kr. * Henrik Haves forlag i No kommer her i dec. med to udgivelser. Det er Per Højholts »Salamanderen« med illustration af Henrik Have og »Articulation Gramma« af Henrik Francis Thomsen og Per Aage Brandt. * Traditionen tro bliver der julejazz på Hotel Ringkjøbing 2. juledag med West 58th Street Stompers. * På trods af det våde vejr var der enorme mængder af mennesker i Gågaden i søndags. Foruden handel lod man sig friste af tombola og udsalg af æbleskiver. * 59. udgave af Ringkjøbing Aarbog er kommet i handelen, trykt og udgivet af A. Rasmussens Bogtrykkeri. Aarbogen kom første gang i 1927. * I årbogen FRAM, (årbogen fra Ringkjøbing Amts Museer) har museumsinspektør Aarup skrevet en afhandling med undertitlen »Rennumkøpingh«. Der er tvivl om, hvilken Valdemar der gav Ringkjøbing sine købstadsrettigheder. * 27. Ved julejagten i Velling var det Frede Trankjær der nedlagde jagtens eneste bytte, en ræv. * Ved juleballer 2. juledag dansede omkring 2000 mennesker julekalorierne væk. De, der ikke dansede, fik sig en god sludder med gamle kendinge. * 28. Årets idrætsudøver er udvalgt. Det blev Benny F. Andersen, der er sejlsportsmand. * En ny lokal jazzgruppe, Peter Jessens Kvartet spiller i aften på Grand Café. * 30. Foreningen »Gamle Danse« havde julebal i Velling forsamlingshus med ca. 100 deltagere. * Der bliver stadig gravet for at finde spor, der går tilbage til Rennumkøpingh. Der er i Dyekjærs have på V. Strandsbjerg fundet 10.000 potteskår. * Ringkjøbings turistchef Guri Koefoed har haft nogle travle dage i årets sidste dage. Rigtig mange tyske turister, har ønsket at holde jul på Ringkjøbingegnen og på Klitten, desuden holder mange jul i sommerhusene i Søndervig. * I dag er det så sidste dag N. Skytte røgter sit hverv som borgmester og slutter efter 18 år på posten. Dagen blev fejret som tak med en stor reception i rådhushallen. Der var så mange mennesker, at det nærmest må betegnes som et tilløbsstykke. Længe varede det heller ikke før et bord bugnede af gaver. Ringkjøbing Big Band gjorde også dagen meget festlig med musik. Lidt vemod var der nok blandet i festen, da Skytte har været både dygtig og respekteret og ikke mindst meget afholdt.

Sølvbryllup: 11. Villy Andreassen og hustru Gerda, Rødkælkevej 2. * 17. Svend Aage Krogsgaard og hustru Betty, Vasevej 7. * 26. Finn Svend Christiansen og hustru Kirsten Merethe, Tromsøvej.

Guldbryllup: 1. Alfred Kousgaard Mikkelsen og hustru Esther, Damtoften 35. * 15. Mads Pedersen og hustru Minna, Vellingvej 42.

Fødselsdag: 15. Ejnar Bundgaard, Skolevej 34,60 år.* 19. Aksel Pedersen, Musvitvej 11, 70 år.

Døde: 3. Marie Hald. * 4. Lissy Stampe. * 6. Arthur Bach. * Ingeborg Kornø. * Niels Chr. Pedersen. * 12. Mary Jensen. * 22. Olaf Mattson. * Jørgen Jørgensen. * 25. Niels Pedersen. * 26. Børge Balleby. * 29. Leo Scear Mikkelsen.

 

1986

JANUAR

2. Den første hverdag i det nye år var også første arbejdsdag på Rådhuset og for kommunens nye borgmester Knud Dalgaard-Knudsen. Han blev modtaget med blomster fra personalet. Første punkt på dagsordenen var møde med lederne af de enkelte forvaltninger og bagefter skulle borgmesteren rundt på Rådhuset og hilse på de ansatte, d.v.s. over 100 medarbejdere. * Landbobankens jubilæumsfond vil igen i 1986 støtte unge fra bankens virkeområde med legater til videre uddannelse. * Politi, Falck og skadestuen rapporterer samstemmende om en usædvanlig rolig nytårsnat. * Fra 1. januar kan pladerne lånes med hjem fra biblioteket, der har en pladesamling på 3400 eksemplarer, som man hidtil kun har kunnet høre på biblioteket. Udlånet bliver som ved bogudlån 1 måned. * Forretningen Hjørnet har udvidet ca. 60 kvm. Der er indrettet en fløj med knaldtilbud og en til kvalitetsvarer af første klasse. * 3. Kommuneforeningen for Ringkjøbing Amt har arrangeret møde på Hotel Fjordgården, hvor indenrigsminister Britta Schall Holberg taler. Der er tilmeldt ca. 200 til mødet. * City Burger i Torvegade har fra nytår fået ny indehaver. Det er den 20-årige Helle Pedersen. * 4. Fra Hedeselskabet oplyses det, at flis, hvoraf der er nok i skovene, når det bliver tilberedt, kan erstatte 60 millioner liter olie. * Falcks dykkere har så tralvt, at de ikke behøver at træne. En af dem fortæller, at han går i vandet 500 gange om året. Det er de utroligste ting, der skal dykkes efter, tænder, briller, tegnebøger og ikke mindst, hvad der kommer i skruen på fiskebådene. * Amtets første sygehusmuseum er åbnet i Ringkjøbing. Endnu er det lille og har til huse i montrer i kantinen på sygehuset. Det blev afsløret af forstanderinde Agnes Rindom inden hun for nylig holdt op med sit arbejde. * 6. Kunstmaleren Jonna Sejg kunne lørdag præsentere et 2 m langt oliemaleri på Børnehjemmet Schuberts Minde. Ved afsløringen fortæller hun selv til elever og medarbejdere om det nye tredelte oliemaleri. Det er fredsåret 1986 der har inspireret til maleriet, der handler om fred. * Grosserer H.B. Jensen i Nørregade har solgt den ene del af sin engrosforretning til Lekkerland i Holstebro. Den andel der vedrører engroshandel med kaffe beholder Jensen selv. * 7. Tbrsdag den 9. jan. kan direktør Carl Korsgaard se tilbage på 41 års virke i den danske dagspresse, samtidig med at han bliver 60 år. I 1984 blev han udnævnt til direktør på Ringkjøbing Amts Dagblad og sammen med chefredaktøren er han ansvarlig for bladets drift. På fødselsdagen er der åbent hus i hjemmet Fjordvang 13. * Det nye skoleudvalg holdt mandag sit første møde. Inden udvalget tog fat på arbejdet blev Vagn Kristensen konstitueret som formand og Hans Østergaard som næstformand. * 1. februar lukker Marie Provstgaard sin broderiforretning Nygade 17. Hun har i 18 år været forretningsdrivende i byen. * 8. 11 foreninger holdt kirkelig folkelig nytårsmøde i aftes. Provst Tage Stausholm Fisker fra Asferg talte ved gudstjenesten og bagefter var der kaffebord på Hotel Ringkjøbing. * Guldalderklubben starter 13. januar den nye sæson. Programmet for det første halve år er tilrettelagt og ser meget spændende ud. * Folketallet i Danmark må jo ikke gerne gå ned. Ringkjøbing har gjort sit til at holde det oppe. Der er i 1985 født flere end i 1984. * 9. Det nye udvalg for teknik og miljø under Ringkjøbing Byråd har holdt sit første møde. Her blev Knud Hammer Sørensen formand for udvalget og Hans Østergaard blev næstformand. * LOF har som nye kurser et om vejret, et om gensplejsning, og et om EDB. * 10. I morgen holder Ringkjøbingegnens Pelsdyravlerforening sin årlige udstilling af skind. Det foregår på Hotel Fjordgården, og udstillingen bliver den hidtil største. * Vestjydsk erhvervsliv bør gøre meget mere PR for egnen siger Hans Kolby Hansen i Lem. Han har i dagene besøg af konservative politikere, der bliver vist rundt på hans fabrikker. * I næste måned har Ringkjøbing Fotoklub udstilling i rådhushallen. 70 sort/ hvide fotos er alle taget af medlemmer i klubben. * Anker Walther Madsen der gik under navnet »Høvding« blev likvideret i Christiania. Han gik i skole i Ringkjøbing og huskes fra den gang som en stille dreng. * 11. SF har udsendt indbydelse til forskellige foreninger om at deltage i et møde, for eventuelt at få oprettet et medborgerhus i en nær fremtid. * 14. Socialminister Elsebeth Kock-Petersen talte i aftes her i byen over emnet kontanthjælp, som hun mente burde erstattes med faste ydelser. * Af hensyn til glemte miner fra krigen har Farvandsdirektoratet nedlagt forbud mod sejlads fra Hvide Sande til Fanø. Forbudet gælder for 1 sømil ud fra kysten. * 15. Et nyt forlag her i byen, NCS-forlaget, har udgivet sin første bog, Commodore 128 - Tips og Tricks. Bag forlaget står Kaj Nyborg, der i forvejen driver firmaet Nordic Computer Software, Museumspladsen, og forretningen, Data-Supply, Nygade. Det er et krav fra brugere af hjemmecomputere, at de kan få de forskellige databøger på dansk. * Allerede nu har Pensionistforeningen fastlagt sommerturen, der formentlig kommer til at gå til Bornholm. Ved generalforsamlingen blev 12 af pladserne tegnet. * Dyrkning af marignaljord var emnet for Ringkjøbing-Ulfborg Egnens Landboforenings møde. Her blev det klart, at det er svært at forklare, hvad marginaljord er. Marginaljord er arealer, der ved dyrkning ikke giver større udbytte end at omkostningerne bliver dækket. * 16. Byrådsmedlem Niels Jørgen Jakobsen (SF) har startet en debat om en vuggestue. Der er i byrådet delte meninger om behovet, og Anders Muldbjerg (V) mener ikke, det kan gennemføres, hvis der ikke er penge til det. * Iværksætterkursus i efteråret har haft stor succes. Fem iværksættere er startet, seks er i gang med etablering, otte vil starte indenfor 6 måneder og kun en har helt opgivet at gå i gang. * Byrådet godkendte det første frikommuneprojekt, der drejer sig om ændringer i den hidtidige fritidsvirksomhed for børn og unge. Samtidig blev udkastet til regulativ for projektet godkendt. * Elitegymnaster fra det meste af landet vil lørdag eftermiddag give opvisning i Vesterhavshallen. De bliver 200 aktive til opvisningen. * 17. Ringkjøbing Skakklubs førstehold vandt i mesterklassens fjerde runde på hjemmebane over Holstebro. Det blev til en andenplads halvandet points efter Horsens. * 30 var mødt til SFs ungdoms stiftende møde, der fandt sted i fagforeningernes lokaler i Smedegade. * Forretningen Kik-Ind, der tidligere har haft lokaler på Herningvej, er flyttet til større lokaler på Torvet. * En ny genbrugsbutik åbner på lørdag i lokaler, hvor en bilforretning har haft til huse på hjørnet af I. P. Nielsensvej og Tangsvej. Anne Marie Andersen leder forretningen. * Falck har fået en ny radiomast, der har en rækkevidde på 20 km mere end den gamle. Det betyder, at »de døde« punkter, hvor modtageforholdene på grund af terrænet var dårlige, nu er fjernet. * Filmen om Kaj Munk har fået en modtagelse, der er både for og imod, alle er dog enige om, at Benny Poulsen er fremragende som Kaj Munk. * 18. Der er meget debat om institutionen på Blomstervænget. Beboerne og kommunen vil have den lukket, men det vil amtet ikke godkende. * Af Teaterforeningens aften med opførelsen af »Privatliv« er der kun 15 billetter til løssalg. Susse Wold og Mejding er vel også noget af det ypperste vi har indenfor teaterbranchen. * Rindum Menighedsråd har bestemt, at man skal gå tilbage til vin ved altergangen i Rindum Kirke. * Forretningen Data-Supply i Nygade ønsker klare regler for skiltning, så de kan få deres facade gjort i orden. * På Århus Universitet arbejder Instituttet for Jydsk Sprog og Kulturforskning i øjeblikket med en jydsk ordbog. Denne ventes først færdig om 20-25 år. Hans Chr. Flytkjær, Rindom, har været meget flittig til at samle dialektord til bogen. * 20. Ringkjøbing Kommune kan i lighed med landets øvrige kommuner afvikle en række forsøg og udviklingsarbejder, der skal danne grundlag for en ny lov om folkeoplysning. Det skal gennemføres frem til 1989. * Blandt de sager der har været til behandling i det nye byråd, er en ansøgning om en kaninfarm. Denne er videresendt til amtsrådet, der har sagt nej med begrundelsen: trafikmæssige årsager. * Liberalt Oplysningsforbunds elevudstilling i Rådhushallen er fra og med 24.-26. januar. * 21. Badmintonafdelingen i ROFI stod som arrangør af kredsmesterskaberne i badminton. Der var samlet 60 aktive spillere fra de nærmest omliggende byer. * Der er atter musik af Per Fomsgaard i TV. Han har skrevet musik til onsdagens cabaret. * Inge og Evald Hansen åbnede i dag deres nye forretning »Broderi og Strik« i Torvegade 3. Gunver Sandsberg, tidligere indehaver af Theshoppen samme sted, bestyrer forretningen sammen med Karen Pedersen. * I denne uge sender kommunens skatteforvaltning ca. 14.000 selvangivelser ud til borgerne. * Guldalderklubben har holdt generalforsamling, og formanden oplyste at medlemstallet er steg fra 187 til 215. * 22. Ringkjøbing Bank har nu opgjort sit driftsresultat for 1985, og det viser sig at være det hidtil bedste. Bestyrelsen har besluttet, at generalforsamlingen skal være den 20. februar, ligesom det er besluttet at udbyttet hæves fra 14 til 16% • Ingelise og Bent Andersen, Havrevænget 9, der havde sølvbryllup i tirsdags fejrede denne med en ekstra dimension, idet brudens slægt deltog med 5 generationer. * 23. EF har bevilget 5,9 mill. kr. til udvidelse af kammerslusen i Hvide Sande. Hermed er der mulighed for at Johs. Kristensens Skibsbyggeri, Hvide Sande og Nordsøværftet kan bygge bedre skibe. * Ringkjøbing IFs atletikafdeling har fået et nyt talent. Det er den 15-årige Lone Nielsen fra Stauning, der er dansk mester i længdespring. * Falck har • udskrevet en tegnekonkurrence for børn. Opgaven er »En dag som Falckredder«. Vinderen af 1. præmien går videre til landskonkurrence. * Danmarks EF-kommisær Henning Christophersen kommer til egnen den 31. januar og skal tale ved møder i Hvide Sande og Ringkjøbing. * Kaj Munk filmen bliver af sønnen Arne Munk betegnet som forvirrende, uforløst, og alt for indforstået. * 24. Sognebogen fra Hee er færdig og udleveres på skolen. Bogen er 100 sider større end ventet. Den smukke bog er trykt i A. Rasmussens Bogtrykkeri. * De lokale amatør skuespillere, der har medvirket i Kaj Munk filmen, er enige om, at det var en stor oplevelse at være med. * På udstillingen Byggeri '86 i Fredericia er RIBO med, med et nyt vinduessystem, der skulle være noget billigere end det hidtil fremstillede. * 25. Nordsøværftets skibsbygning giver arbejde til mange underleverandører. Bl.a har firmaet Orla Albæk A/s 16 mand i arbejde med apteringen til skoleskibet til Thailand, og firmaet Tage Søndergaard Larsens Eftf. har arbejdet med at sørge for frisk luft i skibet. * Ringkjøbing Handelsforening indkalder i år til den 112. generalforsamling. * Ifølge statistikken er Danmark stadig verdens største eksportør af damørreder. * 27. Det lokale julelotteri gav i overskud 251.373,00 kr., hvoraf Ringkjøbingforeningerne får 102.500,00 kr. * AOF-kurser er blevet lagt på hylden på grund af for ringe tilslutning. Grunden er sikkert, at foråret så sagte kommer. * 28. Den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg holder onsdag et orienteringsmøde på Hotel Fjordgården sammen med Vestjyllands Udviklingsråd og Direktoratet for Egnsudviklingen. * Den 7-årige Kristina, datter af Susie Grziwotz, Kronager 11, har vundet en af de seks præmier i en landsomfattende tegnekonkurrence, der var udskrevet af margarinefirmaet Alfa-Solo. Præmien var en transportabel transistorradio. * Til Ringkjøbing Gymnasiums informationsmøde var der fremmødt 200 elever fra folkeskolens ældste klasser og deres forældre. Det var 25 flere end sidste år. * Skoleeleverne vil også have vinterferie i 1987. * Det fremgår af meddelser fra EF, at der sidste år er ydet et tilskud på 105,5 mill kr. til fremme af egnsudviklingen i Danmark. * 3 kørelærere fra Hvide Sande, Ulfborg og Ringkjøbing har sluttet sig sammen til én køreskole under navnet Vestjydsk Køreskole I/S. * Ringkjøbing kommunale Musikskole indbyder torsdag aften til koncert i Rådhushallen: »En-god-timestid«, med rytmisk musik fra renæssancen, avant garde fra 60'erne og swing fra vort århundrede. Aftenen ledes af Pia Dahl. * Formanden for byrådets ejendomsudvalg, Emil Christensen, Tim, opfordrer alle, der ønsker at opsætte et skilt, til at spørge teknisk forvaltning om et råd. Alle skilte skal godkendes af byrådet. * 374 folke- og invalidepensionister fyldte en festklædt Vesterhavshal, da Lions Club inviterede til den årlige fest. Ringkjøbing-Garden åbnede aftenen, der bød på bankospil, underholdning af Pils Brothers, lotteri, dans og kaffebord. * Direktør Poul-Erik Bæk, Soda Stream, fortæller hvorledes ideen til det nu så berømte firma er opstået: Det var en festlig aften, hvor man løb tør for sodavand. Til stede var et engelsk ægtepar, der i deres campingvogn havde en sodavandsmaskine. Den blev taget i brug og reddede aftenen. Dette var begyndelsen til en moderne koncern med fem selskaber, kendt langt ud over landets grænser. * Direktør Poul Jørgen Madsen, Ringkjøbing Landbobank, oplyser at 1985 er et år, hvor vi er tilfredse og stolte over resultatet, som er bankens hidtil bedste. Fra 10,3 mill. kr. til 152,7 mill. kr. før skat. * 31. Hvordan »sælger« vi Ringkjøbing bedst. Svarene er mange. Slagtermester Iversen mener, at man bør tage gæster og ansøgere med på en indkøbstur og vise dem butikkernes storartede service, handelsskoleforstander Leif Engelsbak mener, at man skal bruge skolerne som trækplaster for mulige tilflyttere. Handelsforeningens formand Svend Aage Jacobsen vil byde både virksomheder og handel velkommen til byen, dog ønsker vi ikke flere discount butikker.

Sølvbryllup: 1. Sven Beiter og hustru Birgit, Lindevej 7. * 21. Bent Andersen og hustru Inge-Lise, Havrevænget 9.

Fødselsdag: 12. Johannes Halkjær, Forsytiavej, 70 år. * 20. Verner Horn Andersen, Smedegade 9. 70 år. * 22. Rigmor Mortensen, Damtoften 29, 80 år. * 26. F. Koue Jensen, Kronager 3, 75 år. * Inge Lillian Grønne, Grønnegade 30,60 år. * 27. Cand. agro. Svend Aage Maretti, Luleåvej 7, 60 år. * 29. Marie Andersen, Herningvej 11, 80 år. * Ingeborg Sand Holm, Bogfinkevej 51, 85 år. * 31. Svend Aage Trankjær, St. Blichersvej 103, 75 år.

Døde: 8. Vita Schjade Nielsen. * 19. Johannes Henriksen. * 20. Aage Husted Jeppesen. * Valborg Noesgaard. * 25. Arne M. Pedersen.

 

FEBRUAR

1. Asfalterede striber i naturen er ikke sagen, siger borgmester Dalgaard-Knudsen, som svar på turistchef Guri Koefoeds ønske om flere cykelstier. Turistforeningen må lave materialer, så turisterne kan finde de små naturskønne veje. * 1. februar er der Ringkjøbingaften på Hotel Fjordgården med Gunnar Hindø som konferencier. Han opfrisker sammen med Ingeborg (bedre kendt som Claus) Kjærgaard de gamle revyviser fra den gang der i tyverne og først i tredieverne blev spillet revy til fordel for cykelstien langs fjorden til Søndervig. * Det nye byråds kulturudvalg kom på hårdt arbejde ved det første møde. Der var så mange sager, at en hel del måtte udsættes til næste møde. * Junior Chamber har haft et år med stor mødedeltagelse. Den tiltrædende formand Jens Christensen udtrykte på generalforsamlingen sin glæde over at overtage en afdeling i rivende udvikling. * 3. Rindum SU har indtil nu indsamlet 37.000 kr. hvilket skulle være halvdelen af det beløb, der er beregnet til opførelse af et klubhus. * Trods koldt og blæsende vejr deltog 26 i træningsløb til fodbold. Flere deltog dog i indendørs træning. * Præmierne i Danmarks Naturfrednings tegnekonkurrence i aldersklassen 6-9 år er nu uddelt. 1. præmien gik til Karen Vestergaard, Vedersø, 2. præmien til Mette Ramsgaard, Stadil og 3. præmien til Birgit Andersen, Torsted. I gruppen for de 10-13 årige gik Michael Lycke, Velling, Torben Meyer, Lem og Louise Dalby, Ringkjøbing, videre til amtskonkurrencen. * 4. Årsregnskabet for TRA godtgør at budgettet for 1985 har holdt. Der var budgetteret 122 mill. kr, men på grund af lavere udgifter til løn og brændstof blev udgifterne 112 mill. kr. Med den bedre økonomi kan eventuelle aftenforbindelser komme på tale. * Fra Handelsforeningens generalforsamling og formanden, Svend Aage Jacobsens, beretning opfordres borgerne til at bruge Dankortet i videre udstrækning, ligeledes oplyste han, at spørgeskemaet om lukketider nu er udsendt, at den nye turistbrochure og aktivitetskalender kommer 1. april. Formanden anbefalede også i stærke vendinger foreningens medlemmer at ansætte elever, så der ikke om nogle år skal være mangel på kvalificeret arbejdskraft. Han udtalte mindeord over tre af byens borgere, der er gået bort sidste år, det er tobakshandler G. Søndergaard Pedersen, bankdirektør Robert Nissen og tobakshandler Knud Jensen. Foreningen kunne til den 112. generalforsamling notere det højeste medlemstal, 154 aktive og 4 passive. * 4.1 år er der tilmeldt Handelsskolen 745 elever. Det er 120 mere end sidste år. Der vil snart blive pladsmangel. * Peder Svendsen er ansat som ridelærer i Ringkjøbing Rideklub. * Mandag åbner Ringkjøbing Fodklinik på Herningvej 21. Det er lægeeksamineret fodplejer Gyrithe Axelsen, der har startet forretningen. * Ved årsskiftet har Hotel Vestjylland fået nye ejere. Det er Jørgen Spange og Karen Trillingsgaard, der hidtil har været forpagtere. Det er meningen, at der i haven skal bygges 4 rækkehuse, og arkitekt F. Bay-Jørgensen har udarbejdet forslag til disse. * Ringkjøbing området har fået en samaritterforening, der er klar til at rykke ud og holde vagt ved større arrangementer. * 5. Kirkens Korshærs genbrugsbutik flyttede for ca. et år siden til lokaler i Østergade. Dette viste sig, at være et heldigt foretagende. Efter 11 måneder i den nye butik er omsætningen steget med 20.000 kr. Denne har været 98.000 kr. og efter udgifternes betaling er nette overskuddet 72.000 kr. * Erhvervschef Jens Laustsen siger, at det ikke kun er hans opgave at trække nye virksomheder til byen, men også at fraråde, hvis ikke han mener, der er grundlag for at virksomheden kan blive levedygtig. * 6. Politiet meddeler: at der i 1985 er anmeldt 7œ% færre straffelovsovertrædelser end i 1984. * Rindum Legestue fylder 10 år. Dagen blev festligholdt af 70 børn med forældre og til stede var repræsentanter fra kommunen. Børnene blev trakteret med varm chocolade og kanelkager. Til underunderholdningen var der også sanglege og film. * EF har givet 5,9 mill. kr. som sit bidrag til den store udvidelse af kammerslusen i Hvide Sande. Som Ringkjøbings bidrag bliver der givet 1,9 mill. kr. til formålet. Holmlands kommune, amtskommunen, de to skibsværfter og egnsudviklingen kommer også ind i billedet med tilskud. * Handelsforeningens PR-udvalg har igen i år arrangeret tøndeslagning for børn, fastelavnsmandag på torvet. Der begyndes med optog fra Toftens p-plads og slutter på torvet med tøndeslagning. * Kriminalkommissær Ebbensgaard mener at 5 år er alt for billigt sluppet for voldtægtsforsøg. * Journalist Hans Herping er ansat som informationsmedarbejder ved Ringkjøbing Amtsråd. Hans arbejde består i bedre oplysning om amtsrådets tilbud til borgerne. For at klare dette må han gennem stabler af referater og rapporter. * 7. Rinkjøbing byråd kommer nu med et tilbud til børn i Ringkjøbingområdet. Der vil blive oprettet fritidsklubber på Ringkjøbing skole, Alkjærskolen og Rindum skole. * Ungdomsskolens elever, der bygger havbåd inviterer til havbådens lukkegilde. Det er en gammel tradition, der skal overholdes. Når opklædningen på en klinkbygget båd er færdig, hamrer kaptajn eller reder det sidste søm i, og så giver han en omgang øl. * Tim Egholm optræder i aften og lørdag på Grand Café. Han er guitarist med country og rock som speciale. * 8. Englandsfarerne har mange gøremål foruden at samle papir og flasker. De kommer på heden for at fælde træer, de har rullet plakater i paprør for Nykredit, uddelt brochurer og solgt mærker for Lions, hvor pengene gik til hjælp mod narkotika. Dette og meget andet belønnes så med Englandsturen, som alle glæder sig til. * Alkjærskolen blev amtsvinder i skoleskak. Ringkjøbing Skakklubs hold i mesterklassen sejrede mod Nr. Snede/Kollemorten. * Inger Merete Jensen (tidl. Ringkjøbing) har udstilling af oliemalerier i rådhushallen. Udstillingen varer til 23. februar. Ringkjøbing Kunstforening er arrangør. Når der skal vælges uddannelse efter skolen er Handelsskolen mere populær end gymnasiet, der er rettet mod videregående uddannelse. * 10. Ringkjøbing Bank, Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen SDS har haft 250 ansøgere til elevpladser. 15 er blevet antaget. * De danske elværker holder stadig fast ved kul som brændstof, selv om olien er faldet i pris i den sidste tid. Det samme gælder kulfyrede fjernvarmeværker. * For Ragna langs folkedansere har 1985 været et forholdsvis roligt år. Opvisningsholdet har kun været ude 36 gange ovenpå det hektiske jubilæumsår 1984. * Preben Knudsgaard flytter fra Nykredit den 1. marts, hvor han har været marketingchef. Han flytter til Ringkjøbing Landbobank ligeledes som marketingchef. * 11. Brugsforeningerne på Ringkjøbingegnen søger 20-25 lærlinge. * 182 unge har søgt Ringkjøbing Landbobanks jubilæumsfond om støtte til videregående uddannelse. * Omkring 50 fodboldtrænere var mødt i Ringkjøbing Bank for at høre om de erfaringer den kendte divisionstræner Jens Ikng Olesen har gjort i løbet af 20 år som fodboldleder. * 12. Unge, der vil overnatte i byen, får nu ekstra tilbud fra Vandrerhjemmet. Sidste år var Alkjærskolen stillet til rådighed, men da dette var en slem konkurrent til Vandrerhjemmet, er det blevet ændret. * Europamesteren i letvægtsboksning, Gert Bo Jacobsen, skrev autografer i Landbobanken på Torvet. Ca. 50 unge bokseinteresserede benyttede sig af lejligheden til at erhverve en autograf. * Ringkjøbing Gymnasiums skakspillere blev sejrherrer over Handelsskolens hold og sikrede sig dermed adgang til amtsmesterskabets finale. * Fra Rindum Brugsforening kunne man overrække en check på 2620,00 kr. til klubhuset i Rindum. Pengene er indkommet ved ekstra 5 øre på hver liter benzin, der er solgt siden 1. oktober 1985. * 13. Ringkjøbing Amtsråds undervisnings- og kulturudvalg giver i 1986 et tilskud på 25.000 kr. til foreninger og aftenskoler, der laver aktiviteter for flygtninge. Det er det samme tilskud som i 1985. * I Landbrugslotteriet 5. trækning er en gevinst på 20.000 kr. udtrukket i tobakshandler Hans Christensens kollektion. * Kirken har fået 2 meget smukke smedejernslysestager, der har fået plads på hver side af alteret. De er fremstillet af klejnsmed Svend Nørgaard, Kongevejens Maskinværksted og malet af Richard Lauridsen. * KM Radio, Nygade har fået forhandling af B & O's produkter. * 14. Kaj Munk prisen blev i år tildelt modstandsleder under besættelsen overlæge dr. med. Jørgen Røjel. Prisen var i år på 20.000 kr. og blev overrakt i Frihedsmuseet. * 200 pensionister fik hjælp fra skattekontoret til at udfylde selvangivelsen. 5 medarbejdere var i gang for at hjælpe. * 15. Ringkjøbings første egentlige industri var en tobaksfabrik, der blev startet i 1787. Tobaksindustrien udvidede sig, så der på et vist tidspunkt var 5 tobaksfabrikker i byen. Om disse fabrikker og om egnens papirmøller er der udsendt et undervisningshæfte, det første i en serie om gamle fabrikker i Ringkjøbing. Helt til 1930 blev der produceret tobaksvarer i byen. Chr. Høy Husted producerede bl.a. den berømte skrå »Ringkjøbing Kardus Nr. 4.« * 17. Skatteinspektør Børge Andersen fik en ubehagelig overraskelse, da der blev smidt en brandbombe ind ad brevsprækken på Rådhuset til tusinder af selvangivelser. Der gik ikke ild i noget, men mange selvangivelser blev ødelagt af petroleum. * Miljøminister Chr Christensen og Grønlandsministeren Tbm Høyem taler ved mødet i Ringkjøbing Amts landboforeninger den 25. februar på Hotel Ringkjøbing. * 18. Der er under frit lejde aktionen indleveret en kolossal mængde våben. Nogle er så særprægede, at de ender på Skjern Museum. * 19. Torben Bach, Lem, medlem af Ringkjøbing byråd, vil på Ringkjøbing Banks generalforsamling blive foreslået som nyt medlem af repræsentantskabet. * Venstre mistede tre mandater ved byrådsvalget i kommunen. * Eleverne, der tager EFG-basisår, er yderst tilfreds med dette. Det skulle heller ikke være svært at få praktikplads, når året var omme. * Plejehjemmene i byen og Dagcentret i Grønnegade starter nu en indsamling til fordel for en ny bus, der især skal kunne medtage kørestole og hjælpe ældre, der går dårligt. * Ringkjøbing Computer Klub starter i aften. Lang tids forarbejde ligger bag oprettelsen af den nye klub. Jan Vejling, der er en af initiativtagerne mener, at der er solgt så mange hjemmecomputere, at der er basis for oprettelsen af en klub med ugentlig mødeaften. * 20. Ringkjøbing-Skjern Plantningsforening har i 1985 udleveret over 40.000 træer. Heraf 9000 små nåletræer og 32.000 løvtræer. Til disse ydede Staten et tilskud på 63.000 kr. * Ringkjøbing Bank går i dag over til ny skrift for bankens skilte- og overskrifter. Det er meget smukt holdt i rene linier i blåt og sort. * For få unge deltog i Unge Hjems møde på Borgen, hvor pastor Jørgen Skydstofte holdt et interessant foredrag om den tid, han var feltpræst bl.a. på Cypern. * 21. Ifølge en opgørelse fra amtskommunens jordemødrecentre blev der i 1985 i Ringkjøbing født 120 flere børn end året før. * Der er nu dannet en amtsforening for forsamlinghuse i Ringkjøbing Amt. * Ringkjøbing Bank har holdt generalforsamling med 600 deltagere. Formanden for bestyrelsen J. Baunbæk-Knudsen oplyste, at 1985 har været rekordår for pengeinstitutterne. Ringkjøbing Bank opnåede det største resultat i bankens historie. * 22. Pia Due underviser for AOF i yoga. Det er navnlig syersker, der er glade for undervisningen, som de mener hjælper meget på muskler og smerter. * 24.Ringkjøbingegnens Husholdningsforenings litteraturmøder er med et syvende og sidste, slut for i år. Møderne har været besøgt af ca. 200 hver gang, så med en sådan succes agter man at fortsætte til næste år. * Torsdag aften kan man på Hotel Ringkjøbing høre det hollandske ensemble på 4; der spiller blokfløjte. Repertoiret rummer både klassiske værker fra renæssancen og barokken. Det er Musik og Ungdom, der inviterer til denne usædvanlige aften. * Så snart frosten er af jorden, går Skjern Huse Vs i gang med opførelsen af 14 boliger på »mejerigrunden« i Østergade. De første skulle være færdig til indflytning den 1. juli. * Ringkjøbing Pensionistforening har med 170 deltagere holdt vinterfest i ROFI-Hallen. Aftenen bød på musikalsk underholdning, fælles kaffebord og hyggeligt samvær. * 25. Kaj Munks datter, Yrsa Lund, prædiker i Vedersø kirke søndag den 2. marts * Ringkjøbing har oprettet en stilling som skatterevisor. Mærkeligt nok har kun én søgt stillingen, der ellers er godt lønnet. * På skolen benytter man skolenævns valget til at holde åbent hus i håb om, at mange forældre vil tage del i valghandlingen. * De lokale foreningsledere skal på edb-kursus, hvis det står til formanden for de samvirkende idrætsforeninger i kommunen, formanden Kurt Jensen, Tim, mener, at vi må følge med udviklingen. * Atleter fra Ringkjøbing IF var i week-enden til indendørs danmarksmesterskaber for ungdommen. Det blev til en sølvmedalje i pigernes 300 m. løb og bronzemedalje i højdespring ligeledes hos pigerne. *27. Fra 1. januar 1987 får alle børn i Ringkjøbing Amtskommune tilbudt gratis vaccination mod fåresyge, mæslinger og røde hunde. * Byrådet sagde i aftes ja til 2 byggesager. Arkitekt F. Bay-Jørgensen skulle gå i gang med en detailplan til udbygning af rådhuset; og Rindum Skole skal udvides med 2 klasseværelser. * Byrådet tiltrådte også i aftes, at der overføres 65.000 kr til planering, nedrivning og beplantning af den gamle losseplads ved det nedlagte forbrændingsanlæg i Vester Rindum. * 28. Urmagermester P. Liichow åbner forretning i lokalerne Torvet 10, den 1. marts. * Kunstneren Freddy Eriksen, Thisted, holder den 2. marts maleriudstilling på Hotel Fjordgården. Det er fortrinsvis landskabsmaleriet kunstneren har beskæftiget sig med.

Fødselsdag: 14. Else Marie Mortensen, Vellingvej 59,80 år. * 23. Charles Bank Olesen, Herningvej 71, 50 år. * 28. Anna Ebbesen, Mylius Erichsensvej 20, 85 år.

Jubilæum: 1. Sygehjælper Gerda Nørmark, Markskellet 33, 25 år på Ringkjøbing Sygehus.

Døde: 1. Eva Lynggaard. * 14. Ester Amalie Andersen. * 25. Johannes Stampe.

 

MARTS

1. Med nogen forsinkelse har A. Rasmussens Bogtrykkeri ved bogtrykker Svend Aage Jacobsen udsendt sin nytårshilsen. Denne gang er det et fornemt tryk af H.C. Andersens »Flipperne«, illustreret af Peter Hentze. Bogen er trykt i 1500 eks., hvoraf 600 er nummereret. * Den 5. marts er der på Alkjærskolen valg til skolenævnet. * Ringkjøbing kommunale Musikskole inviterer lørdag til »en god times tid« med en kammermusikgruppe fra Ishøj. Musikskolens egne ensembler er også med denne gang. * Musikskolen optages til radioen under medvirken af 107 musikskoleelever og 8 lærere. Udsendelsen bringes i landsradioen på P2 om aftenen søndag den 9. marts. * Byen fik i går ny ejendomshandler, Frank Kristensen og fru Dorthe. De har lokaler i Nygade 23. * Dansk Jagtforening har holdt kredsgeneralforsamling i kreds 63 A her i Ringkjøbing. Efter velkomst ved Frede Axelsen gik man hurtig over til det mere påtrængende emne, stålhagl. * Poul Erik Nielsen og Inger Nielsen fik Natur- og Vildtplejediplomet for deres tilplantning af de gamle brunkulslejer i Spjald, som de er ejere af. * Multikunstneren Henrik Have, No, udstiller fra i dag på Cafe Victoria Torvet. Han viser oliemalerier og akvareller foruden nogle af hans digtsamlinger. * Der er meget stor interesse for Algadehaven. I øjeblikket er der 100 skrevet op til de 17 lejligheder, der i maj-juni skulle være klar til indflytning. * 3. Elever fra M.S.M.s beskyttede værksted åbnede søndag eftermiddag i rådhushallen en udstilling af elevernes arbejder. Omkring 200 mennesker overværede ferniseringen deriblandt også øvrighedspersoner. Der var underholdning med flygelmusik og et digt skrevet af eleverne. Udstillingen varer hele ugen og er åben hver dag. * En af byens kendte håndværksmestre, Edgar Noesgaard, er død lige før han kunne være blevet 50 år. I 1960 startede han sin egen murerforretning. I 1968 var han med til at starte Ringkjøbing Byg-Bo sammen med andre håndværkere. I de 25 år han var selvstændig håndværker var han med til at gøre byen smuk med røde huse og røde tegltage. For at nævne nogle af de større byggerier han var med til at opføre er der Hotel Fjordgården, de 2 gymnasier i Rindum, Ringkjøbing Banks nybygning og MSM på Byskellet. Han var inspektør for Kreditforeningen Danmark og var med i bestyrelsen for adskillige foreninger. * 4. Ringkjøbing-Ulfborgegnens Landboforenings medlemstal er uændret i forhold til sidste år. Der er 825 aktive og 215 passive. Da der sker sammenlægninger af brug hele tiden, er det bedre, end man havde ventet. Oplysning ifølge beretning. * 5. Biblioteket er om kort tid parat med en førsteudgave af en lydavis på kassettebånd. Det er et nyt tilbud, der henvender sig til blinde og svagtseende og andre, der er ude afstand til at læse trykte ting. * 200 mennesker var til fernisering på Birgit Faneskovs kunstudstilling i rådhushallen. * RIF's fodboldudvalg har fået tilladelse til opstilling af iskiosk på stadion ved Kongevejen. Foreningen skal selv betale for strøm og tilslutning. * Ringkjøbing Boligforening holdt i går, i en forrygende snestorm, rejsegilde på de 9 lette kollektivboliger i den gamle dommerhave og de 6 ved siden af Alder shvile. * 6.900 skoleelever fra hele amtet mødtes i morges til det årlige gymnastikstævne i Vesterhavshallen. Der konkurreres om amtsmesterskabet, og det vindende hold skal senere kæmpe om landsmesterskab. * Valget til skolenævnet fik en meget fin opbakning, siger Cleo Skov. Stemmeprocenten blev 36,9 mod 22 procent ved sidste valg. Samtidig med valget var der mulighed for at se skolens nyrestaurerede lokaler. * På Alkjærskolen var der også valg til skolenævnet. Her var stemmeprocenten 49,5. * Byrådets udvalg for teknik og miljø godkendte i går en plan for en større udvidelse af renseanlægget ved havnen. Byggeriet skulle kunne indledes i maj og med en byggeperiode for sommeren. * På Hotel Ringkjøbing var der i går møde, hvor præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening talte om naturforvaltning og marginaljorder. Spørgsmålet var, om disse skulle tilplantes med træer. * Efter i flere år at have forhandlet brugte biler har V.M. Biler nu fået forhandling af det populære mærke Fiat. * Ringkjøbing Fotoklub har på generalforsamling skiftet formand. Der er Poul Therkelsen, Ringkjøbing, der afløser Anders Isen, der i flere år har haft formandsposten. * 7. Produktionen af blodplasma er nu på de små sygehuse øget så meget, at Ringkjøbing Amtskommune er selvforsynende. * Ringkjøbingegnens Hovedkreds kom ud af 1985 med et overskud på 16.876 kr. Foreningens egenkapital er nu 110.000 kr. * Ringkjøbing Landbobank havde i går generalforsamling med mellem 1300 og 1400 deltagere. Den 1. juli har banken 100 års jubilæum og det præciseres allerede nu på forskellig vis. Der er uddelt 300-400 dirigentklokker med inskription til forskellige foreninger, der er også i dag foreslået yderligere 6% til aktionærerne samt en gave i form af en ekstra god kuglepen og en ekstra øl eller snaps til deltagerne. Senere på året udgives en jubilæumsbog, der tilsendes aktionærerne og på selve dagen er der reception på Hotel Fjordgården. Formanden tømmerhandler Henry Kjeldsen redegjorde i sin beretning for bankens regnskab, og efter resultatet i 1985 mente han, at dette i forhold til bankens størrelse, nok er Danmarks bedste. Repræsentantskab og bestyrelse har vedtaget at udvide bankens aktiekapital fra 13,5 til 27 mill. i maj 1986. Disse nye aktier kan tegnes af nuværende aktionærer til en kurs 300. Banken beskæftiger 113 heltids ansatte. Tre nye elever er startet og til sommer starter yderligere seks elever. * 8. Ringkjøbing Handelskole har fået 153 tilmeldinger til HH. Forstander Engelsbak oplyser, at der ikke kan tages mod flere indmeldinger. * Til Amtets syv gymnasier er der i år 940 ansøgere mod 848 sidste år. * SID har holdt licitation på sit nye kontorhus, der skal bygges på Holmegaardsvej. 20 firmaer gav tilbud og i løbet af 14 dage venter man at have kontrakterne færdig til underskrift. Byggeriet skulle gerne være færdig til den 1. juli. * Efter renoveringen på skolen er der blevet dejlige lokaler. Svømmebassinet er blevet til gymnastiksal, biblioteket har fået nye vinduer, lærerværelserne er istandsat og indviet af næsten 300 mennesker. Det var til skolenævns valget. * 10. Rindum Sogne- og Ungdomsforening havde lørdag sin lokale gymnastikopvisning i ROFI-Hallen. Mest opmærksomhed vakte nok herrernes- og damernes motionshold. Med 250 tilskuere var man godt tilfreds, trods konkurrencen fra VM-fmalen i håndbold i Fjernsynet. * Holger Bech Hansen har nu udvidet sin autoforretning, så den dækker området fra Skjern i syd, Ulfborg i nord og Videbæk i øst. Både traktor og bilforhandlingen er kraftigt udvidet. * En af dansk sejlsports dygtigste bådkonstruktører kommer til byen for at give sejlerne en mulighed for at høre en virkelig kapacitet på området. Det er sikkert gavnligt nu en måned før sejlersæsonen går ind. * Guldalderklubben fejrede 20 års jubilæum i Rindum Sognegård med 150 deltagere. Olga Madsen, Anna Kjær, Kirstine Lauridsen og alle sølvpigerne blev udnævnt til æresmedlemmer. Martine Dejgaard og fhv. Dommer Christiansen fik erindringsgaver. De havde begge været med til at starte Klubben. Kaffebord og mange smukke taler ved underholdningen og til slut underholdt Gunnar Hindø med sange og revyviser, som deltagerne kunne nikke genkendende til og synge med på. Alle var enige om at det blev en meget fin aften. * 12. To hold fra Alkjærskolen blev vindere af deres rækker i skoleskak i amtet. Det første hold går videre til regionsstævne, hvor der skal dystes med vinderhold fra Viborg, Nordjylland og Århus amter. * En markant skikkelse på egnen, borgmester Kr. Enevoldsen, Hvide Sande, er død 64 år. Hvor dygtig og afholdt han var forstår man bedst, når man hører en Hvide Sande borger udbryde: Det er lige så stort et tab for os i Hvide Sande, som det er for Sverige at miste Oluf Palme. * Der skal nu gøres noget alvorligt ved arbejdsmiljøet i kommunen. Der er i den anledning nedsat et udvalg med repræsentanter fra de forskellige arbejderforbund. Udvalget har holdt sit første møde, hvor Karen Nielsen SID blev valgt til formand. * På grund af ombygning af Ringkjøbing Ungdomsskoles lokaler udstiller eleverne i rådhushallen. Pigerne viser, hvad de har lært i syning og drengene i tegning og maling. Udstillingen varer fire dage. * Realisterne fra 1957 og 4. mellem fra 1956 har været samlet i byen for at mindes deres skolegang for 30 år siden. De mødtes på Priorgården og efter besøg på Nykredit blev de trakteret der med frokost. Om aftenen var der festmiddag på Hotel Ringkjøbing. * Kjeld Mahler Sasbye fra Skagen har foræret museet en hel samling 1. udgaver af Kaj Munks værker. * 13. Musik & Ungdom slutter sæsonen lørdag på Rockcafeen. De venter en dansemusikalsk aften ud over det sædvanlige med »The Run« der har fået den nye sangstjerne Cæsilie Norby med i koret. * Ringkjøbing byråd besluttede i aftes, at amatørteaterforeningen TÅRUS 84 får en garantisum på 8750 kr. i forbindelse med en større teaterfestival, der skal holdes i Vesterhavshallen 5. og 6. april. * På byrådsmødet blev det bestemt, at der ingen udvidelse af rådhuset bliver før folk har set en lokalplan. * 14. Planen om et medborgerhus har stadig stor interesse. Omkring 100 deltog i et debatmøde i Amtsgymnasiets aula i aftes. Selv om der var forskellige meninger om, hvordan det skulle se ud, var alle enige om at støtte planen. * Kommunevalget blev en skuffelse for Venstre, der mistede flertallet i byrådet. * Efter mere end 40 år i Venstres ledelse ønskede fhv. dommerfuldmægtig P Krebs Hansen ikke at modtage genvalg til bestyrelsen. * 15. Det er ikke hver dag, at en ringkjøbinggenser kan fejre fødselsdag i Australien hos en ringkjøbinggenser og med to fra Ringkjøbing som gæst. Dette skete imidlertid for Peder Madsen, der er på udveksling 1 år hos Esther Miller, datter af fru Dolleris i Rindum. Det blev fejret på god dansk maner med danske specialiteter, og med underholdning af »Matador«. Det er en fantastisk ide ROTARY har med udveksling af unge. * Falcks lokale tegnekonkurrence er vundet af 12-årige Poul Kr. Nielsen, Spjald. Han får som præmie en 2-dages tur til Fyn i Falckfly med hele sin familie. * 17.1 de halvanden måned, der har været frit lejde til at aflevere våben til politiet, er der udover 10.000 skydevåben afleveret 10 tons ammunition og sprængstoffer. * Ringkjøbing kommunale skolevæsen har indtil videre købt 14 personlige computere. 6 til Ringkjøbing Skole, 4 til Tim Skole og 4 til Lem Stationsskole. Computerne er beregnet til undervisning af 2. klasserne. * Cykelhandler Børgesen, Herningvej, har udvidet sin forretning med store spejle, så man kan nyde sig selv på cykel. Lørdag var der åbent hus og mange benyttede sig af dette for at se sig selv. * Ringkjøbingegnens Hovedkreds har lørdag og søndag opvisning i gymnastik. De møder igen i år med et mammutprogram, hvor 2300 gymnaster er aktive. Veloplagt, livlig og flot engageret forårsopvisning var kommentarerne til gymnastikopvisningen. * 18. Ringkjøbing Bogtrykkeri på St. Blichersvej har fået installeret en supermoderne offset-trykmaskine, der kan trykke med 2 farver samtidig. * Ringkjøbing og Omegns Marineforening har holdt 45 års stiftelsesfest i marinestuen på Hotel Ringkjøbing. I denne forbindelse blev afgående formand Knud Stræde Andersen udnævnt til æresmedlem og fik overrakt marineforeningens hæderstegn. Nyvalgt formand blev Jørgen Andersen. * 19. I Grosbøls Cafeteria var der i går med ca. 100 tilskuere modeopvisning, hvor forårets glade farver i tøj m.m. blev vist. * Teaterforeningen fik en flot finale på en flot sæson med Amalie Skrams skuespil »Agnete«. Der var som tidligere gode skuespillere og fuldt hus i Vesterhavshallen. * På Kongevejen 48a holder en lille klub til. Klubben har det dejlige navn »Åndehullet« og sikkert er det, at det som sådant bliver benyttet af alle, der har haft psykiske problemer. Der er hyggetime mandag og onsdag, hvor man mødes over en kop kaffe og et stykke kage, og så går snakken livlig. Tove Molbech er formand for klubbens bestyrelse. * 20. Tændpibe Vindmøllepark i Velling er nu en realitet. 30 Vindmøller skal rejses, og kontrakten med Vestas er i orden og underskrevet. Det er Vestjyllands hidtil største møllepark. * Ringkjøbingmaleren Birgit Kristensen er en kunstner, der har travlt. I dagene indtil påske udstiller hun 2 steder her i byen, hos Sparekassen og i Bit Kjeldsens klinik på Enghavevej. I påsken skal hun udstille i Esbjerg, så der bliver ikke mange dage til Ringkjøbing. * På søndag indbyder Ringkjøbing og Omegns Motorklub til deltagelse i et orienteringsløb. Man kan da få lejlighed til at prøve sig selv af i dette. * Ringkjøbing Fjernvarmeværk havde i 1985 et rekordår med 173 nye tilslutninger. På generalforsamlingen i aftes meddelte formanden Børge Andersen, at der i forrige uge var sparet 1 million kroner ved at fylde lagrene op. Ligeledes at man ikke på forhånd kunne acceptere et krav om at aftage 4 millioner kubikmeter naturgas. Man må forbeholde sig sin naturlige ret til forlods at udnytte kapaciteten af de fire lovligt etablerede kulkedler. * 21. Bevaringsforeningen for Ringkjøbing og Omegn gav den årlige bevaringspris til Jydsk Telefon for bevaringen af den smukke lille bygning i Marens Maw i Grønnegade fra 1800-tallet. Prisen blev uddelt i forbindelse med foreningens generalforsamling. Foreningens medlemstal er sidste år steget, så der nu er 137 medlemmer. Efter formandens fhv. kreditforeningsdirektør Jørgen Larsens beretning holdt Kjeld Elstrøm fra fredningsstyrelsen lysbilledforedrag og derefter var der livlig debat blandt mødedeltagerne. Generalforsamlingen holdtes på Hotel Ringkjøbing. * Der var 350 gæster til skolefesten på Ringkjøbing skole. Skolens 3. klasse opførte sange fra »Folk og røvere i Kardemommeby«.* Afstand på 50 km mellem bopæl og arbejdssted afskrækker ingen i dag. Det fremgår af en undersøgelse, Erhvervsrådet har udført, for at få belyst forholdene omkring arbejdskraften på de store fabrikker. * Hotel Fjordgården kom i tirsdags ud for en ildprøve, da de med 2 timers varsel blev bedt om at modtage 184 gæster til det store kolde bord. Det var et rejseselskab i 4 store busser, der sidst på eftermiddagen forlod hotellet godt tilfredse. * 22. Nordsøværftet søsatte fredag skib nr. 182. Det er et såkaldt ROV-skib, der skal anvendes til forskellige opgaver i Nordsøen i forbindelse med platformene og undersøgelse af havbunden. * 24. Over 200 dansere i langt flere forskellige kostumer sikrede et stort publikum en festlig aften i Vesterhavshallen, da den lokale folkedanserforening lørdag havde sin årlige forårsopvisning. * Interessen for medborgerhuset er ingen »døgnflue«. Der har igen været holdt møde, hvor 25 interesserede deltog. * 25. Musikskoleinspektør Jens-Ole Blak er beskikket som medlem af læseplanudvalget for faget musik i folkeskolen. * Rindum Sogne- og Ungdomsforening regner med lige efter påske at komme i gang med bygningen af eget klubhus. De sidste formaliteter blev ordnet på en ekstra generalforsamling i aftes med 42 deltagere. * På RIF's generalforsamling, aflagde formanden Herluf Simonsen en fyldestgørende beretning om aktiviteterne i det forløbne år. Han gratulerede både atletik- og fodboldafdelingen med sæsonens flotte resultater. * Uroen omkring Tusindfryd angående Asbestlofter har fået en uventet udgang, da man har konstateret, at det kun er i en lille gang, der er asbestloft. De 2 andre lokaler har gipsloft. * 26. Ringkjøbingegnens Husholdningsforening har haft generalforsamling på Røgind Kro, hvor det centrale emne var kost og sundhed.

Sølvbryllup: 11. Gunnar Sandberg og hustru Ella, Markskellet 44. * 30. Jens Chr Stampe og hustru Annie Herningvej 76. 

Fødselsdag: Skorstensfejer Ejner Lauritsen, Glentevej 7, 60 år. * 13. Ejnar Susgaard Nielsen, Mågevej 16, 50 år. * 17. Marie Fauerby Nielsen, Strandvænget 19,60 år. * 19. Albert Christensen, Bildtsvej 24.85 år. * Inger Jensen, Damtoften 2, 60 år. * 21. Christine Branddorf Thomsen, Chr. Hustedsvej 11, 85 år. * 23. Ketty Jensen, Østergade 6, 70 år. * 26. Handelsskoleforstander Leif Engelsbak, 50 år. * 27. Knud Dam Mortensen, Vellingvej 56, 50 år.

Døde: 2. Murermester Edgar Noesgaard. * 13. Line Røgen Noesgaard. * 14. Esther Vestergaard. * 16. Mads Chr Gravesen. * 26. Aksel Slyk. * 28. Christine Højhus.

 

APRIL

1.1 dag har KFUM's Idræt eksisteret i 25 år. Fra en tilfældig samtale på børnehjemmet Schubertsminde med en håndboldtræner blev klubben startet og har haft fremadskridende succes. 11965 var klubben medarrangør af det nordiske KFUM-mesterskab i håndbold, et stort foretagende for så lille en by. I dag er der 300 medlemmer, der dyrker de forskellige idrætsgrene. * Knud Dam Mortensen, indehaveren af Ringkjøbing Camping på Vellingvej, bliver 50 år skærtorsdag. Der har altid været tradition for, at pladsen åbnede til Påske, ligeledes også i år uanset vejret. I sæsonen 1978 blev der åbnet, selv om der var 49 cm sne på pladsen. Dagen markeres med åbent hus. * Ringkjøbing-afdelingen af Dansk Røde Kors er med 1935 medlemmer stadig landets største i forhold til befolkningsgrundlaget. Der er holdt generalforsamling, hvor formanden fru Agnes Nielsen gav en fyldestgørende beretning om aktiviteterne i det forløbne år. Hun sluttede sin tale med at takke redaktør Ingemann for medlemsskab af bestyrelsen i 44 år. Han blev udnævnt til æresmedlem. * Ringkjøbing Kunstforening åbnede traditionen tro påskeudstilling i rådhushallen skærtorsdag. Der er værker, skulptur og relief af Dagny Severin Rasmussen og Jørgen Brun Hansen, der begge er spændende kunstnere. Udstillingen er åben til 5. april. Kunstforeningen havde også arrangeret den traditionelle påskejazz på Hotel Ringkjøbing. 100 deltog i aftenen, hvor det vestjydske jazzband New Orleans Session spillede. * Indehaveren af Jydsk Iso-Kærn, Brågaard, har nu afstået sin forretning til to medarbejdere gennem 15 år, Thomas Dueholm, Ringkjøbing og Knud Aage Nielsen, Kloster. * Anne Mette Børgesen, Ringkjøbing, vandt 1. præmien på 300 kr. i PR-udvalgets påskekonkurrence, der gjaldt maling af påskeæg. Disse kunne hænges op på påsketræerne, der var opstillet i forretningerne. * 2. Når Ringkjøbing kommunale Musikskole på lørdag indbyder til den meget velbesøgte »en-god-timestid« i rådhushallen, består musikken af et ensemble på 13 strygere og træblæsere under ledelse af Kaj Milter. Musikken er både af Mozart, Håndel, Schumann og Bizet. * Ringkjøbing Skakklub modtog under danmarksmesterskaberne i påsken Dansk Skakunions »Initiativpris«. Formanden Jørn Sloth modtog på klubbens vegne et fornemt skakur med inskription. * 1. april var en mærkedag for Dansk Typograf Forbunds Ringkjøbing afdeling. Den dag havde fhv. typograf Aage Langhoff været medlem af forbundets afdeling i 70 år. Langhoffer 89 år og blev hædret med forbundets sølvnål og en check på 1000 kr. * Alfred Meyer, Markskellet 48, har udvidet sin forretning og skiftet firmanavn fra Budcentralen til Meyers Flytteforretning. * 3. Ringkjøbing Svømmeklub fejrer 5. april dobbeltjubilæum, idet klubben både fylder 50 og 10 år. Oprindelig blev klubben oprettet midt i 30’erne ved Vonå. I 50’erne svigtede tilslutningen og klubben blev lukket. I 1976 blev den genåbnet i den nye svømmehal, der da stod færdig. Vonåen har nok ikke været den ringeste træningsplads. I 1944 svømmede Hans Jensen, klubbens bedste svømmer, over fjorden, 8 km, på 4 timer og 4 minutter. I 1938 nåede en ung dame, frk. Skovgaard, over på 3 timer og 54 minutter. Hans Jensen havde dog blæst og kraftig strøm, så det var beundringsværdigt, at han kunne gennemføre turen. * 7. I kommunen har man længe savnet en samlet oversigt over forskellige foreningsarrangementer. Det råder Junior Chamber nu imidlertid bod på ved at udgive og husstandsomdele en aktivitetskalender for 1986. Den bliver uddelt i 9600 eks. i de omliggende byer. Udover husstande uddeles den også til virksomheder og forretninger. * Kommunen havde i sidste uge møde med lodsejerne ved Herningvejs nordside om at erhverve jord til cykelstien og fortovet på nordsiden. * 8. Hjemmeværnsdistrikt Ringkjøbing har holdt afslutning på den grundlæggende uddannelse for ca. 20 nye hjemmeværnsfolk. De nye medlemmer har lært de vigtigste ting om våben og skydning, radiotjeneste og færdsel i terræn. * Den 9. april holder 3'gs musikgren på KG gallakoncert med fremførelse af egne solosange, gruppe- og klassesang. Alle er velkommen. * For 35 år siden var der 8 elever til realeksamen på Ringkjøbing skole. Disse mødes i dag til en festlig sammenkomst, og gensynsglæden er så stor, at de har aftalt at mødes igen om 5 år. * Ringkjøbing Svømmeklub og Ringkjøbing Motionssvømmeklub fejrede i lørdags sit dobbeltjubilæum med en reception i svømmehallens kantine. Ved denne lejlighed blev Mario Sørensen, Hans Jensen, Louis Bredahl og Ellen Dahl udnævnt til æresmedlemmer. Der var opvisning i komiske udspring. Til slut var der kaffe og tid til en dukkert. * Ringkjøbing Gymnasium havde i går en 3 timer lang forårskoncert, hvor der også var jugoslaviske folkedanse. Til slut blev »Miss Rotna« opført, med deltagelse af gymnasiekoret fra Lemvig. * 9. Søndag morgen sagde det store smukke skib til Thailand, Nordsøværftets nybygning nr. 181. farvel til Ringkjøbing. I første omgang skulle skibet dog anløbe Esbjerg for at proviantere. Her blev der holdt reception for en række gæster inden det gik ud på sin jomfrurejse til Bangkok. * De danske Forsvarsbrødre for Ringkjøbing og Omegn kunne på deres generalforsamling hædre 2 medlemmer for 50-års medlemsskab. Det var Niels Knudsen, Rindum og H. Majlund Pedersen. Hæderstegnet blev overrakt af formanden Gustav Andersen, Velling. Generalforsamlingen blev afviklet i ro, og bagefter var der, traditionen tro, servering af kogt torsk. * Ringkjøbing Gården har igen i år holdt Bankospil, hvis overskud går til gardens drift. I år deltog 1200 i arrangementet, og takket være gavmildhed fra byens handlende o.a. med gaver, blev der overskud på 49.000 kr. til gården. * Dagcentret i Grønnegade samler i disse dage penge ind til handicapbussen til Plejehjemmene. Der er åbent hus i centret, hvor der er tombola, lykkeposer, amerikansk lotteri m.m. Man kunne få eftermiddagskaffe og til slut en svingom. * Guldalderklubben havde i mandags amatørteater af Rindum Skoles 6. klasse. 93 medlemmer overværede opførelsen, for hvilken aktørerne høstede megen bifald. * 10. Huset Herningvej 31 skal indrettes til bofællesskab for folk med psykiske lidelser, men skal ikke være en institution. Det skal være et hjem for 5-6 mennesker, i en periode fra et halvt til 2 år. Byrådet har frigivet 210.000 kr. til praktisk indretning af huset. Der knyttes en hjemmevejleder til arrangementet. Ligeledes tiltrådte byrådet, at Ringkjøbing og Holmsland kommuner går sammen om en alkoholkonsulent. Udgiften hertil vil blive 90.000 kr. * I dag åbner Paul Agner Fish Products sin ny fabrik på Thorsvej 11. Der startes med 60 arbejdere, men senere forventer man en udvidelse til et par hundrede. I morgen fredag er der officiel åbning af fabrikken, hvortil der er indbudt en række gæster. Man hilser med glæde åbningen, da det fortrinsvis er kvinder, der er ansat og arbejdsløsheden blandt disse har været stor. * Sommerlyst har haft generalforsamling, hvor der blev vedtaget mange nye ting, der skulle gøres i det kommende år. Det vigtigste var nok, at bådepladsen skulle udvides med 25 nye pladser. Vedligeholdelse og reparationer er i det forløbne år udført af medlemmerne. * Fotoklubben har i år passeret de 10 år. I øjeblikket mødes medlemmerne hveranden uge til klubaften og hveranden uge til mørkekammeraften. * 14. Ringkjøbing Amtsråds sundhedsudvalg søger Indenrigsministeret om penge til forsøgsprojekter indenfor amtets sundhedsvæsen. Pengene skal bruges til en generel helbreds- og sygelighedsundersøgelse og forsøg omkring bekæmpelse af ulykker. * I Ringkjøbing kommune blev der indsamlet 130.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. * 25 års jubilæumsfesten i KFUM's Idræt lørdag aften fik et udmærket forløb med 86 deltagere. Ruth Madsen, der i 10 år har været foreningens næstformand fik KFUM's Idrætsforbunds nål i sølv, Jørgen Pihl fik æresnålen i guld og Frede Vestergaard, foreningens formand fra starten, blev æresmedlem. * Der er gastemangel på Ringkjøbing Sejlklubs både, derfor indbyder klubben til en gastaften, hvor enhver der har lyst til at komme ud at sejle, er velkomne. * Falck havde en forrygende travl lørdag. De måtte rykke ud til 5 brande i løbet af få timer. Naturen er i øjeblikket knastør og brandfarlig, og der skal intet til før flammerne breder sig. * I dag bliver direktør Niels Valeur 50 år. Han er født her i byen og efter uddannelse her i landet og i England, vendte han tilbage og var med til at starte Ringkjøbing Jern og Stål. Han har i mange år været formand for Dansk Arbejdsgiverforenings Vestjydske Lokalsammenslutning. Han repræsenterer i dag DA i en lang række organisationer og Erhvervsrådet. * 15. SDS's initiativpris er uddelt igen i år. Denne gang til Finn Backs, Hvide Sande, med en standerlampe, Christa Backs og Sven Beiter med hver to pokaler og Birthe Beiter med et fonduesæt. Prisvinderne blev hyldet med et digt af Ragna Tang. * De fire ældste institutioner havde tombola på Torvet fredag og lørdag. Det blev et overskud på 12.000 kr., der går til handicapbussen til plejehjemmene. Gevinsterne var skænket af virksomheder og de handlende. * Vesterhavshallernes repræsentantskab fik efter generalforsamlingen orientering om de planer, der er om halbyggeriet i området. Peder Noe, der i 11 år har været formand for Vesterhavshallen, sluttede sit samarbejde efter denne generalforsamling. Peder Noe efterfølges af Aage Kjeldstrup. * 16. Ringkjøbing Turistforening har holdt generalforsamling, hvor formanden Hans Jørgen Eriksen aflagde en fyldestgørende beretning for året, der er gået; han takkede medlemmerne (275) for den økonomiske støtte. Formanden og turistchefen fremviste den nye Ringkjøbingbrochure, der er kommet i år. Navnlig forsiden er bemærkelsesværdig med den nye forside med fjorden. Da man mener, det er fjorden, der tiltrækker og sælger byen, er det på tide at den gamle brochure med folkedanserpigen på forsiden bliver skiftet ud. Ved en uformel reception på turistkontoret blev den nye brochure præsenteret. Der er sendt breve ud til erhvervsdrivende og handlende om at forhøje tilskuddet til foreningen, og dette har resulteret i, at der er registreret 4500 kr. i nye kontingenter. * 17. Trafikselskabet Ringkjøbing Amt har nu kørt på de vestjydske veje i 5 år. Selskabet har holdt årsmøde på Hotel Fjordgården, og formanden amtsborgmester Anton Kristensen kunne konstatere, at selskabet havde haft et roligt år og nu var over børnesygdommene. * Ringkjøbing Skakklub kan trygt se fremtiden i møde. Unge talenter fra skakken på Alkjærskolen står på spring til at rykke ind i skakklubben. * Troels Trier og Rebecca Brilel, betegnet som to skøre kugler, optræder fredag aften på Rockcafeen. * Ringkjøbing Gården ønsker at have medlemmer fra alle dele af kommunen, og nu efterlyser man deltagere fra Tim, da det er dem man mangler for tiden. * 18. Thomas Sørensen, tidligere Ringkjøbing, giver søndag eftermiddag solistkoncert i Rådhushallen. Han er elev i solistklassen på Det jydske Musikkonservatorium. Han er pianist og har før givet koncert på flygel her i byen. * Ringkjøbing Billardklub leder efter nye kræfter, da der i løbet af sæsonen er flere spillere, der er rejst fra byen. * Arbejdsleder Ole Christensen, Nordsøværftet, blev hyldet da arbejdslederforeningen holdt generalforsamling. Han fik sølvnålen for sit store arbejde i foreningen gennem 25 år. 19. Holger Pedersen har i 25 år været opsynsmand i Femhøjsande Klitplantage, 3 km øst for Ringkjøbing. Folk kalder den i daglig tale Schuberts Plantage, og da der er parkeringsplads, bliver den flittigt benyttet af skoler og foreninger. * Tirsdag aften indbyder Højskolen i Velling til en alsangsaften, hvor alle der er interesseret, er velkomne. * I løbet af maj nedlægger Jydsk Telefon lyslederkabler mellem Ulfborg og Ringkjøbing. Det åbner mulighed for op mod 20 TV-kanaler. * Boghandler Jens Holm udgiver en bog redigeret af tandlæge B. Anthonisen, der handler om togkatastrofen ved Hee i 40-erne. Otte danskere og 3 tyske soldater blev dræbt. * 21. Ringkjøbing Kunstforening har St. Bededags aften viseaften på Hotel Ringkjøbing. Det er trekløveret Louis E, Jørgen »Gamle« Hansen og Erik Ryge, der igen kommer til byen. De har de sidste 20 år optrådt her adskillige gange, og hver gang har det været hyggeligt og festligt og med fuldt hus. Det forlyder, at de denne gang vil synge viser af Hans Hartvig Seedorff. * Lindholms Forlag, der er hjemmehørende her i byen, har udsendt sin 3. og 4. publikation. Det er »Astrologiens ABC« af den svenske astrolog Erik Hesser og »Sindets Marionet« af den amerikanske forfatter Robin Cook. * Ringkjøbing Plejehjems Venner har holdt loppemarked i week-enden. * Tyggegummifabrikken Dandy's økonomidirektør slutter sit job for helt at hellige sig arbejdet med »Sommerland West«. Denne har efterhånden nået en størrelse af 500.000 kvm. Der er bl.a. et arbejdende vikingeland samt en righoldig dyrepark og et halvt hundrede forskellige forlystelser. Direktør Ejgil Pedersen købte for 4 år siden Hee Dyrepark og har hvert år siden investeret millionbeløb i parken. * 22. Ib unge vestjyder, Lone Pedersen fra Tim og Kaj Ove Iversen fra Holmsland, har været så heldige, at de på lodsedler i Kræftens Bekæmpelse har vundet en 16 dages tur til VM i Mexico. * 23. Ringkjøbing Amtsråd bevilgede i går en andel på 1 mill. kr. til den sluseudvidelse, der skal gennemføres i Hvide Sande i år. * Ringkjøbing Bibliotek har nu udsendt den første udgave af den nye lydavis. Det er et tilbud til blinde, svagtseende og andre, der er ude af stand til at læse aviser. * Vinderen af skotøjshandler S. Sørensens konkurrence om det bedste slogan for Eurosko var indsendt af A. Knudsen, Markskellet 30. Det lød: Bedste service, kvalitet og pris hos Eurosko - naturligvis. Der indkom 78 forslag. * 28. På Håndværker- og Industriforeningens møde appellerede borgmester Dalgaard-Knudsen alle tilstedeværende om at komme med forslag til frikommuneprojekter. * Regnskabschef Frede Foldager, Bellisvej 14, er død 60 år gammel. I 1959 blev han ansat ved Amtsrevisionen, hvor han arbejdede i 7 år. I 1970, da amtskommunerne blev dannet, blev han udnævnt til regnskabschef og flyttede til Ringkjøbing. * Murermester Erik Trabjerg Madsen har søsat en lystbåd ved navn Madonna. Noget nyt er, at båden er bygget af cement, i stedet for det på denne tid mest almindelige glasfiber. * 29. Sundhedsstyrelsen er enig med Ringkjøbing Amtsråd om, hvordan lægebetjeningen bør være på sygehusene i Lemvig og Ringkjøbing. Amtsrådet vil ansætte en kirurgisk overlæge og en sygehuslæge ved hvert af de to sygehuse, og det anerkender Sundhedsstyrelsen. * Angående Tændpibe Vindmøllepark har bestyrelsen i en uge fået indbetalt 16 mill. kr. i anpartsbeløb fra 460 interesserede. * Landbobanken fordobler sin aktiekapital til 27 mill. kr. ved tegning af nye aktier til 13,5 mill. kr. * Shotokan Karate fejrer i dag sin 5 års fødselsdag, med forsinkelse fra 1. december 1985. * Stenhugger Ejgil Westergaard, Lemvig, afleverer i dag den smukke sten til urnekirkegården. Stenen er bestilt af Ringkjøbing Menighedsråd. * 30. Ringkjøbing og Omegns firmaidræt har haft generalforsamling og formanden Tage Carlsen aflagde beretning for ROFI-Hallen. Der er ingen problemer med at få hallen og annekset udlejet. Carlsen gav en meget fyldestgørende beretning om indtægter og udgifter, hvilke trods store ekstraudgifter havde givet et overskud før renter og afdrag på 202.000 kr. Når renter og afdrag 434.000 kr. er betalt er underskuddet på 232.000 kr. Dette bliver betalt af ROFI i modsætning til øvrige haller, hvor underskuddet bliver betalt af Kommunen. * Ved Ringkjøbing kommunale Musikskoles forårskoncert i Vesterhavshallen gjorde musikskoleinspektør Jens-Ole Blak opmærksom på, at det var skolens 15-års fødselsdag. Antallet af ensembler og samspilsgrupper er større end nogensinde - (nu vokset til 19) - og selv om der er skåret ned i tid til at vise, hvad hver enkelt gruppe kunne præstere, blev koncerten på 2V2 times spilletid. Af grupper kan nævnes folkemusikgruppen, harmonikaspillere, Jazzkvartet, teenagerkor og Ølstrupkoret. * Der er atter gang i salget af kommunale grunde. Kommunen har afhændet 22 grunde i Ringkjøbingområdet, i selve byen er der ikke flere grunde til salg. * Årets unge landmand blev Leif Haubjerg, No, formand for Ringkjøbing-Ulfborgegnens Landboungdom. Overrækkelsen af diplomet, der uddeles hvert 2. år skete ved en højtidelighed på Røgind Kro. * Carl Olav Birk Jensen overtager Centralvask efter sine forældre Ellen og Svend Erik Jensen. Generationsskiftet markeres ved en reception lørdag.

Bryllup: 26. Hanne Juelsgaard og Tommy Gravesen, begge Ringkjøbing.

Sølvbryllup: 2. Bent Pedersen og hustru Ingrid, Marktoften 10.

Jubilæum: 29. Poul Midtgaard Nielsen, Brogårdsvænget 2. 40 år ved Jydsk Telefon.

Fødselsdag: 3. Depotindehaver Milter Pilgaard, Isagervej 14, 60 år. * 8. Dagmar Larsen, Fjordvang 5,65 år. * 14. Niels Valeur, direktør for Jern & Stål, 50 år. * 22. Ellen Laustsen, Marktoften 4, 60 år. * Henning Nielsen, Buen 2,60 år. * 24. Gartner Sofus Hvid, Kronager 2, 80 år. * 26. Mary Nielsen, Godthåbsvej 10, 85 år. * 28. Antony Søgaard Vesttarpvej 1, 80 år.

Døde: 6. Ottilia Kjeldsen. * 10. Dorthea Pedersen. * Vera Dalgaard. * 11. Karen Iversen. * 13. Jørgen Jensen. * 19. Jens Lauridsen. * 25. Frede Foldager. * 30. Viggo Vesti Andersen.

 

MAJ

Y's Men's Club og KFUM's Idræt holder 2. og 3. maj det årlige forårsloppemarked i eksportstaldene på Enghavevej. Man håber på et stort og købelystent publikum, så der som tidligere år kan blive et stort overskud, der går til velgørende formål og ungdomsarbejde i idrætsforeningen. * De seks firmaer der plejer at gå sammen om udstilling af mode har igen haft forårsmoden udstillet på Hotel Ringkjøbing. Lyse lette farver var fremherskende, og som noget specielt fremviste La Belle sommerens badetøj, der var leopardplettet og tigerstribet. * 2. Førstehjælpskursus arrangeret af Falck og Røde Kors blev så stor en succes, at det formentlig gentages senere. 22 havde meldt sig til kurset. * Efter nogle stille år forsøger 10 unge fra Ringkjøbingegnen at få liv i Venstres Ungdom igen. Mandag er der stiftende generalforsamling på amtsgymnasiet. * Ringkjøbing Sejlklub fik en fin kapsejladsstart. 21 både var tilmeldt og der var fin vind. *1. maj blev fejret af Socialdemokratiet i strålende sol i Alkjær Lukke. På talerstolen, bag hvilken faneborgen var rejst, var der 3 talere. Hanne Andersen, medlem af folketinget, Kurt Poulsen, folketingskandidat i Ringkjøbing-Lemvig-kredsen og SID's Torben Bach. * 3. Glædeligt nyt fra Vestas. Indenfor de næste 2 måneder skal der leveres 200 vindmøller til USA. * Fonden til fordel for børnene på Schuberts Minde og Lions Club har købt og skænket hver en jolle til børnehjemmet. Det er en gammel drøm der dermed er gået i opfyldelse. Man har længe ønsket at udnytte hjemmets tætte beliggenhed ved fjoden. De 2 joller blev søsat i dag. * For 4. år skal eleverne fra 8. klasse på Ringkjøbing skole være direktører for en dag. Det er et virksomhedsspil, hvor eleverne i små grupper skal træffe direktørens beslutning om køb, salg, fyringer og ansættelser. * Tre unge har på 14 dage samlet 300 sække affald i klitterne og på stranden. Det er meningen der skal renses fra Vedersø Klit til Houvig i første omgang. * Ringkjøbing Bank indfører, som den første lokale bank, telefonservice hele døgnet. * Erik Karlsen har været Ford forhandler i 40 år, og det blev festligholdt ved en meget velbesøgt reception på Hotel Fjordgården. * 4. Hjemmeværnsdistriktet og Lottedistriktet fejrede 4. maj med en reception. I den forbindelse blev der overrakt hæderstegn til forskellige, både fortjensttegn og 25 års tegn. * Også Midtbank er nu kommet med med døgntelefonservice. * Frisør Harald Christensen »Salon Wella« i V. Strandgade havde 40 års jubilæum 1. maj. Han begyndte denne dag som selvstændig og dette markeredes med en reception, hvor både huset og haven var fyldt med lykønskningsgæster. * Kommunens tidligere socialinspektør V. Vesti Andersen er død 60 år. Han har fået sin uddannelse på kommunekontoret i Esbjerg og i 1937 fik han ansættelse på kommunekontoret her. 11970 blev han socialinspektør i den nye storkommune. Den stilling bestred han til 1979, da han holdt op med at arbejde. * 6. Trods meget blæsende vejr var der 250 deltagere i Tour de Pedals motionscykeltur på 10 km. * Mandag eftermiddag blev der holdt rejsegilde på Reberbanen, hvor 14 nye lejligheder er under opførelse. Byggeriet er nu blevet frigivet til salg og der findes lejligheder i 2 størrelser. * Ringkjøbing Amts Dagblads første rejsearrangement, der var bustur til Gardasøen, havde 31 deltagere. Der er tale om en 10-dages tur, og for det næste hold bliver der afgang 16. maj. * 7. Marie Metzger, Kennel Løvehjerte fik i week-enden sin fjerde danske udstillings champion. Gravhunden Jasmin blev for tredie gang vinder og blev dermed udstillingens champion. * Ringkjøbing og Tim plejehjem har for 1 uge i maj lejet feriecentret i Kjærn ved Nr. Nebel. Der er 10 soveværelser med hver 5 sovepladser, så alle, der har lyst, kan komme med - også pårørende. * KFUK Spejderne i 35. jydske division arrangerer Kr. Himmelfartsløb. Man samles om formiddagen og med Videbæk tambourkorps i spidsen går man til spejdergården, hvor medbragt mad spises. Om eftermiddagen er der løb for de små i Alkjær Lukke, og for de større omkring fjorden og i omegnen. * 7. Chefredaktør H. Ingemann bliver i dag 70 år. I 48 år har han været knyttet til De Bergske Blade deraf de sidste 12 år som chefredaktør ved Ringkjøbing Amts Dagblad. Han er medlem af bestyrelsen for Ritzaus Bureau og repræsenterer Danske Dagblades Forening i Dansk Sprognævn. Den travle mand har mange fritidsinteresser, bl.a. Røde Kors, hvor han er æresmedlem samt Det danske Haveselskab, hvor han har flere tillidsposter. For alle disse gøremål er han blevet Ridder af Danneborg, har fået Røde Kors' fortjenstmedalje samt hæderstegn fra Dansk Stenografisk Forening. Fødselsdagen fejres i Struer, hvor han nu bor. * 9. Efter en afstemning blandt byens borgere viser det sig, at flertallet er tilfreds med forretningernes åbningstid. * Tømrermester Bendt K. Jensen har holdt rejsegilde på byggeriet af otte andelsboliger på Langelandsgade. Tb af husene er allerede beboet. Resten ventes færdige ved juletid. * Repræsentanter for bevaringsforeningerne i hele Danmark mødes i denne week-end til årsmøde her i byen, der er 27 foreninger tilmeldt. * Bagermester Hvidberg og Ringkjøbing IF's fodboldafdeling har indgået aftale om, at Idrætsforeningen skal have 75 øre, hver gang bageriet sælger en bestemt slags brød kaldet Mexico-brødet. Aftalen gælder til VM i fodbold i Mexico er afsluttet. * 10. Kommunen kunne i går konstatere, at der er betydelige interesse for at bygge boliger. Teknisk Forvaltning havde 19 grunde til salg, beliggende ved Norgesgade i den østlige del af byen. Da salget var slut, var der solgt 16 grunde og flere havde rekvireret salgsmateriale for de sidste grunde. * Den første sten er lagt til klubhuset i Rindum. Udgravningen begyndte 18. april, så arbejdet er skredet planmæssigt frem. Den første sten blev lagt af Hans Chr. Flytkjær. * 12. Bevaringsforeningens årsmøde begyndte fredag aften, hvor borgmester Dalgaard-Knudsen bød velkommen på Rådhuset. Efter en kort tale, hvor han talte om byen, blev der serveret et stykke mad og et glas øl. Lørdag var der møde på Kreditforeningen fra kl. 9 til 15.30. Damerne var imens på tur. Om eftermiddagen var der byvandring, som desværre endte i øsende regn. Om aftenen var der middag på Hotel Fjordgården med ca. 80 deltagere. Søndag var der tur til Bundsbæk mølle, hvor der blev indtaget en let frokost. * Elevrådet på Handelsskolen har nu fået deres egne blå-hvide trøjer med bomærke, som et festudvalg har været mester for. * 12. Pinsedag åbner Sommerland West den nye sæson. Der er som tidligere år en nyhed og denne gang er det en dobbelt vandrutchebane. Det fastholdes, at der ved indgangen betales engangsentre, således at alle forlystelser derefter er gratis. * Efter en vinterpause åbner butikken Egen Art igen fredag eftermiddag. Det er en kollektivbutik med 15 deltagere, der skiftes til at være i butikken. * Fjordløbet nåede inden starten op på 380 deltagere. Inger Høgsberg varmede alle op med gymnastik inden starten. Løbere fra Skive besatte de tre førstepladser. * 13. Tbur de Pedal holdt pause lørdag efter Kr. Himmelfartsdag og det viste sig, at være en heldig disposition, for regnen silede ned. Mandag gik det bedre. Næsten 200 var på cyklen og mange blev præmieret. * Medborgerhusforening er nu blevet en realitet. Der er holdt stiftende generalforsamling på Ringkjøbing Gymnasium. * Ringkjøbing Marchforening arrangerer igen i år naturvandring i Femhøjsande. * Gunner Baunsgaard, Rindum, er blevet valgt til øverste ledelse for Diakonsammenslutningen. * 14. Politiet noterede til morgen 52 bilister, der kørte for hurtigt. Færdselspolitiet holdt fartkontrol i Hee og Heboltoft. * Fhv. politifuldmægtig Erik Westerbys fornemme arkæologpris på 50.000 kr. er tildelt den 39-årige museumsinspektør Steen Hvass, Vejle. * Knap en snes medlemmer af den konservative vælgerforening deltog i aftes i et møde på Rådhuset sammen med medlemmer af den konservative byrådsgruppe. * 15. Bygningsarbejdet med udvidelse af Ringkjøbings renseanlæg blev på byrådets møde besluttet overdraget til B & V Kristensen, der kom med det laveste tilbud ved licitationen. * Fjordløbet blev fuldført i strid modvind. Alle klarede det dog og for første gang var det en udenbys deltager, der vandt. * Landbobanken, der har 100 års jubilæum 1. juli starter allerede nu festlighederne med en tegnekonkurrence for børn og unge. * Ella Kristensen, Kærbyvej, har en påskekaktus der for tiden står med 500 blomster. * 15.1 dag bliver pens. lærerinde Ingrid Elkjær 70 år. Efter engagementer blev hun forflyttet til Ringkjøbing, hvor hun i 14 år var lærer for børn, der havde brug for specialundervisning. Hun betegnes som en lærer med godt humør, fantasi, tålmodighed og ikke mindst et stort hjerte, så børn, der havde lidt nederlag, fik kundskaber og oplevelser af at gå i skole. I sin fritid har hun gjort en stor indsats i Rebekkasøstrene under Odd Fellowordenen, hvor hun har været overmester. * 16. Der var mange sjove gamle ting, der blev hentet op af gemmerne, da Amatørarkæologerne holdt et »Tøm Kommodeskuffen« møde på Ringkjøbing Gymnasium. Mere end 50 deltog og meget blev opklaret om ting fra fortiden. * Der var i går auktion over hittegodscykler. Der bliver så mange stjålet eller bortkomne, at der kan holdes auktion en gang i kvartalet. Politiet anmoder folk om at huske godt på cyklens nummer. Har man ikke dette, kan det volde store vanskeligheder at få opklaret, hvem ejermanden er. * 17. Ringkjøbing har nu fået sin egen flyveplads. Den er placeret på de græsbaner, som byens hundeklubber gennem flere år har haft til træning og stævner. Pladsen blev i går indviet og det første fly var et tysk jagerfly fra anden verdenskrig. Det bemærkes, at flyene kun er modelfly. * Tandlægerne Kirsten Warrer Thygesen og Ellen Sønderstrup har åbnet klinik i Algade 13 A. * Ringkjøbing Museum er igen gået i gang med udgravning i Stadil, hvor der sidste år blev fundet mange spændende ting fra yngre romersk jernalder. * 20. Sjældent har der været så mange mennesker på Tbrvet pinsedag om formiddagen, som da Aage »Esbjerg«, forklædt til ukendelighed som roligan, tændte for dynamitmaskinen. Den sendte 400 farvestrålende fodbolde ud over torvet, og så var det bare om at få fat på en. Det var Handelsforeningens pinsehilsen til børnene og vel også de voksne. * Den lokale afdeling for Danmarks Naturfredningsforening har arrangeret tur til Hindø, hvor skovfoged Frydenlund vil være rundviser. * 26 både deltog, da Sejlklubben afviklede konkurrencesejlads i fin vind. * 21. 10 har søgt stillingen som alkoholkonsulent i Holmsland og Ringkjøbing kommuner. * Ringkjøbing Brevdueforening har indledt kapflyvningssæsonen fra Aabenrå i strålende fint vejr, så de 253 duer der deltog var snart hjemme igen. * Erik Christensen, Nygade, trækker sig tilbage efter 36 år som fotograf, og har solgt sin forretning til Kirsten Holm, der i sin tid var med til at starte Trio foto. * 22. Ringkjøbing Boligforening havde repræsentantskabsmøde på Damtoften. Af formanden, Poul Jacobsens beretning fremgik det, at foreningen i 1985 havde fået 222 nye medlemmer. Foreningen har i øjeblikket 610 boliger i udleje. * Venstreforeningerne i Holmsland, Ulfborg og Ringkjøbing arrangerer 28. maj fællestur til Christiansborg, hvor der er rundvisning og frokost i Snapstinget. * I koldt og blæsende vejr blev Tbur de Pedal afsluttet. Som nr. 1 kom Inga Nielsen, Bogfinkevej, først i mål. * 23. 75 unge gymnaster, fra aspirantholdene fra Ringkjøbing-Skjernegnens Hovedkreds, skal i slutningen af juli på tur til Italien, hvor de skal deltage i international gymnastik. Der er 60 deltagende hold fra Europa, Afrika og Nordamerika. Damerne ledes af Bente Jakobsen fra Haunstrup, herrerne af Laurids Green fra 0. Lem og Erik Østergaard fra Aadum. * Ringkjøbing Fjordens Gyldne Helt, den traditionelle konkurrence i langdistancekaproning arrangeret af Ringkjøbing Roklub sætter på lørdag to rekorder. Der starter 55 både, hvilket er den største succes for klubben, men der er tale om det største antal både til en langdistancekaproning, der nogensinde har været samlet i Danmark. * 24. Under debatten om forringelsen af Ringkjøbing fjords naturværdier som følge af forurening har biolog Poul Hald-Mortensen i Fredningsstyrelsen skrevet en artikel, hvori han påpeger muligheden for skiftet fra ud- og indløb i Sluserne. Dette er måske løsningen. * En kreds af konservative i kommunen har oprettet en lokal afdeling under Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF). Man regner med at starte de første aktiviteter til efteråret. * KFUM Idræt har fået en af sine dygtige damevolleyballspillere udtaget til at repræsentere Danmark på ynglingelandsholdet, der deltager i KFUM-europamesterskaberne. Det foregår i den norske by Hamar sidst i maj. * Clara Pedersen tog fredag afsked fra Ringkjøbing Sygehus, hvor hun har virket i 40 år. Først som sygeplejeelev og sidst som afdelingssygeplejerske. I anledningen var der reception på sygehuset. * 26. Ringkjøbing kommunale Musikskole havde i lørdags ved deres opvisning i Rådhushallen »En god timestid« 2 særlige præstationer. Tb elever på 7 år spillede, uanfægtet af ca. 100 tilhørere, det de skulle spille til opvisningen. De var så små, at de ikke kunne nå klaverpedalerne. De høstede megen bifald, tillige med de øvrige. * 32 naturvenner var med på vandring på Hindø i Stadil fjord trods regn og rusk. * 27. Guldalderklubben har sluttet sæsonen med udflugt til Fanø. Trods dårligt vejr var der ca. 100 deltagere. * I anledning af Amnesty Internationals 25 års jubilæum er der bestilt 1500 breve til omdelingen for hverve- og oplysningskampagnen, der er sat i gang af den lokale afdeling. * På torsdag åbner Berit Sørensen en ny forretning på Herningvej 34. Forretningen hedder Joginn og der vil blive handlet med jogging og fritidstøj, træningsdrager og stoffer til samme. I anledning af åbningen er der reception. * Nordsøværftet har netop søsat sin nybygning nr. 183. Det er en 299 BRT-coaster. Skibet er bygget til skibsreder Peter Jørs. Skibets navn blev »Marsus« af Marstal. * 28. Ringkjøbing Håndværkerforening har holdt generalforsamling og ved denne aflagde formanden bogtrykker Sv. Aa. Jacobsen fyldestgørende beretning, hvor han bl.a. oplyste, at der var skabt 40.000 arbejdspladser i løbet af de sidste år. Disse var fortrinsvis skabt i de mindre virksomheder, hvor beskæftigelsen var vokset 3-4 gange så meget, som i de store virksomheder. Arbejdsløsheden i kommunen er faldet med 35%, i byggesektoren så meget, at det kniber med at klare efterspørgslen på arbejdskraft. Af regnskabet fremgik det, at Foreningen havde en formue på 258.099 kr. Der er i det forløbne år uddelt legatportioner til 5 håndværkssvende med videre uddannelse for øje. Håndværkerstiftelsen på St. Blichersvej og Laugsbygningen havde i året haft overskud. * Eleverne på Ringkjøbing Gymnasium må være i topklassen. Den første dag til studentereksamen blev der i samme klasse givet tre 13-taller i fransk. * Der er blevet udsat 20.000 stk. heltyngel i fjorden. Ynglen er udklækket på fiskeriforeningernes Heltklækkeri i Bjerregaard. * Landbobanken har ved sin aktieudvidelse fået 900 nye aktionærer. * 29. Ringkjøbing Sejlklub havde 26 både til start ved onsdagssejladsen. * Dårligt vejr ødelagde brevdueforeningens kapflyvninger i week-enden fra Åbenrå og Odense. * Kristelig Gymnasium er nu også med på holdet, der scorer 13. Det er Birgitte Gaarkjær Nielsen, Finderup, der har fået 13 i engelsk. * Kai Nyborg har erhvervet SIDs kontorbygning i Smedegade, så han fra 1. oktober kan få samlet sit firma, der nu arbejder på 3 adresser. * De 126 navneforslag til bebyggelse på mejerigrunden kommer ikke til anvendelse, da kommunen lige fra den givne byggetilladelse havde bestemt at husene skal have adresse på Reberbanen. * Teaterforeningen TÅRUS 84 har nu fået fast hjem for aktiviteterne. Det er i Nørregade i gården til Den Gamle Købmandsgård, og foreningen har reception for alle, der har lyst til at bese lokalerne. * 30. Vestjydsk Ridecenter har på deres generalforsamling 29. maj valgt Henry Kamp og Gustav Jensen til henholdsvis repræsentantskab og bestyrelse. Disse poster var hidtil beklædt af afdøde næstformand Carl Nissen. * Cirkus Benneweis gav i aftes forestilling for ca. 1000 tilskuere. * Ringkjøbing Kammerkor har sin egen forårskoncert i Rådhushallen. Lederen Kaj Milter havde tilrettelagt et program, der i åremål spændte over 400 år. Fra den ædste danske folkesag »Oluf Strangesøn« til Vivaldis »De fire årstider« glædede det de ca. 60 tilhørere. * 34 børn og 10 ledere fra børnehjemmet Schuberts Minde var på ferie i Sverige. De 34 havde ikke noget hjem at komme til i vinterferien, så turen kunne tilrettelægges, da de fik 10.000 kr. fra giro 413. * 31. 60 børn fra fritidshjemmet i Nygade har færdiggjort en borg på pladsen ved siden af MSM. De har bål, hvor de steger mad til de sultne riddere, og der udkæmpes drabelige slag. Arbejdet har stået på siden efteråret. En borg bliver jo ikke bygget på en dag. * Byrådet har på sit første junimøde haft en kæmpe dagsorden. Der skal den. 17. juni holdes licitation over udvidelsen af Rådhuset, 150.000 kr. bevilges til nye vejarbejder i industriområdet ved Odinsvej. 468.000 kr. til grus og opsætning af belysning i det nye udstykningsområde ved Islands- og Norgesgade, 15.000 kr. til belysning ved Sjællandsgade, 240.000 kr. til asfaltering af en hovedsti mellem Isagervej og Herningvej, 205.000 kr. til asfaltering af den udvidede Vellingvej ved Heboltoft og m.m. * I dag bliver en kendt borger A. C. Vejgaard 75 år. Han er autoforhandler, men det har han ikke været altid. Han startede i Ulfborg, efter en solid mekanikeruddannelse med 400 kr. Da det var lidt nok oprettede han sammen med Falck en brandvagt. I 1947 efter krigen blev han autoriseret forhandler af Citroen. Nu gik det stærkt fremad, i dag er han forhandler af VW vognene med flere og har afdeling i Skjern. På fødselsdagen er der reception i lokalerne på Enghavevej, hvor han håber mange vil komme.

Bryllup: 1. Dorthe Kristensen, Aargab og Paul Holger Christensen, Ringkjøbing. * 9. Pernille P. Eriksen, Ringkjøbing og Gert Sax Møller, Haslev. * 17. Else Aarup Pedersen og Ole Agerskov, Heboltoft 2. * Dorthe Pilgaard Jørgensen og Poul Stengaard Jensen, Kloster. * 24. Karin E. Pedersen og Jesper Jensen, Barde. * Annemette Olsen og Poul Erik Haakonsen, begge Ringkjøbing. * 28. Hanne Juelsgaard og Tommy Gravesen, Ringkjøbing.

Sølvbryllup: 10. Bernt Bertelsen og hustru Eva, Enebærvej 2. * 20. Jørgen Jensen og hustru Else, Kløvervænget 16.

Diamantbryllup: 8. Jens Korsgaard og hustru Hedvig, Kronager 1. * 23. Johan Kær og hustru Valborg, Mylius Erichsensvej 5.

Fødselsdag: 1. Ulla Mikkelsen, Færøgade 16, 50 år. * 6. Laurids Kjær Lauridsen, Aldershvile, 90 år. * 7. H. Ingemann, chefredaktør, nu Struer, 70 år. * 11. Forvaltningschef Henri Clausager, 50 år. * 14. Vognmand Egon Rohde, Vellingvej 17, 50 år. * 17. Ingeniør Jørn Voskjær, Kastanievej 10, 50 år. * 23. Klara Andersen, Smedegade 9, 70 år. * 24. Tutten Blaaberg, Grønningen 10, 50 år. * 27. Carl Jeppesen, Herningvej 15,80 år. * Ane Kirstine Nielsen, Aldershvile, 90 år. * 30. Jens Ditlev Nielsen, St. Blichersvej 14, 60 år. * 31. Anna Bjerge Pedersen, Damtoften 32, 80 år. * A. V. Vejgaard, Kaj Munksvej 11, 75 år.

Døde: 1. Ida Anine Jørgensen. * 13. Gravers Juelsgaard. * Carl Andreas Nissen. * 16. Svend Kr. Jarldorf. * 18. Ove Lund Andersen. * 20. H.E. Jensen. * 23. Ingrid Schmidt. * 27. Ingrid Sørensen. * 28. Lauge Høj. * 31. Palline Kirkegaard.

 

JUNI

1. For 20 år siden startede Flemming Bay-Jørgensen selvstændig tegnestue. I de 20 år har han gennemført 450 sager mest indenfor hotelog restaurationsbranchen og i øjeblikket har han netop afsluttet det gigantiske feriehotelprojekt på Møn. Samtidig præsenterer han det nye indretningsfirma Scanline Interiør ApS, dette med henblik på hotel og restaurationsbrancen, som er blevet hans speciale. At han efterhånden er blevet en kendt mand i landet må vel erkendes, da der kom mellem 300 og 400 besøgende til hans reception, og mange kom langvejs fra. * Ringkjøbingduoen Robinson & Larsen har kvalificeret sig til finalen i danmarksmesterskaberne i countrymusik. Finalen afvikles på Grand Café i forbindelse med havnefesten. * Ringkjøbing Gardens sommertur går i år til Stuhr ved Bremen i stedet for til Køln. »Nordsøværftets nybygning nr. 181 »Visud Såkorn« har nu efter månedslang sejlads fra Esbjerg nået sit mål, Bangkok i Thailand. Der foregår flagskiftet og skibet overgår til »The Merchant Marine Trading Center«, som er en nyoprettet skole for uddannelse af officerer til den thailandske handelsflåde. * Ringkjøbing lokalradio har på Ringkjøbing Gymnasium holdt orienteringsmøde og stiftende generalforsamling. * 3. Det sidste cykelarrangement er afviklet for i år. I alt var 3483 på cyklerne og Ringkjøbing kom ind på en andenplads. * Den 53-årige Leif E. Hansen har skiftet job fra Ribo til assurandør i Ringkjøbing-Hvide Sande området. * Ebbe Milter er startet som selvstændig tømrer og bygningssnedker. Han har fået lokaler på Herningvej 38. Mange mødte op for at ønske til lykke ved en reception i Alkjærhus. * 4. Lodsejerne i Rindum har fået et møde i stand med Ringkjøbing kommune om en vandafløbssag i området, der går tilbage til 1980. * 6. Ringkjøbing Boligforening har holdt rejsegilde på de første 44 boliger i Gartnerparken nord for Isagervej i Rindum. Husene, der fremtræder med grå indervægge vil blive belagt med røde mursten, så det bliver et smukt boligkvarter. * Bogtrykker Holger Romlund, Enghavevej, holder op til 1. august efter at have haft bogtrykkeri i 25 år. Ejendommen er solgt til VVS-installatør Christian Christiansen, Kappelhøj 13. * Mere end et halvt hundrede mennesker mødte til den årlige grundlovsfest, hvor miljøminister Chr. Christensen holdt grundlovstalen. På grund af dårligt vejr blev arrangementet flyttet til Kristeligt Gymnasium. * Tilgangen til Ringkjøbing Tennisklub er større end nogensinde før. Der er indtil nu tilmeldt 234 spillere, alle seniorer. * Fru Thyra Holm, der ejer det gamle uldspinderi Herningvej 7, har solgt ejendommen til sin søn Karsten Holm, Skanderborg. * På onsdagens byrådsmøde blev det besluttet at reservere jord til udvidelse af Alkjær Stadion, ligeledes blev der forhandlet om en tennishal ved Kongevejen. * Det skrider godt frem med Rindum Sogne- og Ungdomsforenings klubhus. I går kunne der holdes rejsegilde, hvor der var et halvt hundrede deltagere. * 7. Deltagerne i rejsegildet på SIDs nybyggeri på hjørnet af Byskellet og Holmegaardsvej i Rindum måtte fredag eftermiddag hygge sig »inden døre« på grund af kraftige regnbyger. * Havnefesten beklager ikke at få musik af Ringkjøbing-Garden. Den skal spille til byfest i Gørding. * Byrådet nægter at deltage i bestyrelsen for foreningen »Medborgerhus i Ringkjøbing«. * 9. Havnefesten i denne week-end blev efter forholdene god trods regn og blæst. Foruden de der frivillig gik i havnen, eller ufrivillig, måtte tilskuerne klæde sig godt på i regnvejrstøj. 400 deltog i havnefrokosten, hvor stemningen var god. Sejlklubben og Roklubben er godt tilfreds med festen, selv om overskuddet ikke bliver så stort som sidste år. * Ringkjøbing Rideklub holdt i week-enden distriktsstævne med deltagelse af 16 klubber fra hele Jylland. I alt var der mere end 500 starter i det meget veltilrettelagte stævne. * På Ringkjøbing Gymnasium, øverst oppe er der voksenundervisningscenter. Det har den fordel, at på dette skal der ikke skæres ned. På centret kan man erhverve en afgangseksamen i folkeskolefag og eksamen i HF-fag. 569 har i dette år benyttet sig af tilbudet. * 10.1 de nye fritidsklubber på Rindum skole er der indmeldt 80 børn. I hver fritidsklub ansættes en leder og en assistent. * I week-enden havde Ringkjøbing Tennisklub 5 hold i kamp, og ingen af dem led nederlag. * Ringkjøbing Landbobanks 5300 aktionærer modtager i denne tid en fornem hilsen fra banken. Det er bogen »Land, By og Landbobank «, der udgives i anledning af bankens 100 års jubilæum den 1. juli. * Fredag, lørdag og søndag holdes årets sportsfest i Rindum. * 11. Ringkjøbing amtsråd vil sætte undersøgelser i gang for at finde flere velegnede områder til vindmølleparker. * Ringkjøbingegnens Husholdningsforening tog i tirsdags i strålende sol mod 26 engelske husmødre fra Dorset. De blev modtaget på Rådhuset af borgmesteren, der bød dem velkommen. Ringkjøbing og omegn bliver vist dem af turistchef Guri Koefoed. Der er afslutning og festaften på Vestjyllands Højskole, hvor alle interesserede kan deltage. * Englandsfarerne beklager, at der kommer gratis papir til genbrug fra USA. Det vil ødelægge økonomien for os. * Den 18. juni bliver den kommende aula på Ringkjøbing Skole taget i brug, når 112 elever forlader skolen. Denne gang vil skolens leder ikke holde afgangstalen, men derimod Tage Carlsen, der forlod skolen for 30 år siden. * Anni og Chr. Stampe fejrede firmaet, Stampes Elektro's 25 års jubilæum med en reception med mange deltagere. * Torsdag aften holdes der en lille højtidelighed i urnehaven på kirkegården. Dette i anledning af opstillingen af et stenmonument udført af billedhuggeren Ejgil Westergaard, Lemvig. Det er menighedsrådet, der står for arrangementet, hvor enhver er velkommen til at deltage. * 12. I week-enden er sejlklubben vært for et større arrangement for optimistjoller. Der er anmeldt 40 deltagende både. »Skipperne« på disse er mellem 8 og 15 år. En halv snes voksne vil fungere som hjælpere for de unge. * Lørdag er der torvehandel fra 8-13. Det er Handelsforeningen, der prøver om der kan pustes liv i den gamle tradition. Torvehandelen ophørte i 1927. * To lærere til Ringkjøbing skole og en til Alkjærskolen er ansat til det nye skoleår. * Bedriftssundhedstjenesten har fået en ny undersøgelses vogn. Dette er et stort fremskridt, da undersøgelserne hidtil er foretaget i en campingvogn. * Museet har som årets opgave haft oprettelsen af et »St. George« museum. Det ser dog ikke ud til at blive til virkelighed i år. * Afdøde amtmand Bachs uniform er skænket til museet. * Byrådet har afslået ansøgningen om en fodgængerovergang i Algade ud for Mellemgade-Smedegade. * 13. Et hollandsk TV-Hold gæster byen. De optager en film om H. C. Andersen. De mener, at ringkjøbingegnen hører til de smukkeste i landet. * 14. I dag er der sensation på VUC Ringkjøbing-Holmsland. Den første elev har afsluttet HF-eksamen. Det er den 56-årige Aase Kristensen, der har gennemført eksamen i løbet af 11 år. Hun har dog haft en pause, hvor hun har kørt en taxiforretning op. * Landbobankens jubilæumsskrift oplyser, at 1880 og 1890'erne var en tid med stor aktivitet indenfor erhvervslivet. Grunden til dette var starten af den vestjydske jernbane. * Børnehaven Damtoften havde fredag eftermiddag stort rykind af forældre og gæster. Børnene havde cirkus med alle afskygninger af artister. Hvem der glædede sig mest, er nok et stort spørgsmål. * 16. Handelsforeningens torvedag lørdag blev en kæmpesucces. Torvet var myldrende fyldt af folk fra byen og oplandet, og handelen gik strygende i de rød-hvide telte. Markedsstemningen blev yderligere forhøjet ved at Ringkjøbing Big Band spillede. I det hele taget forløb markedet så strålende, at et nyt marked blev planlagt til august. * Den 12-årige atlet fra RIF blev nærmest en helt, da han kom hjem fra dysten med 7 foreninger her fra Jyllland med 3 guldmedaljer og 1 sølvmedalje. * Rindum Sogne- og Ungdomsforening havde i week-enden sportsfest. Denne fik et godt forløb, kun måtte man beklage, at der ikke var så mange tilskuere, som man kunne ønske. * Ringkjøbingegnens folkedansere havde ca. 180 deltagere i sommerfesten. Iblandt disse var et gæstehold fra Lystrup ved Århus. * 17. Ringkjøbing Menighedsråds sommerudflugt havde 170 deltagere. Turen gik i år til domkirkebyen Viborg, hvor domkirken jo var det altovervældende syn på hele turen. Kirkebetjent Eli Skov gav en god orientering om kirkens historie. * Der er gennem Landbobanken oprettet et nyt selskab, RL Børsinvest Vs. Det er til glæde for de, der vil investere uden at de er eksperter. * Ringkjøbing Radio, der nu er en kendsgerning, holdt i aftes konstituerende møde, hvor red. Leif Hansgaard valgtes til formand. * 18. Vejret og stemningen var helt med, da den første sommerkoncert blev holdt i Alkjær Lukke. Der var underholdning af Pils Brothers, Ringkjøbing Gården og Ringkjøbing Big Band. Rigtig mange nød den dejlige sommeraften. * 80 deltagere fra landboforeningen var med på aftentur til forsøgsmarkerne ved Raasted. Man konstaterede, at læ havde betydet en rimelig god overvintring for vintersæden. * Der er så varmt i disse dage, at den kommunale Vandforsyning minder om, at overholde reglerne for havevanding. * Skovpavillonen i Schuberts Plantage, der i længere tid har stået tom, er lejet ud til Vestjyllands Energi- og Miljøkontor. Samtidig bliver der café i pavillonen. * Da vinden nu er i øst, det rigtige hjørne, er dykningerne på »St. George« begyndt. Det er forskibet undersøgelserne i år gælder. * Ved licitationen på rådhus udvidelsen blev tilbudene billigere end ventet. * 19. Ringkjøbing Amtskommune havde onsdag officielt besøg af USA's ambassadør. Det var en høflighedsvisit, hvor modtagelsen foregik på amtsrådhuset på Torvet. * Danmarks Lærerforening kreds 122 (Fjordkredsen) får nu egne kontorlokaler i det tidligere Østerports Bageri. * Entreprenør Jørgen Astrup Hansen, der for IV2 år siden overtog virksomheden efter broderen N. Chr. Astrup Hansen, bygger nu nyt på Birkmosevej, så stort at det kan rumme både bolig, kontor og værksted. Det er så langt fremme, at der i morgen kan holdes rejsegilde. *Rugbrødsfabrikken i V. Strandgade er nu jævnet med jorden. Pladsen er solgt til Brugsforeningen, der vil lave Parkeringspladser på grunden. * Bygmester Peder Knak, Finlandsgade 5, der hidtil har haft lager hjemme, bygger nyt på Hugborgvej, så han indendørs kan tilvirke en del, der skal bruges til parcelhusbyggeri. Dette har han beskæftiget sig med i de 7 år, han har været selvstændig. * 20. Grand Café har i aften og i morgen optræden af den dansk-amerikanske duo The Spectors. Repertoiret strækker sig fra country til folkemusik, pop og klassisk. * Børnehaven Tusindfryd har måttet fortrække til Spejderhytten, mens børnehaven blev gjort asbestfri. * Sømandskredsen i Ringkjøbing har eksisteret i 60 år, og i den anledning var der festaften på Borgen med ca. 50 deltagere. * Concon Elektronik har taget de nye lokaler på Byskellet 21 i besiddelse. Firmaet har fået en væsentlig større produktionskapacitet. * 21. Alt tyder på fint vejr til årets sankthansaftenfester, der de fleste steder fejres med bål, hekse, snobrød og fest. * En beboer i Alkjærparken fandt på græsplænen i sin have en bjergged fredelig græssende. Politiet kørte den til dyrehospitalet, hvor den nu venter på sin ejer. * En kæmpebanko er nyheden i år til fjordfesten. * Byrådet vil på sit onsdagsmøde frigive 3,834 mill. kr. til udvidelse af rådhuset. * 23. Danmarks Civile Hundeførerforening's Ringkjøbing afdeling var vært ved week-endens stævne for kreds 2, som dækker det meste af Midt- og Vestjylland. 53 hunde deltog i stævnet. Ringkjøbing med 9 hunde klarede sig fint. * I dag er det 10 år siden Ringkjøbing Gården for første gang præsenterede uniformen. * 24. Fire repræsentanter herfra besøger i dagene 26.-30. juni vor finske venskabsby Kemi. De skal om søndagen være med til at åbne den udstilling, som Ringkjøbing Kunstforening har sendt til Kemi. * Trods en kold forsommer er der allerede forudbestilt mange pladser for sommeren på campingpladserne. * 25. U-landsforeningen Svalerne har i 3 uger klunserlejr på Ringkjøbing Skole. I dette tidsrum vil der hver lørdag blive loppemarked. * Ringkjøbingegnens Husholdningsforening tilbyder nu alle medlemmerne bladet »Vi på landet«. Det har tidligere været indlagt i landboforeningernes blad »Landsbladet«. * Ringkjøbing Rideklub holder den 30. udvidet klubstævne for handicappede ryttere og gæster fra Remmervad Rideklub, Alle er velkommen til at overvære ridningen. * 26. 74 lokale gymnaster har deltaget i et stort gymnastik- og folklorearrangement i Albenga i Italien. * I week-enden var duerne på den første langflyvning fra Arnhem til Ringkjøbing. * På byrådets onsdagsmøde blev der givet bevilling på 2.259.394 kr. til udvidelse af kammerslusen i Hvide Sande. Dette skulle være Ringkjøbings andel. * Fra byrådsmødet meddeles, at man er enedes om, at den nye tennishal skal ligge ved Kongevej. * Ungdomsskolens åbne havbåd er færdig, og vil blive præsenteret for borgerne i Fjordfestoptoget. * 28. På havnen i Thorsminde oplagres, hvad der bliver fundet på »Set. George«, foreløbig 400 stk. af en spændende marinearkæologisk historie. * Bay-Jørgensens tegnestue med 25 medarbejdere strækker til mere end landskendt. Hans opgaver fra offentlige bygninger her i byen til diskoteker i København, fra fjeldhoteller i Norge til ferielandsbyer i Ungarn er nok knapt så kendte. * 30. Unge sejlere i laserbåde deltog i weekenden i juniordanmarksmesterskabet. Der var deltagelse fra hele landet, og vinder blev Folke Ørsted fra SAS, som erhvervede trofæ og medalje. * Der blev i week-enden i Aalborg afviklet Danske Mesterskaber i atletik. Fra RIF's hold blev Nina Tvistholm bedste i 400 m. løb. Hun klarede en sølvmedalje.

Bryllup: 7. Lone Aistrup, Ringkjøbing og Lars Saxosen, Århus. * Jette Kjærgard Nielsen og Bent Jensen, begge Ringkjøbing. * Birgitte Krøyer Hansen og Peter Møller, Ringkjøbing. * 14. Linda Kirkeby Nielsen og Viktor Sørensen, begge Ringkjøbing. * Birgitte Stampe, Ringkjøbing og Søren Sørensen, Virklund. * Agnes Marie Larsen og Carl Chr. Josephsen, Ringkjøbing. * Karen Pedersen, Ringkjøbing og Jesper Jensen, Herning. * Helle Grove Nielsen, Ringkjøbing og Jan Spangsberg Sørensen, Bramming. * 28. Jette Pedersen og Peter S. Andersen, begge Ringkjøbing. * Anni Damgaard Hansen og Martin Mikkelsen, Århus. * Kathe Martinsen og Kim Brandt, Kettinge.

Sølvbryllup: 3. Harry Sudergaard og hustru Else, Kærbyvej 4B. * 24. Vagn Andersen og hustru Elly, Herningvej 11.

Guldbryllup: 10. Hans Ditlevsen og hustru Anne, Møllevej 31.

Jubilæum: 10. Elektromekaniker Chr. Stampe, Enghavevej 29,25 år som selvstændig. * 12. Landpostbud Knud Westergaard, Ibftvej 9, 25 år ved Post- og Telegrafvæsenet.

Fødselsdag: 1. Marie Hindø Hvistendahl, Torvet 20,75 år. * 17. Forretningsfører Gunnar Hindø, Baunshøj 6, 60 år. * 23. Robert M Jensen, Grønningen 5, 60 år.

Døde: 1. Signe Mølgaard. * 8. Svend Nørby Kristensen. * 11. Grete Bojsen. * 25. Svend Egon Thomsen. * 27. Gerda Hedvig Bertelsen. * 29. Poul Andersen. * Tina Krogh Kristensen. * 30. Kirsten Feddersen.

 

JULI

1. Borgerne blev i gågaden i morges vækket på festlig vis med trompetfanfarer og hurraråb. Anledningen var afsløringen af en skulptur »En rigtig vestjyde«. Det var personalet i Landbobankens gave til arbejdspladsen på dagen for 100-års jubilæet. Skulpturen er tilhugget af Lemvig billedhuggeren Eigil Westergaard. * Børn født på Landbobankens jubilæumsdag får en jubilæumsgave - en bankbog på 200 kr. * 2. Fiskeindstrien slås med krise, men på Agner Seafoods er der så meget at gøre, at der er akut mangel på arbejdskraft. * Karen Vium, der er »ringkjøbingpige«, er professionel »uromager«. Hun laver modeller til papirklip og har 20 medarbejdere i sit brød. Hun har netop nu leveret en 3 m. høj uro til turistkontoret. Hun er kendt ikke blot i Danmark, men også under fremmede himmelstrøg for sine papirklip. * Landbobankens jubilæumsdag prægede byen fra morgenstunden med afsløring af skulpturen, tidligere nævnt, underholdning af forskellig slags til glæde for både beboere og turister. For børnene var det især opvisning fra cirkus Changhigh. * I alle bankens lokalafdelinger i oplandet var der åbent hus. På hotel Fjordgården var der reception med et utal af gæster. * 3. Rockcafeen gør sit til at lære folk at kende og værdsætte nyere musik. I denne uge præsenteres en række af de største i dansk, rytmisk musik, bl.a. Niels-Henning Ørsted Pedersen og Palle Mikkelborg. * Komponisten og operasangeren Peder Sand fra Ringkjøbing kan føje endnu et laurbærblad til sine succeser. Ny melodi til Kingos gamle salme »Ring nu op i Jesu Navn«. Foruden positive tilkendegivelser fra musik- og kirkekredse har han fået takkeskrivelse fra kongehuset. * 4. Bredan Kompensatorfabrik A/S udvider igen, således at der til jul skal stå en 1800 kvm. kombineret lager- og produktionshal klar. * De første af 14 rækkehuse på mejerigrunden er nu færdig, og lørdag og søndag kan husene beses. * Murermester Tordrup har købt grunden bag Hotel Vestjylland. Den er beregnet til boligbyggeri. * Club Davy Crocket, Ringkjøbing, er klar til den årlige tilbagevendende sommerturnering. Denne foregår i Alkjær Lukke. Klubben består af 16 skolekammerater, der nu på syvende år mødes for at genoplive gamle skoleminder. Efter turneringen fejres denne på Røgeriet og senere på Hotel Klitten i Søndervig. * 5. Windsurfing bliver en af egnens store turistattraktioner. Fjorden er et af de steder, der er bedst egnet til den nye sport. Måske kun overgået af Gardasøen. * De første jordbær er nu fremme, og høsten tegner lovende på vestkysten. * Adm. direktør for det nye firma Paul Agner Fiskeindustri, Preben Krogh, Esbjerg bliver 50 år. * 7. Svalerne fik i lørdags solgt for 5300 kr., hvilket de var tilfreds med. Overskuddet fra deres turné går til Bangladesh. * Strandgården i Husby Klit får fra næste uge fast rundvisning. * Første udgaverne af Kaj Munks produktion har fået plads her. * På 250 km. ruten fra Neumünster vandt Frede Larsens brevdue. Han erhvervede derved vandrepokal. En anden vandrepokal fik han for duen, der vandt 425 km ruten fra Hannover. * 8. Ifølge statistikken har Viborg og Ringkjøbing amter den laveste procent for arbejdsløshed. * Maj Brit B. Bendtsen, Stadil, har som sommerferiejob stillingen som kustode i Bredahls gård, hvor Ernst Hansens arbejder er udstillet. Han var født i Ringkjøbing og var meget berømt, navnlig for sine arbejder fra Grønland. * Ved udgravningen i Dyekjærs have er der afsløret et enestående middelalderfund. Det er en hel »kuglepotte« antagelig fra årene 1250-1300. * Landbobankens jubilæum sluttede med, at der blev åbnet et nyt museum: Bankmuseet på Priorgårdens 3. sal. * 9. Ford ved Søndervigvej er i gang med udvidelse. Det drejer sig om en udstillingshal på ca. 700 kvm. Denne skal være færdig til den 1. oktober. * Der bliver i år en flot stribe sommerkoncerter i kirken. Det bliver i juli og august. På dette tidspunkt plejer der at være mange tilhørere, både af turister og beboere. * Under titlen »Store mænd og små skitser« udstiller den lokale kunstner Eigil Amby i juli i Ringkjøbing Bank sine arbejder. * Ejendommen Herningvej 54 er købt af kommunen. Den skal indrettes til bofællesskab. * 10. Byrådet har afslået Thorkild Møller, Hotel Ringkjøbing's anmodning om at indrette pengeinstitut i nogle af lokalerne. * Lokale kunstnere viser deres værker i Rådhushallen. Erik Styrbjørn Pedersen med oliemalerier, Steen Dybdal - keramiske ting, og Klaus Weiss - grafik.* 11. Ved den første sommerkirkekoncert var det den vestberlinske organist Jørg-Peter Schultz, der spillede for et publikum på 100. * Sommerudsalget plejer at være et tilløbsstykke både for turister og de lokale kunder. Desværre kan de handlende ikke blive enige om at starte den samme dag. * 12. Hotel Fjordgården, et af Vestjyllands mest kendte hotel- og restaurationsetablissementer skal til efteråret have ny direktør. Erik Rasmussen tiltræder den 1. oktober en stilling som assurandør ved Statsanstalten her i byen. * Arbejdsgiverne har ikke længere så mange unge at vælge imellem. Optimisme skaber flere lærerpladser. * Byen får besøg af Røde Kors og deres rullende informationslejr. De 24 unge, der følger med bussen, vil spille gadeteater for at belyse forholdene for mennesker født i u- og i-lande. * Radio Ringkjøbing planlægger start fra den 1. december. Der er valgt bestyrelse. * 14. Det traditionelle heste- og krejlermarked i Sommerland West er holdt for anden gang i år. Det er en tradition, der fortsætter siden stedet hed Hee Dyrepark. * 15. På antikmessen er der en charmerende udstilling af gamle porcelænsdukker. Dukker er et populært samlerobjekt, men de er dyre. der er ikke mange af dem. * Ringkjøbing har fået en ny klub, en modelflyveklub og en flyveplads. Klubben har holdt stiftende generalforsamling, hvortil der var mødt 9 modelflyvere fra byen og omegnen. * RIF sender 45 ynglinge, juniorer, drenge og ledere til årets Danacup i Hjørring. Det er et mammutarrangement, der i år samler 13.000 fra 20 forskellige lande. Den arrangerede klub er Fortuna i Hjørring. * Det kniber med at få elever til erhvervslivet. Flere af byens forretninger har kun fået et par ansøgninger mod normalt 5-10 gange så mange. Husassistenter og medhjælpere på gårdene kniber det også med. * 1. august tiltræder lærer Ulrik Lauridsen, her, et nyt job som kursusinspektør ved Den jydske Idrætsskoles kursuscenter i Vejle. * 16. Der er travlt på turistkontoret i disse dage. På 1 dag har turistchef Guri Kofoed haft 317 ekspeditioner. * Englandsfarernes bogmarked er nu så stort, at det er ved at blive konkurrence for boghandlerne. * 17. Vestjydsk Korns demonstrationsmark på Holmsland er blevet en stor succes. 2000 af omegnens landmænd har besøgt marken, når besøgsugen slutter torsdag aften. * Torben Kjærgaard, tidligere vestjydsk-egnsdreng, er på sommerferiejob på Ringkjøbing Amtskommunes planlægningsafdeling. Han er glad for jobbet og siger: Mens Københavnerne nøjes med at tænke, så handler vestjyder. * Teltene bliver revet væk til Handelsforeningens andet torvemarked. 13 af de 20 telte er allerede udlejet, selvom markedet først er den 16. august. * 18. Lone Kellermann med sit Blues Band kommer fredag og lørdag til Rockcafeen. * Amtslæge dr. med. Vagn Christensen bliver den 20. juli 65 år. Med sin omfattende uddannelse og sine visioner om et bedre sundhedsmæssigt samfund har han været med til at præge udviklingen indenfor social- og sundhedsvæsenet. * Sommerkoncerten i kirken bliver med orgel og cello. Organist Kristian Olesen og cellist Gert von Biilow spiller værker af Bach, Mendelsohn m.fl. * 19. Geolog Vagn Jensen, har en imponerende samling af sten - men kun de pæneste, som han siger. Siden han var dreng har hans interesse været sten. * Bankdirektør Poul Jørgen Madsen er valgt til dette års præsident for Ringkjøbing Rotary Club. * Morten P's krostue har i mange år været Bue Hansens stamværtshus. Nu er det også blevet hans arbejdsplads idet han og hustruen Bonnie har overtaget værtshuset efter Per Lauridsen. * 20. Ca. 200 gæstede Skovpavillonen, da den åbnede. Der var også gjort meget for feststemningen. Foruden reception var der musik og optræden af folkedansere. Vejret var så fint, at man kunne være udendørs. * 21. Der kommer cirkus til byen. Det er Cirkus Mundeling, der har forestilling i morgen. * 22. Overtrafikassistent Bodil W. Lønbæk, godsterminalen i Esbjerg er fra 1. august udnævnt til trafikkontrollør ved DSB i Ringkjøbing. * 23. Fjordfesten byder i år på nyheder. Udover den festlige og traditionstro Ringkjøbing Garde, man altid møder med glæde, kommer der et sækkepibeorkester og folkemusikgruppen Tørfisk fra Thyborøn. Ligeledes er kanondronningen Mariann blandt nyhederne. * 24. Vs Ringkjøbing Bank har udsendt oplysning om resultatet af bankdrift for første halvår af 1986. Resultatet betegnes af bankens ledelse som tilfredsstillende. * 25. Lørdag formiddag starter fra Hotel Fjordgården det 19. veteranrally på Ringkjøbingegnen. Der er tilmeldt 35 deltagere fra hele landet. Fru Helga Jacobsen fra Nordsøværftet deltager med sin 8-cylindrede Studebaker Commander fra 1929. Den er elegant med plydsbetrukne sæder, men den er også stor og tung og svær at køre. * Kommunen har nu 18 grunde parat til salg ved Islandsgade. De 16 grunde, der for et par måneder siden var udbudt til salg ved Norgesgade, var næsten udsolgt med det samme. * 26. Ungdomsskolens åbne havbåd er nu så vidt i byggeriet, at den kan søsættes til Fjordfesten. Der er arbejdet 1300 timer på den. * Stien fra Herningvej til Isagervej vil blive asfalteret lige efter industriferiens slutning. * Ahle Jensen får i dagene 28.-30. juli besøg af en af Holmegaards dygtige glasslibere. Han sætter efter ønske monogram på tingene. * 28. 1. august er det 5 år siden Ringkjøbing amtskommune oprettede TRA. Fødselsdagen bliver fejret på forskellig vis, bl.a. med gratis buskørsel for alle i amtet i week-enden 2.-3. august. * Antikmessen, der for 8. gang holdtes i Vesterhavshallen, havde ca. 7000 betalende besøgende. Det er formentlig Danmarks største antikmesse. * Ringkjøbing Marchforening havde til årets fjordfestmarch samlet 161 deltagere. * 29. Mange mennesker fulgte med vægterne, da de i aftes med morgenstjerne og hornlygte genoptog deres aftentur med sang rundt i byen. * Skolefritidsklubben i Rindum har nu fået ansat personale og er parat til at starte med de første børn på fredag. * Rækken af sommerkoncerter i kirken fortsætter onsdag aften i denne uge. Det bliver med fløjtenisten Lars Graugaard og organist Jørgen Ernst Hansen. * 30. Roklubben ønsker flere medlemmer, og sætter derfor i næste uge ind med et storslået hvervefremstød. Klubben har åbent hus hver aften fra den 4.-8. august. * Amtets byggeri af teknik- og miljøforvaltning til 14,5 mill. kr. skaffer lokaler til 90 folk under samme tag. * 31. I denne uge drager 36 af Ringkjøbingegnens Folkedansere til Polen. Det er første gang Ragnas Trup er i Polen og hendes ture plejer at få megen ros. De skal medvirke i Krakowområdet i en stor festival og der skal danses i gaderne. * Den unge schweiziske pianist Urs Walthers 4. koncert i Ringkjøbing rådhushal blev ligesom tidligere en stor succes. 70 tilhørere fulgte den klassiske koncert, arrangeret af Kunstforeningen. * Hjemmeværnets politikompagni tager afsked med kompagniets chef gennem 9 år, politiassistent Hakon Mogensen, der overlader posten til kollegaen Irving Kristensen. Den officielle overdragelse finder sted på politistationen.

Sølvbryllup: 15. Ejnar Susgaard Nielsen og hustru Ellen.

Fødselsdag: 1. Verner Kristensen Rugvænget 14, 50 år. * 3. Trykkeriarbejder Erik Jacobsen, Markskellet 22, 50 år. * 8. Maren Julie Faurby, Herningvej 15,80 år. * 9. Elly Wind, Damtoften 29,70 år. * 10. Preben Krogh, Poul Agners Fiskeindustri, 50 år. * 18. Ingvart Nielsen, Alkjærparken 38, 95 år. 20. Amtslæge Vagn Christensen, 65 år. * 26. Ingrid Jensen, Fjordallé 9, 80 år. * 28. Thomasine Tang, Kronager 2, 70 år. * 29. Hilleborg Vedam, Alkjærparken 43, 60 år.

Døde: 2. Børge Knudsen. * 3. Ellen Jacobsen. * 7. Thilde Nielsen. * 9. Ruth Hyldgaard Andersen. * Edvard Tang Pedersen. * 16. Musse Fastrup. * 19. Ane Nielsen. * 20. Ejnar Thyboe Christensen. * 30. Hans Erik Konradsen.

 

AUGUST

1. Fjordfesten indledes i dag med et kæmpebanko. 300 deltagere håber på gevinst. * 2. På mandag begynder det nye skoleår for 2550 børn i kommunen, de er fordelt i 145 klasser på i alt 13 skoler. * Fire byrådsmedlemmer blev autoriseret som lommetømmere ved Fjordfesten. De fik udleveret en raslebøsse og skulle tømme folks lommer til fordel for »Flygtning 86«. * På onsdagens byrådsmøde træffes bestemmelse om, hvem der i det kommende år skal have rengøringen på kommunens skoler, rådhuset og biblioteket. Det er hidtil blevet varetaget af firmaet AZ Rengøring fra Ikast. * 4. Fra Fjordfesten meldes at 2 lullebier fra Ulfborg med stor bravour overtog fjordfestrevyen. Det »gamle« hold Nanna og Flemming Nordentoft, Lene og Jens Ole Blak sluttede efter flere års strålende optræden. Vasegården vandt for andet år 1. præmien suverænt ved vognoptoget, og så sluttede festen med et imponerende festfyrværkeri kl. 23.30. * 5. Der er rigtig gang i de klassiske koncerter for tiden. I aften er det den tredie klaverkoncert i Rådhushallen i løbet af mindre end en uge. Det er klavervirtuosen Teddy Teirup, der spiller Chopin. * 6. Ringkjøbing amtsråds udvalg for teknik og miljø vil sammen med Skjern-Egvad Museum søge fredningsstyrelsen om tilskud til at ansætte en naturvejleder. * Radio Ringkjøbing nedsætter i næste uge et programudvalg Man skulle således komme realiseringen af radioplanerne et skridt nærmere. * Endnu snurrer kun 5 af Tændpibemøllerne,. Der er håb om at de resterende kan snurre i løbet af 3 uger. Dette afhænger dog af Vestkraft. * Den brasilianske pige Dora, der til daglig går på Ringkjøbing Gymnasium blev i går 18 år. I den anledning havde hun besøg af 3 familiemedlemmer, og hun var på besøg hos borgmester Dalgaard-Knudsen, der forærede hende en vase. * 7. Borgmester Dalgaard-Knudsen er tilfreds med regnskabet for 1985, selv om det viser underskud. Dette er udelukkende fremkommet ved, at regeringen har skåret kraftigt i bloktilskuddet. * Byrådet vedtog i aftes en signalfordelingsplan fra JTAS, og dermed er det første skridt taget til et lokalt hybridnet til hovedpunkterne i Tim, Lem og Ringkjøbing. Kommunen forpligtes ikke af planen, men den giver os nogle muligheder for at se flere programmer. * 18 skoler i kommunen har et kunstsamarbejde. Gennem Skolernes kunstforening er formålet naturligvis, at formidle kunst til skolerne. * 8. Forberedelserne til et erhvervsprojekt med ny informationsteknologi som Ringkjøbing Amtskommune, Lemvig, Struer og Egvad kommuner er gået sammen om, er nu så langt fremme, at der søges folk til den daglige ledelse af projektet. Bestyrelsen skal suppleres med repræsentanter fra erhvervslivet og arbejdsmarkedet. * Torsdag formiddag var musikanter og nogle af byens pengeinstitutfolk samlet foran DB-Brugsen. Årsag: Indvielse af »kontanten«, en udendørs pengeautomat fra Pengeinstitutternes Pengeautomatselskab. Turistchef Guri Koefoed trak 1000 kr., som hun overrakte til P. Krebs Hansen til Kræftens Bekæmpelse. * Royal Danish Brass med 6 messingblæsere sluttede en fejende flot koncert i kirken med et af de nyere danske værker. 180 tilhørere fik en usædvanlig oplevelse. * 9. Ringkjøbing Gården har i week-enden repræsenteret byen ved en stor musikfest i Stuhr nær Bremen. Efter en bustur på 8 timer levnedes der kun et kvarter til omklædning før modtagelse hos borgmesteren. 15 orkestre fra forskellige lande deltog i musikfesten. De har virkelig travlt, når de er ude. Tattoo og koncert om formiddagen og søndag deltagelse i et 7 timer langt arrangement med samtlige orkestre og garder. Musikfesten i Stuhr afholdtes for 15. gang og var det hidtil største. * Rolklubben holder i dag kanindåb. De nye medlemmer, bliver efter at være indsmurt i ulækre substanser, smidt i Vonåen og kommer op for at modtage nye navne. * Så er tilbud til voksne om undervisning ude hos folk, og der begyndes første uge i september. * Fynske Livregiments Musikkorps gav en fremragende koncert på Torvet. Mange overværede denne til glæde for både musikere og tilhørere. * 12. Lydersens Maskinfabrik fordobler produktions- og lagerareal. I går var der rejsegilde på en hal, der dækker 1000 kvadratmeter. * Under mottoet »kunsten ud til skolerne« præsenterer Skolernes Kunstforening 150 nye kunstværker, der fordeles på 19 skoler. I Rådhushallen var der fernisering, og mange lagde søndagsspadsereturen den vej. * Ringkjøbing og Omegns Havekreds har havevandring på torsdag til 2 haver i Lem, der er noget ud over det sædvanlige. * Ved sommerens sidste kirkekoncert vil tidligere operasanger Dorrit Basse synge sange og salmer. Kirsten Ingemann, tidligere Ringkjøbing, akkompagnerer hende. * Ringkjøbing Sejlklubs laserstjerne Benny Andersen, der i sidste sæson opnåede en bronzemedalje i verdensmesterskaberne, har hentet sig en frisk triumf. Ved de nordiske mesterskaber, der blev afviklet i Mandal i Sydnorge sikrede han sig en sikker førsteplads uden strafpoints. * 13. Arkitekt Flemming Bay-Jørgensen overrasker mange gange sine bysbørn med sin foretagsomhed. Sidst er han blevet dybt involveret i et subtropisk ferieprojekt til 350 mill. kr. Det drejer sig om Danmarks første vandland, der skal placeres ved Marienlyst på Falster. Vandland opføres efter hollands mønster med subtropiske bådeanlæg, fem-seks svømmebassiner, motionsområder, restauranter m.v. * Ringkjøbing Judoklub er klar til at starte. Træningen begynder i aften. * Friluftskoncerten i Alkjær Lukke var begunstiget af det dejligste sommervejr og blev overværet af flere hundrede mennesker. Ringkjøbing Garden ; medvirkede mindre end et døgn efter den succesrige tur til Stuhr ved Bremen, desuden Peter Jessens Swingband. Begge hold fik stort bifald. * Indsamlingen til en bus til plejehjemmene her har nu rundet de 100.000 kr. * 14. Englandsfarerne gør virkelig et stykke arbejde for at få penge til at gennemføre deres årlige tur. På markedet på Torvet havde de hele 2 telte med kaffe og rundstykker. I en af boderne kunne man smage den typiske peruvianske ret - Anticuchos - oksehjerter skåret i strimler og tilberedt med stærke krydderier. Måske for stærke efter dansk smag. * Fra høj ledighed indenfor murerfaget, er der i dag mangel på arbejdskraft. Byg-Bo må hver dag hente 15 fra Skive. * Ringkjøbing Amatør Bokseklub prøver i år, at få liv i klubben, der stoppede for et par år siden på grund af manglende interesse. * 15. Samtidig med torvemarkedet lørdag formiddag spiller Ringkjøbing Big Band for sidste gang i år. * 16. Handelsskoleforstander Leif Engelsbak melder, at der kun er få ledige pladser på merkonomkurserne. På de andre hold, der normalt kommer i gang på skolen, er der mange tilmeldinger. * 18. Der festedes i aftes i Ringkjøbing Sejlklub, da Benny Andersen kom hjem med en bronzemedalje fra danmarksmesterskaberne i lasersejlads i Køge. Han blev båret i guldstol af klubbens formand Mogens Grimstrup og borgmester Knud Dalgaard-Knudsen. Benny Andersens »adjudant« Stig Bækdal opnåede en fornem 7. plads. * Åbent hus arrangementet søndag på CF-gården havde stort besøg. Forplejningstjenesten deltog i arrangementet ved at servere gullasch for 70 mennesker. * 10 dygtige unge atletikudøvere fra RIF hjembragte i week-enden 10 medaljer fra mesterskaberne i atletik på Skovdalens Stadion ved Aalborg. Det blev til 3 guldmedaljer. 14 x 100 m. stafet, Lars Kristensen, Lars Qvist, Kjeld Muff og Ole Tvistholm var Jyllands hurtigste. Lars Qvist fik også individuel guldmedalje i 400 m. hæk. og til slut guldmedalje til Kjeld Muff fra Hvide Sande i spydkast. * 19.1 anledning af TRA's 5 års fødselsdag var der gratis kørsel i week-enden den 2.-3. august. 45.000 benyttede sig af tilbudet. * Squaredanse bliver vinterens dansedille. I Kjeld Meiner Pedersens danseskole, der for 3. år begynder undervisning i Rindum Sognegaard, vil der blive undervisning i denne dans. * 20. Ringkjøbing amtskommune og 5 vestjydske kommuner - Thyborøn-Harboøre, Lemvig, Ulfborg-Vemb, Ringkjøbing og Holmsland - vil forøge bevillingerne til kystsikring i en 5 års periode. Baggrunden er selvfølgelig de seneste års hårde efterårsstorme. * De sorte jydepotter er blevet et begreb, der forbinder ældre tiders bondekultur med hedebondens sure slid. I disse tider var keramikken almindelig husgeråd. Kun et sted i landet hos fru Else Marie Pedersen i Vonge (mellem Vejle og Silkeborg) kendes og praktiseres den fulde og oprindelige fremstillingsproces for jydepotterne. * Fåreavlen er i rivende fremgang, især i Vestjylland. På 3 år er fårebestanden øget med 25% til officielt 62.000. Fåreavlerne har sat en stor kampagne i gang for at få folk til at spise dansk lammekød. Vestjydsk kreds af husmænd har ansat Søren Nilausen som landets første konsulent i fåreavl. * Ungdomsskolens åbne havbåd har fået navnet Iver Dam. * Red Barnet hjalp med en fin aften Flygtning 86-kampagnen. Et halvt hundrede mennesker deltog i arrangementet i Rådhushallen. Folkesangeren Ole Bertelsen fra Frøstrup sang egne sange, Pils Brothers og Peter Jessens Swingband underholdt. * Ringkjøbing Marchforening indbyder tirsdag alle handicappede i området og andre interesserede til motionskamp. * 21. 45-50 folkedansere fra Polen har gæstet byen og blev om formiddagen modtaget af borgmesteren, og om eftermiddagen var der opvisning på Torvet. Om aftenen var der gallaforestilling i Vesterhavshallen, hvor de i deres smukke farverige dragter dansede og spillede på spændende instrumenter - og sang, alt med smil, tempo og stemningsfulde indslag. Ringkjøbing Gården deltog også og høstede som sædvanligt stort bifald, Willy Egmoses Skjern-Band og et ungdomskor vakte ligeledes stor interesse. Aftenen sluttede med liegstouw under Ragna Tangs ledelse. Gæsterne bliver her på egnen til på søndag. * Spejderne og Sct. Georgsgildet er gået sammen om søndagens arrangement til fordel for Flygtning 86. Dette er delt i 2 dele, om eftermiddagen ludoløb og om aftenen i Alkjær Lukke boder med spise- (snobrød), drikkevarer og underholdning af tamilske flygtninge fra Hemmet. * 22. Det københavnske pengeinstitut Forstædernes Bank reklamerer på den nydeligste måde for vor Landbobank. I 2 helsides annoncer i BT, hvor de roser sig af deres rentesatser, er Landbobanken opført som det danske pengeinstitut, der betaler den højeste indlånsrente, og blandt de billigste, når det drejer sig om udlånsrenten. * Kirsten Pape, der i mere end 10 år har bestyret Bixen på Torvet, starter 1. oktober sin egen tøjforretning i gågaden i de lokaler Botha er fraflyttet. * 23. Fru Tulle Hougaard, der lige er kommet hjem fra en rejse i Liberia, fortæller om de stærke oplevelser i et land med åndemageri og spedalskhed. Hendes søn og svigerdatter virker som missionærer, og hun mener efter sine oplevelser at kunne konstatere, at missionsarbejdet nytter meget. * Den 28. august holder menighedsfakultetet informationsmøde på Borgen. Forud vil der være et arrangement, hvor eleverne på Kristeligt Gymnasium bliver orienteret om arbejdet. * Et ungt ægtepar fra Velling har vundet næststørste tipsgevinst 2,6 mill. kr. De heldige er Inge-Lise og Vagn Stengaard Jensen. * Reina Mollerup, Ringkjøbing udstiller oliemalerier og akvareller i Bit Kjeldsens Klinik på Enghavevej. Hun har fra det naturalistiske arbejdet sig hen til det abstrakte. * I Skovpavillonen i Schuberts Plantage har de to civilingeniører Henrik Wenzel Christensen og Benny Kristensen et energi- og miljøkontor. De vil rådgive og vejlede folk, der vil mindske forbruget af energi og producere mest muligt ved hjælp af alternative energikilder. * Kommunen udbyder arbejdet med indretning af drengenes tidligere gymnastiksal på skolen til antikvitetsrum. På skolen ser man med glæde frem til, at dette kan tages i brug. * Lions Club har for året 86/87 valgt Jens Peter Petersen til formand. Han afløser Ole Søndergaard Larsen. * 25. Hanne Bojen, Ringkjøbing, afløser Kirsten Pape som bestyrer af Bixen på Torvet. Hun har tidligere drevet modeforretningen Katinka i Mellemgade, så hun er velkendt med de varer, der føres i Bixen. * De polske folkedansere, der i sidste uge gæstede byen, blev der taget afsked med søndag formiddag. De blev sendt af sted til Belgien med en solid og lækker madpakke. * Fjernvarmeværkets mandskabsmæssige og administrative forhold skal nu gøres bedre. Det sker ved at der bliver bygget en etage ovenpå fjernvarmehuset. Når projektet er færdigt vil der i stueetagen blive frokoststue, kontor til ledningsmesteren og plads til evt. nyansat medarbejder. Ovenpå bliver der administrationskontor, kontor til varmemester Madsen og et mødelokale. * 26. En ung ringkjøbinggenser den 24-årige Børge Kirkeby Hansen er startet som selvstændig tømrer i Oslo. Han satser på parcelhuse i træ. Han har allerede ansat fem medarbejdere og søger 6 danske tømrere, der vil til Oslo. * Kunstmaler Jørgen Jørgensen fra Århus har tilbudt Kunstforeningen sine feriebilleder. Det er oliemalerier og akvareller med motiv fra vestkysten. Udstillingen åbner fra 1.-16. november. * På lørdag holder LOF udstilling i rådhushallen. Denne gang er det ikke eleverne men lærerne, der viser deres kunnen. * Bilsalget her i byen slår alle rekorder. Der er i år solgt 25% flere end sidste år. * Jens Ove Hansen og Niels Jacobsen sørgede for dobbeltsejr til Ringkjøbing, da racerbådene i week-enden mødtes til en afdeling om danmarksmesterskaberne i Hobro. * 27. På amtsregnskabet for 1985 er der et overskud på 47 mill. kr., på grund af renteniveau og lidt højere skatter. Dette bliver dog kendelig formindsket, da bloktilskuddet var 29,5 mill kr. mindre end ventet. * Til 1. september kan beboerne flytte ind i Gartnerparken i Rindum. * Ringkjøbinggarden sætter i week-enden i Auning verdensrekord i landsgardestævne. Der er tilmeldt 20 bygarder med tilsammen 1427, der skal i konkurrence om forskellige færdigheder. * En sammensunket egekiste er fundet i Stadil. Museet graver på stedet for at se, om der skulle findes mere fra fortiden. * 28. Den nye trafikminister Frode Nør Christensen går ind for, at staten skal øge støtten til kystsikringen. * Liberalt Oplysnings Forbund har nu programmet for vinterens aktiviteter klar. Der er mange nye spændende aktiviteter. Der bliver således undervisning i blomsterbinding året rundt, gensplejsning, økologisk havebrug m.m. Aftenskoleleder Hanne Korsholm, Velling tager mod indmeldelser. Hun håber mange vil benytte sig af de gode tilbud. * Stjålne cykler er et stort problem i Ringkjøbing Politikreds. Der bliver fundet og afleveret mange, men de bliver sjældent efterlyst, og ejerne findes ikke. * 29. Ringkjøbing Ungdomsskole har i år konstateret et fald i tilmeldinger fra 600 til 451.1 år bliver der så 35 hold mod 44 hold sidste år. * Lørdag den 30. er på landsplan fastsat som »Skakkens dag«. Dette fremstød for den stille sport, vil også blive markeret her i byen. * På søndag kårer Forsvarsbrødrene for Ringkjøbing og Omegn fuglekongen for 1986. * Sejlklubben har afviklet en langdistancekapsejlads med deltagelse af 22 både. Den hurtigste båd i det samlede felt blev April-Ann, sejlet af Hejne Andersen. * Ford holdt i går rejsegilde på en 800 kvm. udstillingshal, beliggende ved Søndervigvej vest for havnebanen. Byggeriet er i millionklassen og skal være færdig til 1. oktober. * Ringkjøbing amtsråd skal på sit møde på tirsdag godkende et forslag til nybyggeri af en medicinsk afdeling ved sygehuset her. Den eksisterende medicinske afdeling skal senere ombygges. Byggeriet vil beløbe sig til 26. mill. kr. * Speciallæge i psykiatri Kristen Holm har solgt sin praksis her i byen. 1. november overtages den af Jens Thimmer, der arbejder på sygehuset i Herning. * 30. Tekstilarbejdernes forbund fylder 75 år den 30. september. Jubilæet markeres med en reception i lokalerne i Smedegade 2B, og den 5. er der aftenfest med spisning og dans på Hotel Fjordgården for medlemmer. Til denne fest er inviteret gamle formænd og kasserere, som man har kunnet finde frem til. * Bureauchef Thorkild Hansen, der for et år siden startede reklamebureauet Scan-Ad vest i Mellemgade med tre medarbejdere, har haft så megen fremgang, at han nu må se sig om efter nye, større lokaler. Fremgangen markeres også med, at der nu er seks medarbejdere. * Carl Boysen har i 50 år været medlem af Dansk Metal. Ved en sammenkomst blev han hædret og modtog med hilsen fra forbundsformand Georg Poulsen en guldnål, et smukt sølvbæger og Hans Rasmussens erindringsbog. Carl Boysen bor på Østertoften. * Rindum Legestue begynder den nye sæson på onsdag. Den holder til i sognegården, hvor der hver onsdag samles 22 børn om lege, spil m.m. Tilbudet er til børn i alderen 3-6 år. * I Nørregade, bag Morten Madsens købmandsgaard ligger Ringkjøbing Kafferisteri. Det ejes af Erna og Henry Bendorff Jensen og gør kun opmærksom på sig selv hver morgen fra kl. 7-10. Da breder der sig i gaden en liflig duft fra gården, hvor risteriet har ligget i 70 år.

Bryllup: 9. Jonna Jakobsen og Claus Engholm Nielsen, begge Ringkjøbing. * 16. Benthe Vestergaard og Vagn Kristensen, Blåhøj. * 23. Berit Skaaning Nielsen og Poul Kristensen, Ringkjøbing. * 31. Diana Jensen og Palle Larsen, Ringkjøbing.

Jubilæum: 1. Overlærer Rita Johansen, GI. Sogn - 25 år ved Ringkjøbing kommunes skolevæsen. * Jens Jacob Hansen, Kongevej 25 - 25 år hos VAG. A.V. Vejgaards bilforretning. * I dag runder 3 af kommunens lærere 25 året for deres ansættelse i Folkeskolen. * Astrid Martensen, overlærer ved Ringkjøbing skole. * Kirsten Lauritzen, overlærer ved Ringkjøbing skole. * Chr. Stenderup Jensen, viceskoleinspektør ved Ringkjøbing Skole. * 15. Slagter Henning Poulsen, 25 år hos slagtermester Kjærgaard.

Fødselsdag: 11. Erna Jensen, Nørregade 4, 70 år. * 12. Overpostbud Frederik Nielsen, Grønvang 5, 60 år. * 14. Ruth Pedersen, Torvet 20, 65 år. * 15. Anker Jeppesen, Rindum Plejehjem, 60 år. * 20. Kirsten Laubjerg, Klaptoften 1, 60 år. * 23. Jenny Mortensen, Vasevej 14, 70 år. * 25. Rita Schjøtz, Mellemgade 20, 70 år. * 26. Anna Bank, Jasminvej 5, 75 år. * 27. Elly Jeppesen, Herningvej 15, 80 år. * 31. Kriminalkommissær Niels Ebbensgaard, Finlandsgade 28 A, 50 år.

Døde: 5. Jens Alexander Jensen (Grus). * 25. Inga Carlsen.

 

SEPTEMBER

1. LOF's udstilling i Rådhushallen, hvor lærerne viste, hvad de har at tilbyde i den kommende sæson, var en virkelig god ide. Man så børnene ivrigt optaget af bl.a. silke- og porcelænsmaling. * Jordemoder Margrethe Rasch, der er en kendt person i byen, holder fra 1. september med sit arbejde. Hun har fra 1. januar 1945 taget imod mange tusinde små verdensborgere, og flere af dem har hun stadig forbindelse med. * Tb af skakklubbens talenter Kim Fuglsang og Tage Søndergaard havde sat 19 små skakspillere stævne i gågaden. Trods en kold dag gik drengene til sagen med ildhu. * Frisør Pia Olsen fra Skjern har fået indrettet en m/k salon i Nygade. Hun åbnede de lyse, venlige lokaler i lørdags med en reception. Mange kom for at lykønske hende. * Unge fra RIF deltog i week-enden i DM for atletik ungdom i Esbjerg. Her erobrede de flinke drenge 3 guldmedaljer og 3 sølvmedaljer. * I dag gik andejagten ind og fra i morges kl. 5 har det genlydt af geværsalver over fjorden. De berømte/berygtede stålhagl skulle stå deres prøve i dag. Blyhagl er nu forbudt. * Forsvarsbrødrenes nye fuglekonge, restauratør Jens Sørensen, blev kåret efter en vellykket skydning med god tilslutning på Hotel Ringkjøbing. * 2. Den 15. september har Ringkjøbing Fjord-Komiteen indkaldt interesseorganisationer og enkeltpersoner til et stort anlagt seminar. Grunden er forureningen af fjorden, hvor der tales om en økologisk katastrofe. * Skolernes idrætsstævne, der var klar til start, er aflyst på grund afregn. * Anne Mette Hansen og Kristian Bundgaard fik i år Ringkjøbing Skoles traditionsrige sportslegat, der er indstiftet af tidligere skoleinspektør Bøgner. Eleverne er fra 10. klasse og legatet på 500 kr. pr. portion. * 3. Amtets regnskab for 1985 blev i går godkendt af amtsrådet. Der var almindelig tilfredshed med det og det oplystes, at amtets reserver nu nærmer sig den halve milliard. Der er fra amtet til 1150 personer udsendt et lille hæfte, der beretter om forskellige emner med relation til amtets arbejde. * Da skakklubben åbnede sæsonen mødte 5 nye medlemmer. * Amtsrådet har bevilget 26 mill. kr. til den nye medicinske og ombygning af den nuværende afdeling på Ringkjøbing sygehus. Pengene skal bruges over årene 1986-87-88. * Holstebro Motetkor giver onsdag aften koncert i Rådhushallen. Leder er Kirsten Ingemann, en tidligere ringkjøbinggenser. * Unge Hjem starter sæsonen 1986-87 den 8. sept med møde på Borgen. * 4. Fultonskipperen Mogens Frohn Nielsen har i Lem ungdomsforening holdt et medrivende foredrag om Fulton og børneopdragelse i al almindelighed. Han fik af 250 tilhørere stormende bifald. * Ejendomsudvalget vil gå til byrådet med 2 nye forslag til lokalplaner for Grønnegade og Kirkevej. * Kunstneren Paul J. Christensen udstiller i Rådhushallen malerier og grafik. Hans malerier er præget af, at han er fynbo. Kunstforeningen er arrangør*. * Ringkjøbing Sejlklubs onsdagssejlads havde 25 både til start. * Røde Korsugen har fået en god start med 2 velbesøgte arrangementer. Røde Kors skal forestå det praktiske i forbindelse med anbringelse af asylsøgere på egnen. * Jyske Bank har ansat ny direktør. Det blev den 35-årige Peter Mikkelsen, der kommer fra en stilling som souschef i Privatbanken i Silkeborg. * Specialundervisningen har altid været højt prioriteret i AOF. Sæsonen begynder i september og der er 70 hold til undervisningen. * Renseanlægget ved havnen skal forbedres med en mellemklaringstank til 95.000 kr. Fra en lækage er der i sommer sivet slam ud i fjorden.* 5. Ringkjøbing Karateklub har nu indledt sæsonen med træning to gange ugentlig. Deltagerne er delt i 3 grupper, fra 10-14 år, fra 14-16 og over 16 år. * Guldalderklubben kan glæde sig til 4 besøg afrejseforfatteren Jørgen Bitsch. Han kommer med spændende lysbilledforedrag om Tibet, Mongoliet og Afrika. * Café Skovpavillonen har en udstilling »Svampe i teori og praksis« Der vil blive givet gode råd om giftige og ikke-giftige m.m. * Ringkjøbing Big Band skal lørdag eftermiddag give en 3 timers koncert ved et storstilet arrangement i Flensborg. Det er Sydslesvigs Generalkonsulat, der er vært. * Biblioteket har hver anden tirsdag eftermiddag film for børn i kælderen under biblioteket. * 6. Byrådets budgetforslag regner med et udskrivningsbehov på 160 mill. kr. i skatter. Først i oktober bliver det endelige tal fastlagt. * Mona Bjerre Danielsen vil i begyndelsen af oktober åbne en broderiforretning på Mylius Erichsensvej. * Nordsøværftet er i gang med en udvidelse af beddingskapaciteten. Det kommer samtidig med den kommende udvidelse af Hvide Sande slusen. * 8. På byrådets møde i denne uge godkendes der en anlægsbevilling på 342.000 kr. til en cykelsti i nordsiden af Vellingvej fra Damtoften til Sdr. Ringvej. * Schæferhundeklubben havde i lørdags eksisteret i 10 år. Klubben flytter en af dagene til en stor bane og et klubhus i Nørhede. * Koncerten i søndags i Vesterhavshallen var til fordel for flygtninge. Der var ikke så mange tilhørere, som man havde håbet trods storartede ting på programmet. Der blev spillet nordiske folkemelodier af familien Trabjerg fra Hee, den indiske danserinde »Guldklump« viste sit hjemlands danse og Tove Hyldgaard og Tony Landi sang populære operettetoner. * 9. På Hotel Fjordgården var der i aftes midtvejsvælgermøde - noget nyt indenfor lokal politik. 9 politikere fra forskellige partier udgjorde panelet. Desværre var der kun mødt 10 tilhørere. * Samtlige husstande får i dag brev fra Røde Kors om, at der skal være asylcenter på Hotel Klitten. * 10. Konservativ Ungdom i Vestjylland har fået ny distriktsformand. På generalforsamlingen i Ringkjøbing valgtes Steen Nielsen, Herning, til posten. Erik Højer Larsen, Ringkjøbing, blev ny næstformand. Til landsstyreisen valgtes Carsten Carlsen, Skjern/Tarm. * Kontanthjælpsudgifterne er på budgettet for 1987 fastsat til 4,36 mill. kr. Det er 800.000 kr. mere end i indeværende år. * I denne uge bliver Indre Mission 125 år. Dette fejres mange steder i landet. Her i byen fejres det torsdag aften ved en fest på Borgen. Aftenens taler bliver provst Finn Allan Ellerbek, København. Borgens Børnekor medvirker. * Det tredie og sidste torvemarked er aflyst på grund af for få tilmeldinger. * Fhv. vognmand Morten Larsen, Kirksvej 11B er død efter længere tids sygdom. Efter at have arbejdet forskellige steder kom han i 1960 til Trillingaards Trælasthandel, hvor han var, til han fik egen vognmandsforretning. * På lørdag afholdes i Hotel Vestjyllands have støttefest for et medborgerhus. Om eftermiddagen er der arrangementer for bedsteforældre og børnebørn. Om aftenen skal der festes med musik og dans for alle aldre. * Urmager Knud Kloch Larsen er efter længere tids sygdom død i en alder af 54 år. Han var født og opvokset i Ringkjøbing og i 1953 kom han ind i faderens, Guldsmed Lauritz Larsens forretning, som han overtog og drev indtil 1980. * Tidligere overlærer Egon Heldgaard, der fra 2. verdenskrigs afslutning og til 1980 var formningslærer på Ringkjøbing Skole, bliver i dag udnævnt til æresmedlem i Dansk Formningslærer Forenings Vestjyllandskreds. * 11.1 går kørte servicemandskabet fra Vestas de 30 møller ind, og alle 35 møller i Tændpibe producerer nu strøm til Vestkraft. * Byrådet tiltrådte i aftes en indstilling fra havneudvalget om, at midterpieren sættes grundigt i stand for 440.000 kr. Deraf betaler Nordsøværftet de 110.000 kr. * Et flertal gik i aftes i byrådet ind for, at kommunen får et ungdomsråd. Man mente, at det var sundt for de unge at prøve kræfterne. * Røde Kors og falck havde stor succes med et 3-timers kursus i førstehjælp. 18 havde taget imod opfordringen. »Interessen for familiegudstjenesterne i kirken er stadig stigende. Denne gang var kirken fyldt til sidste plads bl.a. med rigtig mange børn. * 12. Kommunen udstykker 18 parcelhusgrunde ved Islandsgade. Der vil blive foretaget lodtrækning blandt ansøgerne. * Rensning af fjorden vil koste et trecifret millionbeløb, men det er nødvendig at få gjort noget med det første, hvis ikke alt liv skal uddø. * Med den megen tale om forurening af fjorden dukker der minder op, om dengang man sejlede med skibe, både til Nr. Lyngvig og Hvide Sande. Den største var nok »Prins Hamlet«, der havde plads til 350 passagerer. Både »Turisten« og »Kysten« mindes med glæde. Mange sejlede til Hvide Sande for at få et bad i Vesterhavet. Med bilismens udvikling i 50'erne blev bådene mindre og mindre og til sidst gik sejladsen helt i stå. * Filmklubben mangler medlemmer og må nok lukke, hvis ikke der bliver tilgang af nye. * 13. Ungdomsgården holder i denne tid åbent hus for at samle penge ind til en ny båd. Det er en svenskbygget glasfiberbåd på 20 fod og med en 12 hestes dieselmotor, man ønsker sig. * Teaterforeningen starter sæsonen den 22. i denne måned med Neil Simons lystspil »Bare tæer i parken«. * Fra 1. september er Villensteens sportsforretning overdraget til Helle og Tommy Simonsen. Tirsdag den 16. åbner forretningen. * 15. To af atletikpigerne i RIF var med i det øst-vest opgør på det fynsk-jydske hold i Odense. Marie Bagger Rasmussen vandt højdespringskonkurrencen. Nina Tvistholm løb på 1000 m. stafetholdet, og det sejrede suverænt. * Ringkjøbing Husmoderforening har indbudt til zoneterapi med zoneterapeut Anne Johnsen. Det foregår i Dagcentret i Grønnegade. * 30 ryttere mødte til ringridning i Schuberts plantage. No Rideklub var arrangør. * Plejehjemmene i Ringkjøbing kom målet - en plejehjemsbus - et godt stykke nærmere efter loppemarkedet på Aldershvile. Dette gav i overskud ca. 30.000 kr. Der mangler endnu 100.000 kr. før bussen kan købes. * På skolen gøres 24. september til en temadag om kræft og kost. Kræftens bekæmpelse giver alle danske skolebørn en gulerod. * 16. Købmændenes aften i Vesterhavshallen blev en overvældende succes. Det er 27 lokale frie købmænd, der har arrangeret 2 aftener. 850 gæster deltog i aftenen, hvor alle var tilfreds. Der var underholdning af de populære Katy Bødtger og Bjørn Tidemand, smagsprøver ved 16 af standene, forfriskninger, øl og sodavand og mad fra store madkasser. Og til slut fik alle deltagere en dejlig pose med alle slags lækre specialiteter med hjem. * Samtidig havde Brugsen en meget vellykket vinaften i Rindum sognegaard, også her var der fuldt hus og stor tilfredshed med aftenen. * 250 mennesker fulgte renfjord-debatten på Hotel Fjordgården. Af de forskellige taler var konklusionen, at der skal lukkes mere vand ind i fjorden, så saltpromillen øges og at begrænsningen af fosfor er afgørende i bekæmpelsen af forureningen. * Torsdag aften indbyder Teknologisk Informationscenter i Holstebro og Ringkjøbing Erhvervsråd til møde på Hotel Fjordgården. Emnet er »det teknologiske udviklingsprogram«. Teknologistyrelsen har over en 4-årig periode fået stillet 1,5 mia. kr. til rådighed for arbejdet. * 17. Sparekassen skal udvide og vil foran den nuværende bygge en ejendom, der skal ligge helt ud til den gamle torvekant. Endnu er der debat om det nye torvebillede. * 18. Kontrollen med pelsdyrfarme vil i den kommende tid blive skærpet, da man formoder, at de er med til forureningen af fjorden. * Cykelstien nord for Vellingvej fra Sdr. Ringvej til Heboltoft udsættes til efter 1987, for at man kan holde sig indenfor besparelsesrammen. * 19. MSM's elever havde aktivitetsdag på Stadion. Der var ialt 210 deltagere fra Skjern, Videbæk, Grønbjerg og her fra byen. Der var mange forskellige aktiviteter, men højdepunktet var nok en fodboldkamp, hvor eleverne vandt over lærerne. * Soda Stream bliver nu et internationalt firma. Direktør Poul Erik Bæk overtager den 1. oktober Soda Stream i Norge. Dermed kommer firmaets omsætning op på 40 mill. kr., og der er mere end 100 medarbejdere. * Foliti, Brandvæsen og sygehuset deltog i en meget drastisk øvelse, hvor et tog og en tankbil var stødt sammen. * 20. Brugsforeningerne i Vestjylland har i 1986 ansat 100 nye elever. * Viggo Lindegren, Randers, der er et barnebarn af karetmager Bildt, fortæller om bedstefaderens start i Ringkjøbing. Bedstefaderen var svensker og kom i 1870'erne her til byen og startede i Nørregade, hvor der nu er kaffebrænderi. Omkring århundredeskiftet hærgedes værkstedet af en voldsom brand, og han flyttede da sit karetmageri ud »på en øde mark ved Ringkjøbing«. Denne øde mark er den nuværende Bildtsvej. * 21. Flemming Damgaard, Ringkjøbing, ejer en blodhund »Egon«, der er blevet international champion. Certifikat til den fornemme titel er opnået i Kiel, Hamburg og Otterup. Den sidste prøve bestod i at finde et fremmed menneskes spor, der var Vi time gammelt. Denne prøve blev også bestået med glans. * Hjemmeværnets fire kompagnier under distrikt Ringkjøbing har holdt beredskabsøvelse. Denne har åbenbart været »alvorlig«, da kompagnichefen blev »likvideret« hele 3 gange. * Den 27. september åbner den 31-årige Edith Skak sin klinik på Chr. Hustedsvej. Hun er uddannet kosmetolog, d. v.s. at hun tager sig af hud-, fod- og neglepleje. Hun er uddannet sminkør, bl.a. elev af den franske ekspert Madame Vare. (Hende der er Dollars-sminkør). Hudpleje er også for almindelige mennesker, siger hun. * Af de 18 grunde, kommunen har udbudt til salg ved Islandsgade, er der de første dage allerede solgt 5.* 22. De kommunale værker havde stor tilslutning til arrangementet åbent hus. I løbet af 6 timer om lørdagen kom der mellem 200 og 300 besøgende. * Kræmmermarkedet hos Æblehavens Camping blev en stor succes. 30 kræmmere fra store dele af landet deltog, og trods det stride vejr med blæst og gråvejr var kræmmerne godt tilfreds med besøget. * Steen Vig, en af landets bedste og mest populære jazzsaxofonister, optræder i Rådhushallen. Arrangør er den lokale afdeling af Musik og Ungdom. * 22. RIF's to atletikhold i 4. division har nu sluttet sæsonen. Det blev en førsteplads til pigerne og en tredieplads for herrerne. * Ringkjøbing Folkeuniversitet begynder nu foredragsrækken med temaet: Islam og kulturudveksling. Lektor Jeppe Sinding fra Odense Universitet indleder den 23. september med foredrag over emnet religionens betydning i den islamiske verden. * 23. Hotel Fjordgården skifter ejer den 1. oktober. Det er hærens Konstabel og Korporalforening, der har købt hotellet for 15 mill. kr. Den nye ejer vil videreføre bestående aktiviteter og traditioner og samtidig prøve at få kursus og konferencevirksomhed for foreningens 6000 medlemmer. * 24. For fjerde år i træk kan Ringkjøbing Amt holde uændret skatteprocent. Udskrivningsprocenten bliver 8,4. * Om få dage er SID parat til at flytte fra Smedegade til det flotte nye hus på hjørnet af Byskellet og Holmegaardsvej. Det er lokale håndværkere, der har opført byggeriet. * Trafikken var spærret i Smedegade, da smedemester Karl Henning Sørensen fik en ny drejebænk, der vejede 17 tons og kostede 900.000 kr. Den blev sat på plads af den store kran fra Holstebro. * Ringkjøbing Fjernvarmeværk fik i tirsdags sin fjerde kulkedel til varmeværket ved Ndr. Ringvej i Rindum. * Trafikminister Frode Nør Christensen har forsikret borgmestrene i Ringkjøbing og Holmsland kommuner, at udvidelsen af kammerslusen ikke bliver yderligere fordyret. * 25. Kirsten Pape har åbnet sin nye forretning i Nygade. Denne er åbnet under navnet Kirsten Holck (et mellemnavn). Hun mener, det er nok med én Pape i samme gade. Foruden smart tøj og lædervarer er der brugskunst af forskellig art. * Igen i år var der donorfest i ROFI-hallen. Næsten 1000 deltog i festen, ca. halvdelen betalende gæster. Efter spisningen underholdt den nye Ringkjøbinggruppe Kvarts. Den består af Lene og Jens-Ole Blak og Nanna og Flemming Nordenhof. Festens højdepunkt var uddeling af nåle til dem, der var tappet flere gange. Christa Astrup Hansen og Ervin Botha modtog guldnålen for 50 tapninger. Der blev uddelt nåle for 10 tapninger, bronze, og sølvnåle for 25 tapninger. Aftenen sluttede med dans. * Svalernes klunser her i byen gav et overskud på 8000 kr. * 26. Bestyrelsen for den selvejende institution Erhvervsprojektet i Ringkjøbing Amt har nu ansat fire personer til den daglige ledelse. Henning Sørensen, 51 år, skal være leder af det regionale center i Ringkjøbing. Han kommer fra en ledende stilling som underdirektør i Provinsbanken, hvor han i 13 år har haft ledende job i EDB/organisationsafdelingen. * Kommunens beskæftigelseskonsulent Henning Christensen oplyser, at antallet af ungdomsledige nu er på ca. 125. Det er det laveste tal i årevis. * Klubleder Erik Pallesen forlader Ungdomsgården til fordel for opfyldelsen af en gammel drøm om en campingplads i Sønderjylland. * 27. For Lions Club har den kendte kunstner Chr. Dyekjær, Trans, fremstillet et maleri, der nu kommer i 100 lithograferede eksemplarer. Disse vil blive solgt til fordel for Lions sociale og humanitære arbejde. * 1000 Ting i gågaden udvider med bagbutikken lagt til forretningen, så der bliver bedre plads til deres dejlige legetøj. * Finn Jacobsen indtræder 1. oktober som kompagnon i Villy Moesgaard ejendomshandel. Firmaets navn bliver herefter Moesgard og Jacobsens ejendomskontor. * 140 deltog i den første familieaften på Borgen. Overlærer Vibeke Gravesen holdt velkomsttalen, hovedtalen holdtes af missionær Villy Sørensen, Århus. * Dansk Arbejde og Ringkjøbing Amts Dagblad har haft en konkurrence om danske produkter. Blandt de indsendte løsninger måtte der trækkes 48 gange før den rigtige besvarelse blev fundet. Vinderen blev A. Kristensen, Lem. Præmien var 2 højttalere. Dansk Arbejde mindede samtidig om deres slogan: Tænk dansk når du handler. * 29. Automobilhandlerne vil gerne, at byen skal blive en bilby, der kan gøre Silkeborg rangen stridig. I week-enden havde de åbent hus, og der blev solgt 100 biler, så det kan måske lade sig gøre. * Fjordkomiteen, der havde den store høring den 15. går ind for den omstridte slusepraksis i Hvide Sande. * Uenigheden om Sparekassens byggeri på Torvet kommer i december for i byrådets møde. Der vil i 8 uger frem være mulighed for at komme med indvendinger mod dette. Først i februar skal byrådet sige ja eller nej til sagen. * 30. Bliv skytte for en dag er et tilbud fra Ringkjøbing Skytteforening til alle, der er i tvivl om deres interesse for skydning. De første tre tirsdage bliver der øvelse i skydekælderen i Vesterhavshallen. * Nyreligiøsiteten griber om sig på egnen. Først og fremmest i form af healerbevægelsen. * Skolen i Rindum havde i week-enden besøg af forældre, der ville hjælpe med til at bygge skolens legeplads. * Det lille bindingsværkshus (Tangs Hus) i museets have skal nu igen sættes i stand. Sidste år blev taget renoveret som led i et beskæftigelsesprojekt.

Bryllup: 6. Ingrid Nilsson og Jens Chr Jeppesen, Højmark. * 7. Diana Jensen og Palle Larsen. * Ulla Agerskov og Lars Nielsen. * 12. Birgitte Viisholm Henriksen og Asger Søe, No. * 20. Jette Thorsøe Andersen og Vagn Pedersen, begge Ringkjøbing. * 23. Kirsten og Jørgen Mathiassen, Bækvej, Ringkjøbing. * 27. Myrna Jakobsen og Henning Therkildsen, Hee.

Guldbryllup: 20. Poul Wind og hustru Elly, Damtoften 29.

Fødselsdag: 2. Ingrid Jensen, Vestergade 1,75 år. * Ernst Olesen, Nørregade 1, 70 år. * 7. Elisabeth Fauerby, Mylius Erichsensvej 7, 80 år. * 9. Nina Opstrup, Mågevej, 70 år. * 18. Bogtrykker Knud Møller, Østergade 22, 75 år. * 27. Maren Jensen, Godthåbsvej 10, 75 år.

Døde: 1. Ellen Marie Wittorff. * 4. Karen Paula Hagsberg. * Otto E. Hansen. * 6. Jens Evald Bro. * Ingrid Damgaard Christensen. * 7. Morten Larsen. * 9. Svend Aage Jansen. * Knud Kloch Larsen. * 18. Hans Andreas Ditlevsen.

Til top